Things We Do

45

Jeg vågnede næste dag med hovedpine. Jeg vendte mig rundt. Thor lå dig ikke. Jeg satte mig op og tog mig til hovedet. "Emma?" Et meget bekendt hoved kom til syne henne fra teltes åbning. "Godmorgen!" Smilte jeg. "Godmorgen, kommer du ikke med ud til os andre?" Teodor smilte til mig. Man kunne tydeligt se at han også fik for meget at drikke i går. "Jo, jeg kommer nu." Han nikkede til og hans hoved forsvandt igen. Jeg rejste mig op og gik ud til de andre. Da jeg kom der ud fik jeg det største chok da jeg så Thor. Han sad ikke alene. Han sad sammen med Josephine. Jeg blev sur og ked af det. Han sagde til mig at han ikke ville have noget med hende at gøre og alt mellem dem var slut!! Åben bart ikke. Taber! Idiot! Jeg vendte rundt på mine hæle og gik tilbage til teltet. Jeg smed mig ned i min sovepose og lod mine tåre få frit løb.

"Hey, søde! Hvad sker der?" Anthons beroligende stemme fyldte mine øre. "Th-Thor sidder med Jo-Josephine.." Jeg pressede mit hoved længere ned i min pudde. "Ja.. I går efter i var gået her ind, kom han ud igen. Ham og Josephine endte inde i mit telt.. Han burde nok selv fortælle dig hvad der er sket.." Anthon lød trist. Jeg satte mig op og tørrede mine øjne. "Hvad mener du? Inde i dit telt?" Jeg græd stadig. "Ja.. Men jeg tror det bedst hvis han fortæller dig det.." Jeg nikkede svagt. "Jeg henter ham lige." Sagde Anthon og gik ud af teltet. Jeg vidste ikke hvad der skulle ske..

"Emma?" Jeg kunne høre Thors hæse stemme. "Hvad?" Jeg kiggede koldt op på ham. "Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal forklare det her.. Du vil hade mig helt vildt! Garenteret slet ikke snakke til mig igen. Og det vil jeg også forstå fuldt ud. For jeg har været en kæmpe idiot, der slet ikke tænkte sig om. Overhovedet!" Thor satte sig ned ved siden af mig. Jeg begyndte at græde igen. Bare tanken om det han har gjort med Josephine!

"Altså.. Vi.." Thor kiggede ned. "Jeg kan ligesom godt regne det ud! Du rigtig dygtig, Thor!" Jeg spyttede de sidste ord ud. "Emma, du aner ikke hvor ked af det jeg er!" Han prøvede at tage mine hænder, men jeg tog dem til mig. "Jeg ved godt at det her ikke er en undskyldning, men jeg var ret fuld og du afviste mig.. Og jeg gør dumme ting når jeg fuld.. Bliver ret kærlig." Han kiggede på mig med sine klare blå øjne. "Det ved jeg godt. Men det var stadig forkert! Thor, du er min kæreste. Så knalder man fandme bare ikke andre! Selvom man er fuld! Og slet ikke Jospehine!!" Jeg talte højere. "Nej.." Thor kiggede ned. "Og gider du godt skride! Jeg gider dig ikke mere!" Jeg råbte denne her gang. Med en masse tåre trillende ned ad mine kinder. "Undskyld.." Thor rejste sig op og gik ud. Jeg krøb mig sammen. Jeg kunne ikke styre mine tåre. De væltede ud ligesom et vandfald. Alt er ødelagt. Jeg gider ikke mere. Jeg vil ikke mere.