Jeg sad som sædvanlig foran computeren og så min yndlings youtuber Armin. Jeg kunne ikke undgå et grine ad ham. Han var slet ikke iskold, da han skulle æde den chilli. Det ville jeg ikke engang ture. Jeg begyndte at blive lidt hyper i mine ben så jeg besluttede mig for at gå en tur ned til parken. Jeg tog mine Adidas sko på, en læderjakke på, og gik egentlig bare afsted.
Jeg havde noget musik i ørene. Lush Life var min yndlings sang. Jeg var så meget væk i sangen at jeg lige pludselig stød ind i en person. Pinligt. Jeg gik lidt tilbage, og så ind i en drengs meget smukke øjne. Jeg var virkelig genert, fordi jeg plejede aldrig at tale med nogen. Han smilede til mig. "Undskyld" sagde han. "Det gør ikke noget". Jeg smilede igen. "Hvad hedder du?" spurgte han og smilte skævt. "Kristina". Jeg kiggede lidt ned i jorden. "Flot navn. Jeg hedder Nicolaj". Som kom det værste af det værste. den akavede tavshed. Vi stod bare og kiggede på hinanden. Han havde brunt hår, markerede kindben, brune øjne og var nok 20 cm højere end mig. Jeg var omkring 1.67 cm. "Åh undskyld, glemte lige og fortælle at jeg er ny her i byen. vil du ikke vise mig rundt?" spurgte han og holdte smilet. Det smil var bare så lækkert. "Jo" sagde jeg stille, og vi gik hen mod torvet. Jeg puttede mine hovedtelefoner i lommen. Da min hånd kom op igen, kunne jeg mærke hans hånd snittede min. Det var som at få et stød igennem kroppen. Især når man ALDRIG har haft gode chancer ved drenge. "Hvorfor er du egentlig så genert?" spurgte han og stoppede op. Vores blik mødtes. Jeg vidste ikke om jeg havde lyst til at fortælle ham historien. "Det vil jeg helst ikke snakke om". Vi gik videre og nåede torvet, og jeg viste ham alle butikkerne. Jeg tror at han var mere interesseret i mig end i rundvisningen, for han kiggede hele tiden på mig og virkede lidt ligeglad. Gad vide hvorfor? Er btw ikke den største drenge ekspert.
Rundvisningen var færdig og han sagde tak for turen. Jeg gik hjemad, og lyttede videre på min sang. Da jeg kom hjem, var min mor hjemme og stod og lavede mad. Vi skulle have tærte. Omg jeg elskede tærte.
Da jeg var færdig med at spise gik jeg op på mit værelse, men jeg nåede knap nok at sætte mig ned, før min mor kaldte på mig. "Kristina, kom lige her ned!". Jeg gik ned ad vores hvide trappe, og over til min mor. Hun stod med et brev i hånden og sagde at det var til mig. Jeg tog det, gik op på mit værelse og åbnede brevet. Der stod:
Hey Kristina
** ** ** ** <3
Så kan du ringe
- Nicolaj
Jeg kodede nummeret ind på min telefon og ringede til ham.
ВЫ ЧИТАЕТЕ
Kærlighed og kræft
Подростковая литератураKristina føler sig sindsyg. Hun er ensom i skolen og sidder bare foran computeren eller spiser når hun er hjemme, men en dag blev det hele lavet om. Hun besluttede sig for at gå en tur, og så mødte hun sin første kærlighed, men med kræft.
