Kærlighed og kræft

Kapitel 8

Jeg vågnede til en dejlig morgen. Solstrålerne ramte mit ansigt, fordi jeg ikke orkede at rulle dem for da jeg gik i seng. Jeg tog min mobil frem, og så at klokken var ti, så jeg havde fem timer til at gøre mig klar, så jeg stod op, og gik ned for at spise morgenmad, Men så kom jeg i tanke om at jeg skulle snyde mine forældre, så jeg gik ud på toilettet og lavede "opkaste lyde". Jeg kunne høre fødder på vej op af trappen, så jeg skyldede hurtigt ud. Så hørte jeg at mine forældre kom ind, og så bekymrede ud. Jeg gik hen til vasken og vaskede min mund, for at få det til at ligne at jeg havde opkast om munden. "Skat dog?" Sagde min mor bekymret. "Jeg har det bare så dårligt" sagde jeg. "Så gå ind og læg dig lidt, jeg kommer op med din morgenmad" sagde min mor kærligt. YES, tænkte jeg. Det gik, som det skulle. Jeg var så glad.

Min mor kom op med maden til mig, på en bakke. "Værsgo skat" sagde hun og kærligt, og så bekymret ud på mig. hun gik stille ud af mit værelse, og lukkede stille døren. Da hun var gået, kiggede jeg ned på bakken med mad, og så at der var et glas appelsin juice, toast, æg og bacon. Hvor jeg dog bare elskede bacon. Imens jeg spiste, så jeg lidt Youtube. Det her var bare en dejlig morgen.

Nu var der en halv time til at Nicolej kom for at hente mig. Men så fandt jeg ud af at han ville jo nok banke på døren, så jeg skrev at han skulle vente udenfor haven. Så da jeg havde skrevet, begyndte jeg at gøre mig klar, med at lægge noget naturligt makeup og glatte hår. Så kom man til det svære. Outfittet. Det var slemt, fordi jeg havde tøj krise lige nu. Jeg gennemroede mit skab. Hvor jeg dog bare hadede tøj kriser, men så skete miraklet. Jeg fandt nogle bukser jeg havde ledt efter i årevis. Nogle hulede bukser. Omg hvor jeg dog bare elsker de bukser. Så begyndte jeg og finde en bluse til. Jeg ledte og ledte, og fandt en skjorte, som var blå. Så tog jeg mine Adidas sko på, og ventede på at han skrev til mig.

Så bippede min telefon, og så at det var ham der skrev

N: Så er jeg her søde, kommer du?☺️😘

K: Jaa!!😙

Jeg begyndte hurtigt og pakke min taske, sætte en seddel på døren hvor der stod at jeg ikke vil forstyrres, låste døren og kravlede ud ad vinduet, fordi jeg har en brandstige. Så gik jeg lige så stille ud ad havelågen. Så så jeg Nicolaj, og løb direkte ind i hans arme.