Kærlighed og kræft

Kapitel 30

Han ser undrende ud i sit blik. "Hvorfor spørger du?" spørger han. Jeg tager en dyb indånding, inden jeg fortæller ham hvad der gør mig på. "Min far er min mor utro. Jeg har ikke lyst til at være under samme tag som ham, og så har jeg brug for at komme væk" sagde jeg. Han nikkede forstående og gav derefter "hvad tænker du om det" blikket til sin mor. "Det er i orden, så sover du bare oppe ved Nikolaj" sagde hun og smilede til mig. "Tak" sagde jeg og gengældte smilet.

Jeg gik ind af døren. Mit nye hjem. Jeg tog min jakke og sko af, og fulgte efter Nikolaj, op på hans værelse. Op ad trappen, slæbte jeg min tunge kuffert med. Da vi kom op på hans værelse, satte jeg mig udmattet i hans seng. "Er du forpustet?" spurgte han og grinte. "Jeg er sådan ikke i form" grinte jeg. Nikolaj satte sig ved siden af mig, og tog mig i hånden, så vi sad og flettede fingre. Det var en dejlig følelse at have mine fingre flettet ind i hans. Han kiggede mig dybt i øjnene. "Er du okay efter alt det der er sket?" spurgte han. Jeg kiggede ned i jorden. "Nej" sagde jeg, og en tåre faldt ned af min kind. Nikolaj tørrede den væk. "Hvad kan få dig til at glemme det?" spurgte han og løftede min hage, så jeg fik øjenkontakt med ham igen. Jeg var tavs i et stykke tid. "Det ved jeg ikke" sagde jeg og tøvede.

Vi havde siddet stille længe. Jeg tror at Nikolaj var igang med at tænke over, hvad der kunne få mig til at glemme det der er sket. "Jeg har en ide" bryd det ud af ham. Jeg løftede mit blik fra mine lår til hans ansigt. Han rejste sig op og gik nedenunder med mig i hånden. Han gik ind i stuen til sin mor. Hvad er det han vil? "Jeg tænkte på om vi ikke kunne tage ud og rejse?" spurgte han sin mor. Hun gjorde store øjne. "Det kan jeg ikke lige svare på her og nu Nikolaj, jeg skal lige kigge på vores økonomi  først, hvilket jeg gør senere i aften" sagde hans mor. "Men det lyder som en god ide". Hun retter blikket mod fjernsynet og nikolaj går tilbage på sit værelse, stadig med mig i hånden. Jeg kunne mærke at han gik højt op i at jeg skulle have det godt igen.

Vi havde lige spist aftensmad. Vi fik lasagne. Det lyder nok ret underligt, men jeg hader lasagne, så jeg spiste ikke så meget. "Nikolaj" råbte hans mor nede fra køkkenet. "Ja" råbte han tilbage. Hans mor råbte at han skulle komme ned til hende, så det gjorde han, og nu sad jeg alene på hans værelse. Jeg sad bare og stirrede ud i luften. Imens, kom jeg til at tænke på min mor. gad vide, hvordan hun har det? Hun sad jo bare på gaden. Gad vide, hvordan min far så har det? Han har sikkert knaldet lidt mere med hende der damen. Lige midt i mine tanker, kom Nikolaj tilbage. "Vi skal rejse til Maldiverne!" sagde han. Hvad? Maldiverne!?