Kærlighed og kræft

Kapitel 33

Jeg kan se at gaten er åben, så vi begynder at gå hen mod flyet. Jeg tager Nikolajs hånd. Han kan få mig til at føle mig tryg. På vej ind i gaten, kigger jeg mig grundigt omkring, selvom jeg ikke ved hvordan den ukendte person ser ud. Lige pludselig ser jeg en jeg kender. Nej... kan det være rigtigt? Har jeg set rigtigt? Hanna?

Jeg gider ikke at Hanna skal med på samme fly. Jeg hader Hanna. Hun er den sidste jeg vil leve med, eller nej, Jeg kan ikke leve med hende. Jeg kender ikke en der er mere forfærdelig end hende. Vi kommet ind i flyet nu. Jeg har igen fået vinduespladsen. "Er der noget galt" spørger Nikolaj. Han kan sikkert mærke at jeg er utryg. Jeg bevægede mig hen mod hans øre. "Hanna er på flyet" viskede jeg til ham. Han så chokeret ud. "Det kan du bare ikke mene" sagde han og sukkede.

Nu er vi nået Maldiverne. Her er så varmt. Det er næsten ikke til at holde ud. Det var lige før at jeg fik lyst til at skifte til bikini, men Nikolaj skulle stadig ikke se min mave. "Vil du med ned og bade?" spurgte han og stod i badetøj. Jeg måtte indrømme at han havde en flot veltrænet krop. "Jeg bader ikke" løj jeg. Jeg elsker rent faktisk at bade. "Jeg er mere sulten" sagde jeg og kunne mærke min mave knurre. "Jamen så finder vi et sted at spise" sagde Nikolaj og gik ind til sine forældre.

Vi besluttede os for at find en restaurant at spise aftensmad på. Vi havde fundet en fiskerestaurent. Jeg elsker fisk. Mig og Nikolaj gik derover hånd i hånd. Hans forældre gik foran. Vi boede i en luksushytte ved en bro, med en masse andre huse. Lige nu er vi på vej hen på en af øerne.

"Can I help you" spurgte damen bag disken og smilte. "Yes, a table for four people please" sagde Nikolajs far. Damen tog nogle menukort frem "Follow me" shade hun og gik hen mod et bord med fire stole. På bordet stod der en vin, et lys, noget salt og peber. Vi satte os ved bordet, og gav os til at kigge i menukortene. Jeg så at der var grillet laks, og jeg elsker grillet laks, så det skulle jeg selvfølgelig have. Jeg tænkte bare at jeg skulle have noget vand til. Jeg havde ikke så meget lyst til andet at drikke. "Er i klar til at bestille" spurgte Nikolajs mor.  Vi nikkede, og gav os til at vente på en tjener. "Nå Kristina, hvad laver du så ellers i din fritid?" spurgte Nikolajs mor. "Ja, ikke så meget" sagde jeg og kiggede ned på min mave. Jeg kunne se at den bevægede sig. "Er der noget galt" spurgte hun og så bekymret på mig. "Jeg kiggede hurtigt op igen. "Nå nej" sagde jeg og smilte til hende. "Nå okay, ellers skal du bare sige til" sagde hun og smilte til mig, og så kom tjeneren.

Vi er kommet hjem efter en lækker middag. Jeg er sindsyg mæt. Jeg tror aldrig jeg har været så mæt i hele mit liv. Maden smagte rigtig godt, men så begyndte jeg at få kvalme. Jeg kunne mærke at jeg skulle kaste op, så jeg løb ud på toilettet og kastede op. Nikolaj kom løbene, og holdte mit hår til siden, imens han kærtegnede min ryk. Da jeg var færdig, rejste jeg mig og gik hen til vasken og vaskede min mund og drak noget vand. "Er du dårlig efter maden" spurgte han og kiggede bekymret på mig. "Nej" sagde jeg, selvom jeg havde planlagt at lyve. Han skal ikke have en mistanke om min graviditet. "Hvad er der så" spurgte han og så undrende på mig. Han kiggede på min mave. han studerede den. "Er du gravid?" spurgte han og så vantro på mig. Jeg trak min trøje op og viste ham min gravide mave.