Kapitel 25

615 19 6
                                    

Jeg gik hen mod busstoppestedet. Der var omkring fem minutter til at bussen ville komme, så jeg gav mig til at finde mit klippekort frem. Imens jeg ventede på bussen, gav jeg mig til at tjekke, om der var sket noget på min telefon. Det var der. Et ubesvaret opkald fra en anonym. Jeg ringede ikke tilbage, da mine forældre har sagt at jeg ikke skal ringe tilbage, da man ikke kunne vide hvem det var. "Hvorfor ringer du ikke tilbage" siger en dyb stemme. Det giver et sæt i mig. "Hvad vil du?" spørger jeg manden. Jeg kan høre nogle skridt, som kommer ubehageligt tæt på. Jeg kigger op, og ser en mand i en hættetrøje. "Jeg vil have di til at gøre præcis som jeg siger" sagde han. "Det kommer an på hvad" sagde han og gik nærmere. Hans næse omkring fem centimeter fra min. Jeg gik tilbage, fordi det føltes ubehageligt, men han gik nærmere. Så ramte jeg en hæk, og jeg var fanget. "Kys mig!" sagde han befalende. "Nej!" sagde jeg stædigt. Nu gik han helt tæt på mig, og begyndte at råsnave mig. Jeg slog ud efter ham, men han havde et fast greb om mig, så jeg kunne ikke gøre noget. Han begyndte at tage på mig. eg kunne virkelige ikke lide det. Jeg kunne lige pludselig mærke en hånd, der var på vej ned i mine busker, så jeg tænkte hurtigt, og sparkede ham i skridtet. Han slap mig, og idet kom bussen. Jeg skyndte mig ind. Da jeg fandt en plads, så jeg på manden lå på jorden, og tog sig til skridtet. Han så hurtigt op, og skyndte sig ind i bussen, men det nåede han ikke.

Da jeg kom hjem fik jeg en voldsom kvalme, så jeg skyndte mig hen til vasken, og kastede op. Jeg havde fået en meget dårlig smag i munden efter den krænkelse. Hvad bliver det næste? Kidnapning? Endnu en voldtægt? Jeg var virkelig blevet udsat for meget det seneste, og jeg havde ikke lyst til at dele det med mine forældre. De skulle ikke have det endnu mere dårligt. Desuden hvis jeg fortalte dem det, så ville de aldrig lade mig gå udenfor igen. 

Jeg er blevet sulten, så jeg gav mig til at finde noget mad. Jeg havde sygt meget lyst til pizza, så jeg ledte efter en frostpizza. Der var en med skinke, og en med peparoni. Jeg tog den med skinke, og varmede den inde i ovnen. Den her dag, var jeg ualmindeligt sulten, så jeg fandt et stykke frugt, og begyndte at spise det, men det var heller ikke nok, så jeg ventede til pizzaen.

Uhh, nu er pizzaen færdig. Da jeg åbnede ovnen, løb al den dejlige pizzaduft ud. Jeg tog pizzaen ud, og skar den ud. Så satte jeg mig ind i stuen, og gav mig til at se noget Netflix. Jeg tænkte lidt at jeg vil starte på en ny serie, så jeg fandt Amarican Horrorstory.

Jeg er godt nok mæt nu. Serien og pizzaen var fantastisk, men ligepludselig, fik jeg kvalme igen, og løb ud til vasken. Den her gang, var det ikke på grund af manden der råsnavede mig, men noget andet. jeg begyndte at kaste op. Jeg hader det.

Jeg gav mig til at tænke over, hvad grunden til at jeg kastede op kunne være. Jeg tænkte tilbage på den voldtægt. Det var forfærdeligt, men vent, havde manden beskyttelse på?

Kærlighed og kræftWhere stories live. Discover now