Kærlighed og kræft

Kapitel 18

Jeg var nået til mit hus, så jeg gik ind ad døren. "Hej skat" råbte min mor inde fra stuen. Hun sad og så tv. "Hej" råbte jeg igen og satte min taske. Da jeg havde taget overtøjet af, gik jeg ind i stuen til min mor og satte mig i sofaen. "Hvordan har din dag været?" spurgte hun. "Fin" svarede jeg og kiggede på tv'et. "Far tager ekstravagter idag, så det kun os to der spiser i dag" sagde hun. Kunne det virkelig passe? Han tager ekstravagter igen. Jeg syntes at han arbejder for meget. Han skal sgu da også have tid til sin familie, ik'? "Hvad skal vi have til aftensmad?" spurgte jeg. "Jeg har egentlig ikke rigtig bestemt mig for noget, har du nogle ideer?" spurgte hun. Jeg tøvede. "Ved du hvad, vi tager ud og spiser" sagde hun og trak mig op af sofaen, så jeg kom hurtigt på benene, lidt for hurtigt. "Jamen hvor spiser vi?" spurgte jeg. "Vi finder en café inde i byen" sagde hun og begyndte at tage overtøj på. Jeg gik ud i gaderoben, og tog mit overtøj på, og så var det bare afsted.

Vi var nu kommet ind i Århus, og vi bestemte os for at gå ind på Cross café. Min yndlings café. Da vi var kommet der ind, så jeg at der var sindsygt mange mennesker. "Kan jeg hjælpe jer med noget?" spurgte en tjener. "Ja har i et bord til to?" spurgte min mor. "Ja, følg med mig" sagde tjeneren, og gik mod et bord. Da vi kom over til vores bor, satte vi os ned, og kiggede i menukortene. Jeg fandt hurtigt noget mad. Nogle nachos og en cola. Min mor kunne ikke rigtig bestemme sig. Valget bestod mellem en pastasalat og en sandwich. Efter et par nogle minutter bestemte hun sig endelig. En pastasalat og en fanta. "Er i klar til at bestille?" spurgte tjeneren, som lige var kommet. "Ja jeg skal have nogle nachos og en cola" sagde jeg, og hun noterede på sin papirblok med en kuglepind. "Ja, hvad med dig?" spurgte hun og kiggede på min mor. "Jeg skal have en pastasalat og en fanta" sagde hun og smilte. Tjeneren noterede det, tog menukortene og gik. Jeg tog min telefon op ad tasken, og kiggede på hvad klokken var. 18.36. Jeg plejer at spise nu, så jeg er sindsygt sulten. 

K: "Hvorfor er det egentlig at far han tager ekstravagter lige for tiden?"

M: "Vi har en masse udgifter vi skal betale" 

K: "Hvilke udgifter?"

M: "Vores ferie til Italien, den nye bilrude og maden til din konfirmation"

K: "Har I ikke betalt maden til min konfirmation endnu?"

M: "Nej"

K: "Hvorfor?"

M: "Vi havde faktisk glemt den udgift"

Så kom vores drikkevare, og da jeg fik min, tog jeg en ordentlig slurk. Jeg var ret tørstig. Lige pludselig brummede min mobil. Det var en SMS fra et skjult nummer:

U: Ej hvor kikset, du spiser med din mor! Har aldrig set noget mere kikset!

K: Hvem er du?

U: En der syntes du er sindsygt klam

K: HVEM FUCK ER DU?!

U: Det må du selv finde ud af...

Jeg låste min telefon. Jeg var lidt chokket. "Hvem var det skat?" spurgte min mor. Jeg lagde min telefon ned i min taske. "Bare en ven" løg jeg, og så kom vores mad.