Kærlighed og kræft

Kapitel 35

Det er nu blevet morgen. Jeg finder min telefon, for at se hvad klokken er. Jeg ser at den er elleve. "Godmorgen" lyder det fra min sidde. Jeg får et lille chok. Så kigger jeg over mod Nikolaj. Han ser sød ud når han er træt. "Godmorgen" sagde jeg til ham og lagde mig tilbage igen og kiggede på ham. "Har du sovet godt" spurgte han med sin morgenstemme. "Ja" sagde jeg og gned mig i øjnene og rejste mig op. Jeg gik ud på badeværelset og begyndte at vaske søvnen ud af mit ansigt, og kastede lidt vand i mit ansigt, for at vågne lidt mere op. Så kom Nikolaj og krammede mig bagfra. Jeg fik et sus i maven da han gjorde det. Så gav han sig til at kysse mig på halsen. "Skat jeg har ikke tid til det der nu" sagde jeg og grinte af ham. Han blev ved. Jeg trak mig fra ham, og tog noget tøj på.

Vi er på vej ind til Nikolajs forældre, for at snakke med dem om min mave. Jeg er bange for at de siger at det er for sent at få en abort. Vi banker på deres dør. Nikolajs mor kommer hurtigt og åbner. "Godmorgen" siger hun og smiler. "Mor vi skal lige snakke med dig om noget" sagde Nikolaj. "Jamen kom ind så" siger hun og lukker os ind. Vi møder Nikolajs far, som smiler til os og siger godmorgen. Jeg smiler igen, men kunne ikke få mig selv til at sige godmorgen til ham.

"Nå, hvad er der så" sagde Nikolajs mor og satte sig på sengen. Nikolaj gav mig vis-hende-din-mave-blikket. Jeg træk lige så stille min trøje op, og viste min gravide runde mave til hende. Hun gjorde store øjne. "Hvor mange måneder er du inde" spurgte hun. "Fem" sagde jeg. "Så er der for sent at få en abort" sagde og kiggede alvorligt på mig. Lige da hun havde sagt det, gik der en masse igennem mit hoved. Skal jeg så til at føde et barn om fire måneder? Det vil jeg ikke! Det barn skal ikke ud af mit underliv! Og jeg vil heller ikke have et kejsersnit! Jeg skal ikke have et barn nu! Jeg er ikke klar til at være mor! Jeg vil ikke være mor! Jeg vil ikke føde det dumme barn! 

Jeg kunne ikke klare alle de tanker. Det er for hårdt for mig. Jeg begyndte at græde. "Vil du ikke have barnet?" spurgte hun og jeg nikkede. "Jamen så kan du jo bare sætte det på børnehjem" sagde hun og lagde en trøstende hånd på min ryg. Hvad skal jeg stille op med mit liv?

-Fire måneder senere-

Min mave er blevet stor. Jeg skal snart føde. Jeg skal snart være mor uden min frie vilje. Jeg vil ikke. Det er fire måneder siden at mig og Nikolaj havde den bedste tur til Maldiverne. Jeg fik set en masse og savner det rigtig meget. Det var den bedste ferie jeg nogensinde har været på.

"Av" skreg jeg lige pludselig. "Hvad sker der?" spurgte Nikolaj og kiggede bekymret på mig. "Det ved jeg ikke" sagde jeg. Jeg ignorerede smerten og loggede på facebook. Der skete ikke så meget på facebook. Jeg scrollede bare igennem en masse random hejs. Så kom smerten igen. "Av!" skreg jeg igen. "Nikolaj, jeg skal føde, nu!" råbte jeg. Han tog mig i hånden og gik ned at trappen og ned til hans mor. "Mor, Kristina skal føde NU!" råbte han. Hans mor skyndte sig og finde sin telefon frem og ringede 112. "Ja du taler med Marianne Sørensen" sagde hun. Jeg er nervøs. "Vi har en pige ved navn Kristina Poulsen der skal føde" sagde hun. Så kom endnu en ve. Jeg skreg. "Hørhavevej nr. 16" sagde hun. Jeg var begyndt at trække vejret hurtigt. Jeg er nervøs. Jeg er bange for at det gør mere ondt end jeg troede. Jeg er bange for at barnet ikke kan komme ud. "De er på vej Kristina. Bare tag det roligt" sagde hun.