Kærlighed og kræft

Kapitel 36

Jeg ligger i ambulancen. Smerten kan ikke beskrives. Nikolaj sidder og holder mig i hånden. Jeg klemmer så hårdt, at han sikkert ikke har mere blod tilbage i hånden, men jeg kan ikke undgå at klemme hårdt. Nu kom endnu en ve. Jeg begyndte at skrige igen. "Så Kristina, nu skal du bare tage det helt roligt; træk vejret langsomt" sagde en læge. Jeg prøvede, men det hjalp ikke så meget. Jeg kunne græde af smerte. "Hvad gør vi egentlig med barnet, jeg vil jo ikke have det. Og det skal ikke hen til nogle der vil mishandle det!" sagde jeg til Nikolaj. "Jeg er sikker på at barnet vil få nogle fantastiske forældre" sagde Nikolaj. Jeg smilte til ham, men så kom der en ve igen. Jeg skreg af smerte.

Nu er vi ankommet til hospitalet. Jeg ligger i en seng med en masse læger omkring mig. Det kan jeg ikke lide. Der er for mange mennesker, så jeg panikker. Lægerne kan se at jeg er utryg. "Bare tag det helt roligt Kristina" sagde en læge. En tåre faldt ned af min kind. Jeg er bange for det her. Tanken om at skulle føde nu, er skræmmende. "Når jeg siger nu, så begynder du at presse" sagde en læge til mig. Okay Kristina. Det her er snart overstået. Bare lyt til lægerne. De har styr på det. Jeg tog en dyb indånding. "Nu" sagde han og jeg begyndte at presse. "Vi kan se hovedet" sagde han. Jeg fik et chok. "Nu" sagde han og jeg pressede igen. "Det er næsten ude" sagde han. Jeg er begyndt at svede. Nikolaj sidder og holder mig i hånden. "Nu" sagde han og jeg pressede igen. Lige pludselig, kunne jeg mærke noget komme ud af mig. Det må være barnet. Så kom lægen med barnet. "Nej, jeg skal ikke se på det barn" sagde jeg. Lægen kiggede chokeret på mig.

Lige nu ligger jeg og slapper af. Nikolaj sidder og nusser min hånd. Tænk at jeg lige har født. Det er nu ikke noget at prale over, men det er nu en ret sej præstation alligevel. Lige pludselig bipper min mobil. Det gyser i mig. Jeg finder min telefon, og ser at det er ukendt nummer. Som om det kunne være en overraskelse. 

U: Tillykke med dit barn!

K: Hvem er du?

U: Har du stadig ikke fundet ud af det?

K: Hvem er du, SIG DET

U: Kom til parken i morgen kl. 10.00, og du vil finde ud af det

Tænk at jeg nu har en mulighed for at finde ud af hvem den ukendte person er..