Jeg var bare så sur på min mor. Hvad fanden skulle jeg gøre? Skrive til Nicolaj at jeg ikke kan komme i biografen alligevel på grund af det fucking museum? Jeg begyndte at græde. Endelig en dreng der inviterer en ud, og så skal ens mor bare fucking spolere det hele? Jeg havde lyst til at sparke til noget og kalde min mor for et svin, men jeg turde ikke og komme i konflikter. Jeg begyndte at tænke hvad jeg gjorde. Om jeg skulle være det søde barn, eller det egoistiske barn. Fuck det var svært. Jeg skreg inde i mit hoved. Jeg var så FUCKING forvirret.
Endelig efter hvad... tyve minutter fandt jeg en beslutning. Jeg valgte at være det egoistiske barn, for den her chance, vil jeg ikke gå glib af. Jeg tog min computer frem, loggede på Facebook, og så at jeg havde fået en venneanmodning. Det var en person ved navn Nicolaj Sørensen. Jeg opdagede med det samme, at det var Nicolaj. Jeg accepterede venneanmodningen, og gik ind på hans profil. Var lidt nysgerrig. Efter lidt, var der en der prikkede til mig. Det havde jeg aldrig prøvet før. Jeg skyndte mig at tjekke det, og så at det var Nicolaj. Jeg prikkede hurtigt tilbage. Der gik fem sekunder, og han prikkede igen. Sådan blev vi ved, indtil jeg blev træt, og lagde mig til at sove.
Jeg vågnede op med sved på panden. Jeg havde vist haft et mareridt, men jeg kunne ikke huske hvad jeg drømte. Husker aldrig mine drømme. Det var fredag, så det var i morgen at jeg skulle i biografen med Nicolaj. Jeg glædede mig som et lille barn glæder sig til Juleaften. Jeg skrev til ham.
K: Har du fundet ud af hvad vi skal se?😁
N: Ja men det er en overraskelse😚😏
K: SIGG DET!!!😰😡😂
N: Nej😏😉😝
K: NÅÅ!😔😂
Jeg låste min telefon og gik ned og fik noget morgenmad.
ESTÁS LEYENDO
Kærlighed og kræft
Novela JuvenilKristina føler sig sindsyg. Hun er ensom i skolen og sidder bare foran computeren eller spiser når hun er hjemme, men en dag blev det hele lavet om. Hun besluttede sig for at gå en tur, og så mødte hun sin første kærlighed, men med kræft.
