Kærlighed og kræft

Kapitel 27

- To uger senere -

Min mave var begyndt at vokse. Det jeg fortalte til mine forældre var, at jeg var begyndt at tage på. De sagde til at mig, at jeg skulle til at tabe mig og spise sundt, så de er igang med at finde diet mad og slankemad. Jeg brækker mig også en del gange. Jeg brækker mig også hver gang jeg er hjemme hos Nikolaj. Han er begyndt at blive bekymret for mig, men jeg plejer at sige til ham, at det er ingenting.

Det er lang tid siden at jeg har været i skole. Jeg er begyndt at være ret ligeglad. Hvad skal jeg også bruge den til. Jeg sidder på en stol, for noget fortalt, som jeg ikke forstår, og går hjem igen når dagen er slut, så jeg har besluttet mig for at droppe skolen.

- To uger senere - 

Jeg kan mærke barnet sparke. Jeg ignorerer det stadig. Jeg tør ikke at gå til nogen med mit problem. Der er ingen i mit liv, jeg kan dele mine tanker med. Ikke engang Nicolaj, selvom han er den der kender mig mest. Jeg ser ikke mine forældre så meget mere. Jeg tror de har opgivet mig. Jeg har også opgivet dem.

- To uger senere -

Min mave er blevet stører. Det er snart sommerferie. Min sommer bliver lort. Jeg ved det. Jeg har ingen, udover Nikolaj. Jeg beslutter mig for at skrive til ham.

K: Vi skal lave en masse sammen den er sommer<3:)

N: Ja vi skal så, jeg har en fantastisk ide<33

K: Hvad er det:O

N: Kom over til mig, så finder du ud af det..

Jeg tog min jakke og sko på, tog i håndtaget og skulle til at åbne døren, men så slap jeg håndtaget. Jeg kom til at tænke tilbage på alt det der er sket når jeg har åbnet min dør. Så tænker jeg tilbage på SMS'en fra den ukendte. Hvis du går udenfor din dør igen, så kommer du til at fortryde at du lever. Sætningen blev gentaget og gentaget inde i mit hoved. Jeg kunne ikke få mig selv til at åbne døren. Mit hoved brød ud i tanker. Jeg tog mig til hoved og satte mig ned. Jeg sad næsten i fosterstilling, Jeg var angst. Jeg havde for meget at tænke over. Til sidst begyndte jeg at skrige.

- En time senere -

Jeg sidder i stadig i samme stilling. Mine forældre er ikke hjemme. De arbejder meget lige for tiden. Så ringer min telefon. Det er er Nikolaj.

"H-hej" stammer jeg.

"Kommer du ikke?" spørger han.

"K-kan du ik-ke komme her-hjem?" spørger jeg stammende.

"Jo, ses" siger han og lægger på.

Jeg tager telefonen væk fra mit øre, og bliver siddende i samme stilling og gemmer mit ansigt. Sådan bliver jeg siddende indtil Nikolaj kommer..