Kapitel 14

727 30 0
                                    

Mine forældre havde dækket op til frokost, det plejede de ikke at gøre, så vi skulle have noget specielt at spise i dag. "Du kommer lige til spisetid" sagde min mor og gik ud i køkkenet. "hvad skal vi da have?" spurgte jeg forvirret. Min mor kom ud fra køkkenet igen, men nu med noget i favnen. "Vi skal have frikadeller, med hjemmelavet rugbrød" sagde min mor og stilede fadet med frikadeller på bordet. Jeg gik over til bordet, og satte mig ligeså stille. Jeg tog en skive rugbrød, smurte noget smør på og puttede en halveret frikadelle ovenpå. Der var meget stille. Altså jeg gad ikke og snakke på grund af kommentarerne på Facebook. "Er der noget galt skat?" spurgte min mor. Jeg tog en slurk vand. Hvad skulle jeg nu sige. Jeg gad bare virkelig ikke og snakke om de kommentarer. "jeg er bare træt" sagde jeg og spiste videre. "Har du da ikke sovet så længe i nat?" spurgte min far med mad i munden. Hvor jeg dog bare hadede når han talte med mad i munden. "Nej" sagde jeg og tog en mere bid af min mad. Da jeg så var færdig med at spise, gik jeg igen op på mit værelse, og tog computeren frem. Jeg sad bare og så lidt Netflix, igen. Lige pludselig så bippede min telefon, det var en SMS fra Nicolaj.


N: Hvorfor slettede du dit profilbillede?😥❤️

K: jeg fik dårlige kommentarer på det...

N: Har du ikke læst min kommentar?😥

K: Skrev du en kommentar?😧💕

N: Ja skal jeg skrive den igen?😂❤️

K: Ja!!💕

N: "Seriøst, drop alle de kommentarer, det virker da meningsløst at skrive disse kommentarer til den smukkeste, sødeste, sejeste, sjoveste, klogste og vigtigste pige i verden. Hun er i hvert fald vigtig for mig. Og hvis i nogensinde skriver sådan noget til hende igen så bliver det værst for jer selv!


Kærlighed og kræftDonde viven las historias. Descúbrelo ahora