Stalker Number One

Er det følelser?

Vent, hvad? Nej? Fuck! Lort! Gik jeg og sagde på ved ud af hans hoveddør. Var jeg ved at blive forelsket i Alex?
Nej! Slet ikke. Ham, nej! Vent! Eller? Havde jeg følelser for Alex? Nej! Eller hvad? Jeg vidste slet ikke hvad jeg følte for ham mere. Kan jeg lide ham? Nej! Men han er heller ikke forfærdelig...altså se lige på ham. Hans hår, øjne, læber og hans krop! Det er jo lidt alla drømmefyr, meeeeen ham? Alex? Skolens største playboy? Nej, vel?
Fuck det! Det eneste jeg skal tænke på nu er at jeg skal jeg hjem og se Netflix.

Jeg havde taget min dejlige, elskede pyjamas på og, havde slået mig ned i min seng.
"Hvad skal jeg mon se?"
"Pretty little liars? Nej. Gossipgirl? Ja, det skader da ikke nogen at se den en gang til"
Jeg kunne ikke rigtig følge med i den fordi, jeg blev ved med at tænkte på Alex.
Skal jeg ringe til ham? Jeg tog min telefon frem og trykkede på Alex. Skal jeg? Den ene side af mig sagde ja, men den anden side sagde nej.
"Ingrid du ringer ikke til ham! Du er en stærk kvinde! Du kan godt klare at vente med at snakke med ham til imorgen"
Jeg lagde telefonen ned i sengen igen. Men nu ringede den.
"Hvad nu hvis det er Alex?" Hviskede jeg til mig selv.
Jeg tog den op og kiggede på den.
Puha, det var Camilla.
"Hej Camilla"
"Heeeey Ingrid, er du klar til lejrtur imorgen?"
"Ahvad?"
"Lejrtur imorgen, vi skal ud i skoven"
"Seriøst? Nå men tak fordi du siger det"
"Så lidt, vi ses i imorgen søde"

Lejrtur? Skoven? Det kan ikke blive bedre. Kan du mærke ironien?