Stalker Number One

Liam

Jeg var vred. Ked af det. Jeg følte mig forrådt. Selvom vi ikke havde noget. Jeg kan ikke engang lide ham på den måde. Jeg tror bare efter vi kyssede, så følte jeg måske lidt noget. Men han står og rå snaver med Isabella. Det er bare et stort Nogo. Jeg ved faktisk ik hvorfor jeg var så vred, det var jeg bare. Jeg har lyst til at bare.. slå nogen. Eller bare slå noget. Meget hårdt. Et højt suk røg ud af min mund. "fuck livet" mumlede jeg for mig selv. Årh jeg hader bare al..bum.. Så lå jeg nede på jorden. "Se dog hvor du g.." jeg kiggede op og der stod den flotteste dreng..altså wow. "Fuck det må du virkelig undskylde" sagde han og hjalp mig op. "Det går nok" sagde jeg imens jeg børstede noget grus af min hånd. "Ej virkelig undskyld" sagde han igen. "Mit navn er Liam" sagde han og rakte hånden ud. "Ingrid" sagde jeg og smilede. Vi havde snakket lidt tid og udvekslet numre. Jeg tænkte slet ik på Alex mere og det var jo en god ting ik? Det er det sikkert. Liam er en rigtig sød dreng og vi havde faktisk aftalt at mødes igen snart. Men nu skulle jeg bare hjem og se film. 

Det var blevet mørkt udenfor og jeg havde set film i noget tid nu. "Puha, det varmt" mumlede jeg for mig slev, så jeg gik ud på min altan. Det var en skyfri aften. Man kunne se hundredehvis af stjerner på himmelen, og det var smukt. Meget smukt. "Hvad sidder du og laver her ude" siger en bekendt stemme. "Hej Alex" siger jeg og kigger over på ham. "Jeg sidder skam bare og kigger på stjerner" sagde jeg og kiggede op. "Det er ret flot hva" sagde Alex roligt. "Hold da op, du har faktisk en sand mening om ting" sagde jeg og smilede. "Ha ha ha" sagde han ironisk og kiggede op. "Alex.." sagde jeg og kiggede over på ham. "Ja?" han kiggede på mig. "Du ved godt at Chris ik er min kæreste ik?". Han kiggede overasket. "Han er min bror" sagde jeg og kiggede op igen. Han sagde ik rigtigt noget, men kiggede bare på mig. "Godnat Alex" sagde jeg med en rolig stemme og gik ind. Og der sad Alex tilbage helt overasket og forbavset.