Stalker Number One

Kæreste?

kender i det når man på en normal skoledag vågner op a sig selv, dit hår og udseende er helt perfekt, skolen skinner, sengen ligner sig selv som den var igår, og alt er bare perfekt. Nej. Heller ik mig. Min morgen er nok det helt modsatte. Mit skide vækkeur ringer og så er jeg tvunget til at stå op, og gøre mig klar. Jeg trasker over mod min garderobe. Altså det er ok varmt uden for så jeg skal nok ik tage den store varme sweater på, som jeg havde forestillet mig. Okay, find noget nyt. Jeg tager mine sorte bukser og en hvid t-shirt som sidder lidt nede i buskerne på. yes, ootd. Mit hår er bare løst idag fordi jeg orker ik rigtigt noget andet. Og så til sidst smider jeg en naturlig makeup. 

Jeg løber ned i køkkenet og ser Bobbi. Jeg bliver helt glad for at se ham så jeg giver en krammer. "Du er godt nok morgenglad søs" siger han og krammer igen. "Ja, det er bare helt mærkeligt at du er her" siger jeg og tager en bid af et æble, som jeg lige har taget. "Klokken er 07:50, vi må nok hellere skynde os" siger han og tager sine sko på. "Fuck" mumler jeg og går ud og tager mine slidte vans på. " Og søs, jeg har haft din læderjakke i noget tid. jeg tror nok du savner den" sagde han og rakte min læderjakke ud. "jeg har ledt efter den over alt, thank god" jeg skyndte mig og tage den på. Jeg gik ud og lukkede døren, og bag mig kunne man høre en brumende lyd. Hans motorcykel. Yes, thaaaaank u. Nu behøver jeg ik at gå. Jeg løb over og satte mig bag på, og så drønede vi afsted. 

Da vi stoppede ved skolen begyndte tingene at blive lidt sært. Alle kiggede på os. Selv hende emoen som altid sidder for sig selv i hjørnet. "Hvad sker der her" spørg Chris hviskende. "jeg ved det ik, bare gå ind" siger jeg og vi begynder at gå ind. Der inde får jeg øje på Alex som står og stirre underligt på os. Vi får øjenkontakt og han kigger hurtigt væk.mærkeligt.  Jeg viser min storebror vej til kontoret. Chris skal starte i 3.g så næste år er han færdig. Snyd. 

"Vi ses Chrisser" siger og og kysser ham farvel på kinden. "Vi ses senere" siger han og vores veje skildes. Ryan og Sam stod og kiggede mærkeligt på mig. Jeg skulle til at sige noget men de var på vej væk. Nå ligemeget så. Jeg går videre ned fordi jeg skal have matematik. yeeeees. Kan du mærke ironien? 

Heldighvis har Lara og Sasha også matematik, så det går nok. Ja tiden går skide langsomt, men den går. Dagen har gået virkelig hurtigt så nu er det alleredet frokostpause. Mig og de andre piger går hen til kantinen fordi vi er ved at dø af sult. "hmm hvad skal jeg mon vælge idag" mumler jeg for mig selv. "hey Inge, der er en vildt flot dreng som er på vej her over, og kigger på dig" siger Lara og puffer forsigtigt til mig. Jeg er helt opslugt af min mad som jeg lige har fået, så Chris kommer hen og krammer mig bagfra. Jeg får et lille chok og så vender jeg mig om "heeeey Chrisser" siger jeg og krammer ham. Pigerne kigger forbavset over på os. "Når jo, det er er Lara, Sasha og Camilla" siger jeg og præsentere ham for dem. Jeg har endnu ik sagt at han er min storebror endnu. Vi sætter os allesammen ved et bord og Chris sætter sig ved siden af mig. Pigerne stirre bare for det meste på Chris. Jeg kigger på dem, så Chris og så tager jeg en stor bid af min sandwich. De kigger alle mærkeligt på mig. "hvad. jeg er sulten" siger jeg undrende og tager endnu en bid af min sandwich. Vi begynder alle at grine lidt. Ind i kantinen kommer Alex og de andre drenge gående. Jeg kan se at Alex giver chris dræberblikket. øhh..Hvad sker der lige her? nå skidt pyt op i røven med Alex altså. Nu er min storebror kommet tilbage og det er det jeg skal tænke på. Jeg kigger på Chris og smiler og han smiler selfølgelig også igen. Jeg kigger over mod Alex som sidder og kigger på os, og der faldt mit smil igen. Han ser sur ud. Hvorfor mon? 

klokken Ringede og vi skulle ind til time. Dagen gik hurtigt ok nu havde vi fri. Pigerne kom løbene over mod mig. "Inge vi skal lige snakke med dig" sagde Camilla og hev mig ind på toilettet med de andre piger. "Er der noget du ik har fortalt os om" spørg Lara og de andre piger nikker med store øjne. "øhh..hvad mener i?" spørg jeg undrende. "Altså du ved Chris.." siger Sasha og hentyder til noget. "øhh.. Chris.. Chris.. hvad mener i?" spørg jeg helt forvirret. Pigerne kigger på mig som om jeg er helt hjernedød. "Altså er dig og Chris sammen?" bryder Lara ud. Jeg kigger på dem alle tre igen "Chris!!, nej sku da!. Han er min bror" siger jeg grinende. Pigerne ser helt chokeret ud. "men Inge.. du ved godt at alle tror i er sammen ik?" siger hun og kigger seriøst på mig. "øhhhhhh" sagde jeg uden at tænke over det. 

Men troede Alex så også at Chris var min kæreste? Ryan og sam så mig også kysse ham på kinden. Fuck mit liv. "øhm piger jeg skal gå nu, ringer lige senere okay" siger jeg og løber ud af toilettet. Ryan, Sam og Luke står og snakker sammen, men hvor er Alex. jeg gik over til drengene. "Heeey drenge". "Hey Ingrid" sagde Luke og smilede. "Nå.. hvor så din fyr så henne?" spurgte Sam og hentyd til Chris. Jeg tog mig selv på panden. "Drenge vi er ik sammen, han er min bror" Sagde jeg og tog hænderne op foran mit hovede. "Seriøst, det ligner det slet ik" sagde Ryan med store øjne. "tjo.. men det er sku rigtigt" sagde jeg grinende. Vi havde stået og snakket i lidt tid. "Men ved i egentlig hvor Alex er henne" spurgte jeg inden jeg gik. "Nej vi har ik set ham siden sidste time. "okay drenge, vi ses imorgen" sagde jeg og krammede dem farvel. 

Årh tænk at alle tror at Chris er min kæreste. Også Alex. Selv om jeg ikke kan lide ham irritere det mig stadig på en eller anden måde. Altså at have den tank.. Vent der er Alex. "A" når en lille lyd at nå ud før jeg ser at han står og rå snaver med selveste Isabella eller Queen B som man nu kalder hende. Og på det tidspunkt kunne jeg mærke tårerne begyndte at komme frem. Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere. At se ham snave med hende sådan gør helt ondt på en eller andet måde. Vreden. Jeg kunne mærke vreden komme frem. Mit blik blev helt stone cold og jeg gik lige ud, uden at kigge på dem. Jeg gik hurtigere og hurtigere og efter jeg havde gået forbi dem, kunne jeg mærke en tåre trille ned af min kind.