Stalker Number One

vandkamp

ffs altså jeg skulle aldrig havet ignoreret ham. Hvis jeg bare havde snakket eller bare gjort et eller andet, havde vi ikke stået i den her situation. 

"årh ffs Ingrid. hvorfor fanden skulle du også gå så langt ind!" brød Alex ud. Hans højlydte stemme forskrækkede mig helt. Jeg kiggede forbavset på ham. Og kiggede så lige ud, koldt. Han standsede hurtigt op "Seriøst Ingrid! begynder du nu på det igen?" Jeg vendte mig om og han kiggede irriteret og spørgende på mig. "j.. je..." Jeg kiggede ned. "jeg ved det ik okay." Han kiggede forbavset...og så kom den sukkende lyd. Jeg kunne mærke at jeg virkelig ik kunne holde ham ud mere. "ja men søde ven du kunne jo også bare havet ladet vær med at følge efter mig!" sagde jeg med en hård tone. Han kiggede på mig med dræberblikket og gik lige forbi mig. "årh nu kan det være nok!" sagde jeg lidt for mig selv. "Alex!" råbte jeg op. Han gik bare videre. "Alex!" sagde jeg lidt lavere, men han kiggede ik tilbage. Jeg kunne mærke vreden bruse op. Jeg løb over mod ham. "Alex. Nu lytter du kraftedme på mig" sagde jeg og skubbede ham. Jeg hørte et råb fra hans mund. Og da det lige gik op for mig, var Alex faldet ned i en lille sø. Jeg tog mig selv for munden for at lade vær med at grine. "Ingrid.." hørte man en truende stemme fra hans mund. Og der begyndte jeg at skrald grine. Han sad bare og gloede på mig nede fra vandet med et meget stone blik. Jeg var ved at tisse i bukserne af grin. "Alex hvad laver du dog der nede?" lavede jeg grin med ham og grinte endnu mere. "ha ha ha så sjovt" sagde han med en sarkastisk stemme. jeg var næsten færdig af grin. Jeg kiggede på ham og han var på vej op. "hjælper du mig lige?" han rakte sin hånd ud. "ja den skylder du mig siden du skubbede mig i vandet". tja.. det rigtigt nok. Jeg rakte min hånd ud for at hjælpe ham, men i det øjeblik var det mig der lå nede i søen. Alex var ved at dø af grin. Jeg pustede en hårtot som sad lige i hovedet, væk. Jeg kiggede på ham. "Du har altid en skummel plan var, Alex" Han grinede lige færdigt. "ja det er rigtigt nok Ingrid".

Men...Alex som du nok ser har JEG altid ogs en lille sjov plan. Jeg tog fat i Alex som stod i vandet og hev ham ned. Jeg begyndte at grine igen. "Ingriiiid.. det skal du nok få betalt" sagde han og tog mig op i brudestilling. "Alex! Stop. Sæt mig ned" sagde jeg grinende. Han kastede mig ned i vandet. Han grindede brat op. Jeg kiggede skummelt på ham og med en hurtig bevægelse hoppede jeg op på hans ryg, og prøvede at trække ham med ned i vandet. bruh. Alex stod bare stille og kiggede på mig som om jeg var helt dum. "Hvad?" kiggede jeg undrende. Han begyndte at grine. "nå så nu griner du af mine skills?" siger jeg fornærmet og griner. "Og hvilke "skills" er det du bruger nu hva?" spørg han og griner med. "jah.. altså fordi jeg jo er så stærk og sej" siger jeg stolt. "jaja, u wish Ingrid"

øv..

Alex er faktisk ret flot. Altså hans læber... Hans hår... hans perfekte smil..han..

"hvad er der?" siger han spørgende. "Øhm.. ik noget" siger jeg forbavset og ryster hovedet. Jeg havde lige stået og gloet på ham. Ej hvor akavet. Han kniber øjnene sammen og kigger undrende på mig. Jeg puffer lidt til ham. "Nåh.. skal vi ik se komme op af vandet?" siger jeg og griner. "Jo det er nok en god ide" giner han med.  

Det er skide koldt, der er myg der bliver ved med at flyve rundt om mig, der stinker af muggen et eller andet, det er skide kol... vent? har jeg ik alleredet sagt det? jeg sukker højlydt af mig selv. Alex stopper op og kigger forbavset. "Hvor kom det fra" spørg han undrende. "Jeg går bare og sukker lidt af mig selv.." siger jeg og kigger lidt ud i luften. "okay?.." siger han spørgende. Jah.. nu går mig og Alex sådan set ude i skoven helt alene. Og det har vi ogs gjort i lidt tid nu. Det begynder at blive lidt akavet imellem os. jeg kigger på ham, han kigger på mig, og sådan bliver det ved i lidt tid. "Hvad?" spørg jeg grindende til sidst. Han kigger på mig. "Jeg er bare ik van til at have en sådan en akavet tavshed med en pige.." siger han og løfter øjenbrynet lidt. Jeg kigger ligeud og min krop begynder at ryste lidt. " Er du kold?" spørg han og giver mig elevatorblikket. "Nejnej det går nok" siger jeg og sukker lidt for mig selv. Vi går lidt i akavet tavshed. Men så bryder jeg ud. "Alex der er noget jeg undrer mig over" Siger jeg og går sidelengs mod ham. "Ja, du spørg bare". "altså.. nu er du jo "skolens playboy" som man kalder det" Han stopper op og laver et "bruh" blik til mig. "eller "skolens populære dreng" hvis du altså bedre kan lide det... men jeg forstår bare ik.." Forstår ik hvad?" spørg han undrende. "altså hvordan du kan have blevet til det.. eller altså hvorfor.." jeg kigger lidt på ham " nej ved du hvad.. det ligemeget" Hans blik ændrer sig og hans selvfede smil popper frem "når okay nu ved jeg.. du er bare så vild med mig at du simpelthen ikke kan modstå mig, og du er jaloux fordi alle piger elsker mig" siger han med sit selvfede smil på læben.

 Og ja damer og herre her har vi Alex. Så kom den selvglade og irriterende Alex frem igen. "hmmmm.. lad mig lige se.. nej." siger jeg med smiler lidt falsk. Han griner lidt for sig selv. "jeg kan se det Ingrid du elsker mig, og bare vil ha mig". Jeg kigger ham ind i øjnene " nej, for jeg er ik ligesom alle andre piger Alex. Jeg falder ik med det samme for ham alle vil have og selv når jeg ved at han har gang i 502 andre piger. no thanks" Siger jeg bestemt og smiler for mig selv. Så kan han lære det kan han. Jeg vender mig om og ser Alex, han ser helt forskrækket og forbavset ud. Han begynder at gå frem ad. Jeg smiler stort for mig selv. "Men du elsker mig stadig Ingrid" siger han selvsikkert. "I dine drømme" siger jeg og puffer til hans skulder.