Stalker Number One

Stuck ude i soven

Edderkopper. 

Edderkopper er nogle klamme væsner. Altså hvorfor eksistere de overhovedet? De ulækre og har de klammeste lange ben. 

Jeg havde siddet i 10 minutter og bare stirret på den edderkop der sad i hjørnet i Camillas telt. Jeg tror faktisk jeg lignede en skør kvinde som havde været nede i en kælder i 20 år, og for første gang ser verden igen.   

"ingriiid?" 

"Hvad?" kiggede jeg forvirret på dem. 

"hvad er det du sidder og laver? Du skræmmer mig" sagde Camilla med store øjne. 

"når ik noget der bare en edderkop lige over dit hovede" sagde jeg helt afslappet. Selvom jeg er hunderæd for edderkopper. Men jeg var ik den som sad lige under den. Heldighvis. 

Camilla kiggede op og begyndte at skrige som en sindssyg. Og de andre piger begyndte også at skrige og løbe ud af teltet. De rystede teltet så meget at edderkoppen faldt over på mig. Men selvom jeg er ret badass nogle gange men, da jeg så den klamme tingest på mig skreg jeg. Jeg skreg som om jeg skulle til at dø. Altså jeg mener et virkelig "Du må Ikke dræbe mig" skrig. 

Ingrid du kan godt. Du skal bare børste den af og spurte ud af teltet. Okay.. 1..2..3.. og jeg spurtede ud af teltet. 

Drengene kom løbene hen til os. Jeg sad på jorden og var helt forpustet af stræk. 

Alex kom løbene hen til mig "hvad sker der?"

"D..det..der var en e..edderkop" sagde jeg og kiggede med store øjne på Alex. 

Jeg kom i tanke om det jeg lovede pigerne. Ignorer Alex. 

"Seriøst er du bange for en lille edderkop? Seriøst Ingrid"

Jeg krydsede armene "Ja, det mener jeg seriøst" sagde jeg og kiggede fornærmet. 

"nånånå.." Han gik ind i teltet og tog edderkoppen. "Nej hvor er den bare sød" han stod med den i hånden og gik over til mig. 

"Alex jeg mener det, fjern den klamme tingest væk fra mig!"

"hvad vil du gøre ved det?" sagde han og gik tættere på. 

"Jeg mener det! Smid den lige nu!" jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede seriøst på ham. 

"jaja, du skal nødigt løbe væk" sagde han og smed den. 

"idiot" mumlede jeg lidt for mig selv. 

Jeg rejste mig op og gik min vej. Væk fra Alex. 

Alex POV:

Hun gik bare væk lige pludselig. Gjorde jeg noget galt? Jeg gik hen til hende. "hva så Sparks hvem har tisset på din sukkermad?" 

Hun kiggede bare på mig. og gik. Okay.. der var noget galt..

Ingrids POV: 

Jeg blev bare ved med at gå. Efter lidt tid gik jeg hen til pigerne igen. 

"Hey Inge vi skal på tur nu" sagde Sasha imens hun pakkede en lille håndtaske med myggespray og sådan noget.

"hvor skal vi hen" spurgte jeg forvirret. "Vi skal ud på et museum tror jeg nok" svarede Sasha 

"Nej jeg det var nok noget med vi skulle hen til et springvand" Sagde Camilla. Jeg kiggede undrende på dem begge to. "okay?" sagde jeg og vi gik hen til bussen. 

Vi sad nu i bussen på vej til enten museumet eller springvandet..idk. Jeg kiggede bare ud af vinduet og tænkte på alt fra himmel til jord.

"tissepause" råbte læren lige pludselig. Vi havde kørt i 30 min så jeg havde faktisk virkelig brug for at tisse. 

"2 sek piger skal lige tisse" sagde jeg og gik ud af bussen for at finde et sted at tisse. Vi var midt i skoven. Jeg hader det. jeg hader bare skoven. gik jeg og mumlede for mig selv imens jeg prøvede at finde et sted at tisse. 

"hallo sparks vent lidt" hørte jeg en stamme bag mig. Nej. Alex. Bare gå videre. Ik tænk på ham. Han skal nok stoppe hvis jeg ignorere ham. Men næææh nej han kommer selfølgelig hen til mig. 

Alex pov:

"Hallo hvorfor snakker du ik til mig" spørg jeg ivrigt. Hun kiggede bare på mig og fortsatte med at gå. Hvad har jeg gjort forkert?. Altså hvorfor skal hun spille så kostbar overfor mig. Alle piger vil have mig men, hvorfor ik Ingrid? Nu begynder jeg at blive lidt ivrig."hallo svar mig" siger jeg går begynder at gå lidt hurtigere hen til hende. "hallo hvorfor snakker du ik til mig og ignorere mig!" Råber jeg ivrigt. "Bare lad mig være" siger hun og begynder at gå hurtigere. "Kvinde hvad er der galt?" jeg går helt hen ved siden af hende. "Der er ik noget galt" siger hun og kigger ik på mig. "Sparks?..hallo?" 

Ingridt POV:

Ingrid bare ignorer ham. Du kan godt. jeg bliver bare ved med at gå. Han stopper op "Sparks!" råber han surt nu. Jeg stopper op og kigger på ham. "hvad er der!!!" råber jeg af ham. "Ved du hvor vi er?" spørg han mere roligt og kigger på mig som om jeg er dum. Har jeg virkelig gået så hurtigt at vi er midt inde i skoven nu? Jeg kigger rundt forvirret. "øhm.. det var dig der fulgte efter mig, jeg gik bare" prøver jeg at sige som en undskyldning. Han sukker højt. "Ja det er ikke min skyld at vi er stuck midt ude i skoven" Jeg giver ham dræberblikket. "vi skal nok finde tilbage.." siger jeg og begynder at gå.