Stalker Number One

Han er tilbage

Det bliver varmere og varmere inde i teltet. Jeg føler mig tryg. En arm holder stramt om min talje. Det føles trygt. Jeg kan mærke hans åndedrag mod min nakke og hans kropsvarme mod min krop. Jeg vil ik have det til at stopp.. vent. Jeg åbner øjnene hurtigt op. Jeg kigger forvirret rundt omkring i teltet. Jeg kan mærke panikken i min krop bruse mere og mere op. Alex ligger og holder godt fast om min talje. På en eller andet måde føles det rart, men på den anden måde føles det mærkeligt. Mest af alt fordi det er Alex. føj. Hvad gør jeg. Okay. Der er to valgmuligheder. Enten kan jeg skrige så højt jeg kan og spurgte ud af teltet, eller så kan jeg ligge mig til at sove igen, og så når jeg vågner op igen er han vågnet. Glem det. Jeg tager hans arm væk fra min talje så forsigtigt jeg kan for ik at risikere at vække ham. Et grynt høres fra Alex, da han pludselig vågner. Strålende. "Godmorgen smukke" høre man en stemme sige bag mig. "Ja, godmorgen til dig Alex" sagde jeg kækt og vendte mig om og kiggede på ham. Han havde ikke noget trøje på. Hvordan kan man være så flot. Hans rodet morgenhår, som sad perfekt som altid, og hans flotte mave. "Nyder du synet?" spørg han og hentyder til hans mave. Jeg ryster på hovedet og vender mig om for at tage tøj på. Man høre et grin fra Alex. "Hvad" spørg jeg imens jeg roder i min taske. "Vend dig lige om" sagde han grindende. Jeg vendte mig om og kiggede på ham. Han grinte stadig "Du skal nok gør noget ved det der" sagde han og hentyd til mit flotte morgenansigt. Og med flotte morgenansigt mener jeg uglet hår, makeup rester rundt omkring i hovedet og mit flotte flotte sove trøje. "Fuck dig" mumler jeg lidt for mig selv. "ahvad sagde du" sagde han truende. "jeg sagde fuck dig" Sagde jeg og smilte falskt til ham. "Det kommer du til at fortryde" og et splidt sekund efter sad han oven på mig. "Alex, skrid dit tunge æsel" Sagde jeg imens jeg prøvede at vikle mig væk fra ham. Men nu er han jo også liiiidt stærkere end mig ', så jeg er stuck her og kan ikke gøre noget. "ahvad kalder du mig" siger han truende igen og begynder at kilde mig. "Alex s-stop" prøver jeg at få luft til at sige. "Alex s-stooop" prøver jeg igen. "så sig undskyld" siger han og bliver ved med at kilde mig. "Aldrig" sagde jeg og prøvede at stoppe ham. "Sig undskyld for at fornærme mig" sagde han igen. "Okay okay undskyld" kom det ud fra min mund til sidst. Han sad stadig oven på mig. "Nu må i lige være stille" Kunne man høre en sur lærer råbe og banke på vores telt. Vi kiggede på hinanden og så brød vi ud i grin. Han lagde sig ned ved siden af mig og vi prøvede alt vi kunne for at ik grine så højt. "Nu må i lige være stille" lavede Alex en parodi af vores lærer med en flabet tone. Og børd u di grin igen. Efter lidt tid havde vi grint af. Vi lå på hver vores side og kiggede på hinanden. Vi rykkede tættere og tættere på hinanden, og til sidst kunne jeg mærke hans åndedrag. Vi var tæt på hinanden, meget tæt. Jeg kiggede ned på hans læber, og han kiggede ned på mine. Vi var endnu tættere nu og så skete det. Hans læber rørte mine. Et gnist løb gennem min krop. og... "Nu skal i alle op" hørte man vores lærer råbe igen. Jeg rykkede hurtigt væk fra ham. Jeg vendte mig om og kiggede ned i min taske. Jeg panikkede fuldstændig. Mig og Alex havde lige kysset, det var ik meget, men kort. Men stadig han kyssede mig, jeg kyssede ham.. vi kyssede. Jeg skyndte mig at tage noget tøj op. Jeg var ret ligeglad så jeg skyndte mig og tage min nat trøje af og på med en sweater. Det var kun min ryg han så, hvis kan så noget. jeg havde kun sovet i t-shirt så jeg skyndte mig også at tage et par sorte bukser på, og lige på med skoene, og så var det ud. Jeg hev min taske med på vejen. 

Vi sad nu i bussen på vej hjem. Endelig. Og jeg sad bare og tænkte på vores kys. Mig og Alex kys. Hvad mon der sker nu så. Kommer vores forhold til at ændrer sig til hinanden eller? Fordi hvis jeg tænker mig om så Alex.. Alex? Ham alle andre piger vil have. Emne skift Ingrid. Jeg havde ikke rigtigt snakket med drengene i noget tid. Jeg kiggede bag for at prøve og finde dem, men de sad sammen med Alex, og det var ik lige der jeg ville være lige nu. 

Endelig! Jeg var 15 meter væk fra mit hus. På vej igennem haven synes jeg, jeg så noget bevæge sig der inde. Jeg stillede min store taske og tog fat i en cykel pumpe, som stod lige ved siden af min cykel. Jeg var klar til en kamp. jeg stillede mig foran døren, klar til at slå. Jeg åbnede lige så stille døren, og der fik jeg det største chok. "Bobbiiiiiiii" råbte jeg op da jeg så ham. Jeg hoppede ind i hans arme og gav ham det største kram nogensinde. "Hvor er det længe siden" siger han begejstret af glæde. Det er godt at være i hans arme igen. Gud hvor har jeg dog savnet ham. 

Når jo, jeg har jo ik præsenteret Bobbi eller hans rigtige navn er Chris men jeg fortrækker at kalde ham Bobbi. Og Chris er min dejlige, søde, elskede storebror. Og jeg har ik set ham i et halvt år snart fordi han har næsten lige været ude og rejse. 

"Er mor og far her også" spørg jeg og kigger rund. "Nej de kommer først om en uge" Siger han glad. "Ej hvor er jeg glad for at se dig!" siger jeg og krammer ham igen. "Og ved du hvad" siger han efter vi har trukket os ud af krammet. "hvad" spørg jeg nysgeyigt. "jeg skal starte på din skole" siger han og smiler. "ej hvor er fedt" siger jeg af glæde. Jo ser i, min storebror ser skide godt ud (ik for at prale) men det gør han. Og det sjove er at alle piger bliver jaloux, eller det ik sjovt på den måde, men altså..i London blev næsten alle piger jaloux fordi de vidste ik at vi var søskende, så de begyndte a hate på mig. Sjovt ik? eller ik rigtigt, men i forstår.. Men jeg elsker i hvert fald Bobbi, så ved i det. "Søs jeg kan allerede se at du har valgt det bedste værelse hva" siger han og griner. "jaha, det har jeg i hvert fald" siger jeg og griner med. Men det mest lortede ved det værelse er at Alex kan kigge ind.. lidt nederen.