Take The Chance - One Direction

"Dater i?"

Dagen efter
(Emilys P.O.V.)

Lige nu er jeg ved at gøre mig klar, fordi jeg er blevet inviteret ud. Ikke noget særligt. Bare en lille hyggelig tur på café, med en sød fyr. Nemlig Louis. Han virkede meget nervøs da han spurgte, så jeg kunne ikke nænne at sige nej. Ikke fordi jeg ville have sagt nej, jeg vil faktisk rigtig gerne lære han bedre ar kende. Planen er at vi går en tur her i Amsterdam, finder et sted at spise frokost og håber på at chancen for at blive overfaldet af skrigene piger ikke er så stor, fordi at det er en hverdag.
"Er du klar Emily?"
"Jeg kommer nu!"
Da jeg kommer ud begynder han at smile stort, og kigger anerkendende på mig. Vi tager elevatoren ned og går ud på gaden. Heldigvis er der som håbet ikke særlig mange mennesker på, så vi kan gå i fred. Efter lidt tid tager Louis min hånd og fletter hans fingre ind i mine. Jeg kigger op og ser farven stige i hans kinder, hvilket får smilet frem på mine læber. Vi finder hurtigt en lille hyggelig café og går ind for at sætte os. En rar gammel dame kommer med et menukort og spørger hvad vi skal have.
"En sandwich med skinke og ost og en cola"
Hun notere det og kigger spørgende på Louis.
"Øhh... det samme"
Damen går igen og kommer lidt efter tilbage med vores mad, som by The Way smager fantastisk!
Vi spiser og bagefter snakker vi lidt om Touren, drengene, pigerne, fansene og alt muligt andet.
"Hva' så Em? Skal vi til at komme hjem ad?"
Jeg nikker og begynder at finde mine penge frem.
"Hey babe, jeg betaler"
Babe? Han kaldte mig babe! Uhh, det lyder godt når han siger det!
"Nej Louis! Det skal du da ikk'"
"Jeg inviterede dig, jeg betaler!" Siger han og lægger ekstra tryk på JEG. Før jeg kan nå at sige ham imod har han allerede betalt, og er på vej mod mig igen. Da vi går ud af døren stopper han op midt i det hele, og kigger nervøst på mig. Han tager min hånd og fletter vores fingre igen. Jeg giver ham et smilende nik, for at vise at det er okay. Hurtigt slapper han af igen og vi går videre ned ad gaden.
Pludselig bagved os kan man høre små klik, og så går det ikke langtid før vi er omringet af paparazzier.

"Louis er der noget mellem dig og Emily?"
"Hvad med Liam?"
"Må man godt være kærester på Touren?"
"Dater i?"

"Stop det så!" Råber Louis vredt og trækker mig igennem.
"Det må du undskylde Em. De er alle steder!"
"Hey, det gør ikke noget. Jeg skal bare lige vende mig til det. Der jo også nogle der begynder at gå efter mig."

På resten af turen hjem er der stilhed. Ikke akavet eller pinlig, bare en rar form for stilhed.

på scenen om aftenen
(Emilys P.O.V.)

"It Was The Best Song ever" Brooke afslutter sangen og et par minutter efter kan jeg høre melodien til 'What makes you beautiful' i mine ører.

Lexie:
"You're insecure,
Don't know what for,
You're turning heads when you walk through the door.
Don't need make-up, to cover up,
Being the way that you are is enough"

Emily:
"Everyone else in the room can see it,
Everyone else... Av for s*tan!"
Noget hårdt rammer mig i hovedet og jeg taber min mikrofon. Jeg når lige at se den smartphone der ligger på gulvet, inden jeg bliver opmærksom på at noget varmt løber ned over mit ansigt. Forsigtigt rører jeg ved det: blod. Et par arme bliver lagt om mig og giver mig noget papir, jeg hurtigt ligger mod såret.
"Er du okay Emily?"
Det lyder som... nej det kan da ikke passe. Jeg kigger op og ser som jeg havde regnet med Lexie.
"Ja jeg har det fint"
Det er først nu at jeg opdager at musikken er stoppet.
"Emily!"
Louis kommer løbende omme bagfra og ligger armene om mig.
"Er du okay?"
Jeg nikker stille.
"Kom. Du skal ud og have gjordt noget ved det sår" han skubber mig forsigtigt ud fra scenen, hvor der står folk til at tage imod. Imens jeg står i Louis arme når jeg at høre Zayn sige: "vi tager lige en kort pause", inden alt bliver sort.