Take The Chance - One Direction

Snart!

5 dage efter
(Emilys P.O.V.)

"Nurh, de er søde!"
"Er de egentlig kærester?"
"Nej, jeg spurgte dem igår, men de ville være SÅ søde sammen!"
Jeg bliver vækket af nogle pigestemmer.
"Shh, de vågner!"
Jeg mærker Louis bevæge sig ved siden af mig, men jeg bliver bare liggende og lader som om jeg sover.
"Godmorgen piger. Hvad laver i her?" Louis trætte morgenstemme lyder, og jeg kan mærke varmen brede sig i min krop. Jeg har aldrig haft det sådan her med en fyr før...
"Klokken er snart 12, så mor bad os om at vække jer"
Der er ikke nogen der siger noget, så jeg går ud fra at Louis nikker.
"Hvorfor er i ikke kærester?" En lille pigestemme lyder, og jeg har svært ved ikke at smile.
"Det er bare kompliceret Phoebe... det er du slet ikke gammel nok til at forstå endnu."
"Men i er så søde sammen! Og du har sagt at du elsker hende, så hvorfor ikke?!" En anden stemme lyder, og jeg bliver varm indeni, da jeg hører ordene. Han har snakket om mig med hans familie, og fortalt dem at han elsker mig.
"Så piger! Lad nu de to turtelduer få lidt ro" siger en stemme jeg hurtigt genkender fra igår. Kort efter lyder der fodskridt, der hurtigt forsvinder ud af værelset.
Et par bløde læber rammer forsigtigt mine, før de hurtigt forsvinder igen. Et stød går igennem min krop. "Em? Er du vågen? Klokken er snart 12..."
Stille åbner jeg øjnene, og kigger ind i Louis' blå. Han smiler, inden han rejser sig og rækker mig en hånd, så jeg kan komme op af sengen. Vi får hurtigt taget tøj på og går ned for at spise morgen mad.
Imens vi sidder og spiser, kommer Louis' mor, Johannah ind ad døren.
"Hvad så unger? Hvad skal i lave idag?"
"Drengene kommer, så jeg skal ihvertfald hente dem i lufthavnen... vil du med Em?" Louis kigger på mig.
"Altså... hvis det er okay med jer, så vil jeg faktisk helst blive her? Jeg orker ikke lige fans idag..." jeg ser imellem dem begge.
"Selvfølgelig Emily! Så kan jeg også lære den pige Louis bruger så meget tid på, bedre at kende..." da jeg kigger over på Louis, kan jeg se at hans kinder er lettere pinke.
"Æhh,... jeg skal vidst også til at køre mod lufthavnen, såeh..." og så er han ude af døren.
En akavet tavshed breder sig, da Louis går.
"Vil du have en kop te?" Jeg nikker stille, og Johannah sætter vand over, før hun sætter sig på stolen overfor mig. Stilhed.
Kort efter er vandet varmt nok, så jeg rejser mig og sætter det over på bordet.
"Tak skal du have" Louis' mor smiler til mig, og igen er der akavet stilhed, indtil hun bryder den:
"Du ved godt hvad Louis føler for dig, ikke ogs'?"
Jeg nikker igen stille, og ser ned i det brune træbord.
"Han elsker dig virkelig. Jeg har aldrig set ham have det sådan med en pige før. Jeg ved godt at han har lavet noget skidt, men vil du ikke godt give ham en chance til? Han fortryder det virkelig meget!" Hun lyder nærmest bedene, hvilket jeg egentlig godt forstår. Det er hendes søn vi taler om, og hun ønsker vil bare det bedste for ham...
"Jeg ved det godt Johannah-"
"Orv, du kan bare kalde mig Jay..." Johannah - eller Jay - smiler til mig.
"-okay, Jay! Jeg ved godt hvad Louis føler for mig - jeg føler det samme for ham -, men jeg har bare ikke turde stole på ham, det sidste stykke tid. Det er jeg heldigvis ved at gøre igen, så jeg har en plan. Snart!"

(Louis' P.O.V.)

"Hey Guys!" Drengene er lige kommet ud i indgangshallen, hvor jeg har stået og ventet i 10 minutters tid. Utroligt nok, er her ingen hverken paparazzier eller fans. Dejligt! Ikke at jeg hader mine fans, men nogle gange bliver man bare træt af det. Nu hvor de ikke er her, kunne Emily egentlig godt være taget med...?
"Louis er du der?"
Liam river mig ud af mine tanker.
"Øh, ja! Selvfølglig." Drengene ser skeptisk på mig.
"Hvad?"
"Tænkte du nu på Emily igen?"
Okay, de drenge kender mig seriøst alt for godt. De kender mig jo næsten bedre end jeg selv gør, hvilket faktisk er lidt mærkelig, da det jo er min krop jeg lever i..?
"Æhh, ja... i ved hvordan jeg har det med hende..."
De kigger medlidende på mig.
"Er det slet ikke blevet bedre, nu hvor i har været sammen den sidste uges tid?"
"Hun siger, at hun stadig ikke er klar endnu... ærligt talt, så ved jeg ikke om hun bliver det nogensinde..."
Det gør ondt at sige de ord, men det er noget jeg har gået og tænkt over de sidste par dage. Hvad nu hvis vires forhold aldrig bliver til noget? Hvad gør jeg så?
"Årh hold nu op mate! Hun skal nok komme på et eller andet tidspunkt. Du ved, at hun elsker dig mindst ligeså højt, som du elsker hende!"
Harry lægger armene om mig, og inden længe gør de andre det samme. Det er seriøst de bedste venner jeg har. Nej vent! De bedste brødre jeg har. Jeg ved virkelig ikke, hvor jeg ville stå idag uden dem.
"Lad os nu komme ud herfra, inden vi tiltrækker for meget opmærksomhed..."
Liam har ret, så vi skynders os ud i min mors bil, som jeg har lånt. På køreturen hjem, hygger vi os bare med at høre musik. Vores egen faktisk, hvilket er lidt komisk, men min mor har alle vores album til at ligge i bilen såeh...
"Det er min tur til at vælge sang!" Okay Harry, du lød slet ikke som en lille børnehave unge der, vel? Øh jo Pretty much!
Shit! Er jeg begyndt at tale med mig selv nu, eller hvad? Weirdo!
Harry har fået sat 'Nobody Compares' på, og vi sidder bare og synger højt med, på vores egne soloer. Lidt ligesom vi ville gøre til en koncert faktisk...
"We're so Paris when we kissed, when we kissed
I remember the taste of your lipstick
Now you're tearing up my heart, tearing up my heart,
You're tearing up my heart"
En ensom tårer glider ned af min ene kind. Pludselig lægger jeg mærke til hele teksten. Den sang, den passer jo perfekt på mit og Emilys forhold. Flot sangvalg Harry!
"Louis, er du okay?"
Først der opdager jeg at musikken er stoppet. Drengene sidder alle og kigger på mig, som bare stirrer ud af forruden.
"Ja, jeg det fint! Vi er nu"
Ligeså snart bilen holder stille, springer jeg ud, hurtigt forfuldt af de andre drenge. Vores familier er sådan en slags ekstra familier, for dem der ikke er deres egne børn, så de glæder sig nok til at se min mor. Og Emily måske?

Okay helt klart Emily ja! Samtlige drenge kaster sig over hende, lige så snart hun viser sig.
Efter alle har fået sagt Hej til hinanden, sætter vi os og drikker en kop te. Jeg sidder lidt i mine egne tanker om... ja, de ved i nok godt, hvad jeg tænker på.
"Skal vi egentlig hjælpe med festen den 24.?"
Nårh ja, det er da rigtigt! En af de ting mig og Emily har fået lavet her i ferien, er at få sent indbydelser ud til min fødselsdag. Hvilket var et ret stort arbejde, for jeg har en del kontakter...
Jeg har lejet et lokale, og så kommer der dj på og fri bar, så det skal nok blive fedt!
"Ja i må da gerne hjælpe med st pynte op, hvis i har lyst?"
"Selvfølgelig bro!"
Nu håber jeg bare at der er mange der kan komme, så det bliver en vild fest!