Take The Chance - One Direction

"Fight!"

Dagen efter
(Louis' P.O.V.)

Jeg er endelig kommet hjem fra det åndssvage sygehus, altså jeg havde jo ligesom ikke nogle at snakke med, efter drengene tog hjem igår. Det var SÅ kedeligt!
Nå men pointen i det jeg var ved at sige er, at det ikke har hjulpet særlig meget at komme hjem. Jeg har det stadig elendigt. Og jeg tør slet ikke tænke på hvordan Emily har det, efter alt hvad jeg har gjort. Jeg har jo bare fucket det hele op gange 2! Hvad fanden skal jeg gøre!?
Fjernsynet kører ved siden af, men jeg ser ikke rigtig med. Faktisk sidder jeg bare og stirrer tomt på det. Mine tanker, som er et helt andet sted, bliver afbrudt af en banken på døren. Efter lidt tids overvejelse, tager jeg mig sammen og rejser mig, for at gå ud og åbne den. Liam kigger på mig med et forsigtigt smil, mens Zayn står og ser lidt utryg og nervøs ud.
"Wow, du ser forfærdelig ud!"
Great! Virkelig god pep talk Liam...
Men det passer jo! Jeg har et blåt øje, min næse er brækket og jeg har slet ikke sovet i nat. Jeg kan jo kun se forfærdelig ud!
"Jamen tak. Kom indenfor"
"Hey Dude, op med humøret"
Drengene kender mig næsten bedere end jeg selv gør, så når der er noget galt, ved de det med det samme. Og hvis de ikke vidste det i dette tilfælde, måtte de jo være både døve og blinde. Altså det står i samtlige aviser, og alle tv kanalerne rundt om i verden taler jo ikk' om andet. Hvis de ikke havde opdaget det, ved jeg slet hvad der sker for dem. Men det har de jo, så lad os komme videre i teksten!
Vi sætter os ind i sofaen, og jeg slukker for fjernsynet. Der er jo alligevel ikke nogen der glor på det...
"Hvad vil i?" Det lyder virkelig uhøfligt, men jeg vil bare rigtig gerne være alene loge nu. Tænke over det hele, måske fonde en løsning.
"Zayn vil gerne fortælle dig noget"
"Og hvorfor er det så lige at du er med?"
"For at støtte ham"
Hvis Liam er med for at støtte Zayn, må det jo være noget jeg er utilfreds med...
hvad kan det være?
"Kom med det!"

(Zayns P.O.V.)

Louis sidder og kigger spørgende på mig, men jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Liam tvang mig med herover, så hvis det ikke var for ham, sad jeg ikke her lige nu. Mange tak Liam!
"Øh jeg... jeg... jeg... jeg kan Forhelved ikk' sige det Liam, du ved jo han bliver sur!" Det sidste er hendvendt til Liam, men selvfølgelig hører Louis det også, hvilket ikke er så smart...
"Zayn, sig det!"
"Okay, okay jeg prøver! Det er fordi - Louis - jeg kan... jeg kan... suk... jeg kan godt lide Emily, okay! Og igår da jeg var hjemme ved hende, for at se om hun var okay, kyssede vi!"
Så er det sagt! Imens jeg sagde det var mit blik plantet på gulvet, men nu kigger jeg forsigtigt op og møder Louis' blik. Jeg kan ikke rigtigt læse ham, han ser bare helt kold ud.
"Er... er du sur?"
"Nej Zayn, jeg er ikke sur. Jeg er skuffet over dig og RASENDE!"
Inden jeg når at opfange, hvad han siger, er han allerede fløjet på mig. Men Liam som - heldigvis for mig - er den stærkeste af os allesammen, hiver ham hurtigt væk.
"Louis slap af!"
"Støtter du ham i det her!? Støtter du ham i at han skal stjæle min pige!?"
Jeg blander mig helt uden om deres samtale, og sætter mig så langt væk fra Louis som muligt.
"Ja Louis, det gør jeg! Du har ikke behandlet hende ordenligt, og Zayn fortjener en chance!"
Louis sidder mundlam og stirrer på ham. Liam har egentlig en tendens til at gøre folk mundlamme, her for tiden...
"Vi smutter nu Louis"
Han tager fat i min arm og hiver mig med ham. Vi sætter os ned i bilen, og Liam begynder at ringe nogen op. Badboy, snakke i telefon og køre SAMMETIDIGT! Ej, han har Bluetooth, så det går nok. Imens jeg sidder i mine egne tanker, er han kommet igennem.

"Hey Harry, det' Liam"

"Hey Liam, hva' så?"

"Kan du ikke tage over til Louis? Han er helt nede..."

"Jo selvfølgelig, er på vej!
Vi ses Liam"