Take The Chance - One Direction

Snyd!

Dagen efter
(Emilys P.O.V.)

Alt fra igår kører rundt i mit hoved. Det var forfærdeligt. Jeg har altid været sådan en af dem der passer ualmindeligt godt på sig selv. Derfor var det der skete igår også første gang det nogensinde er sket for mig.

Jeg aftalte med Jonas, at han skulle finde mig da han kom. Imens jeg ventede fik jeg lidt at drikke og dansede en smule. Jeg kom til at snakke med en super sød fyr, der hed Nicolai. Vi dansede og så spurgte han mig om vi skulle gå op til baren og få en drink. Jeg svarede hurtigt ja, fordi jeg faktisk var ret tørstig. Vi gik op til baren, han bestilte og vi snakkede lidt. Pludselig lænede han sig ind over mig og kyssede mig op ad halsen. Jeg skubbede ham hurtigt væk, men han grinte bare og holdte mig fast.
"Come on! Du vil jo gerne babe"
Han begyndte at røre mig allemulige steder, men han snavede mig. Jeg skubbede til ham igen, men selvfølgelig var han stærkere end mig.
"Nicolai stop! Jeg mener det!"
Det kom utydeligt og hviskende ud, hvilket nok har noget at gøre med, at han stod med sin tunge inde i min mund. Hans hånd kravlede ivrigt ned i mine bukser, og der gik jeg i panik! Han skulle fandme ikk' røre mig. Hurtigt fik jeg vendt mit hoved og råbt "Stop!"
Jeg kæmpede under ham og trukket hans hånd op af mine bukser. Midt i det hele var jeg åbenbart begyndt at græde. Nicolai tog et fast greb om mig og pressede mig så hårdt ind i bordet, at jeg næsten ikke kunne få luft.
"Nicolai... stop... jeg be'r... dig!"
Med det besvær kom det ud som en hvisken.
"Lad nu vær med at kæmpe imod! Du vil jo gerne..."
Imens han snakkede begyndte der at komme sorte pletter for mine øjne. Jeg var lige ved at give op, stoppe med at kæmpe imod, men pludselig blev Nicolai skubbet væk. Af Zayn.

Nu jeg tænker over det gik det ret stærkt. Altså det tog jo ikke mere end en 2-3 minutter, før han kom og hjalp. Godt nok fik han Nicolai væk, men han var jo helt rolig, hvilket jeg ikk' havde forstillet mig. Når Zayn er sur - som han plejer at være i situationer lignende den her - er han altså virkelig sur, og det var han slet ikke. Men altså Zayn vandt og sådan er det.

Harry kom hurtigt og trak mig med ud i gangen.
"Såeh... Zayn vandt vist..."
Jeg svarede ham ikke, men stod bare og kiggede chokeret ud i luften.
"Emily? Emily er du okay?"
Jeg vendte mig og så ham i øjnene.
"Harry. Det der var ikk' Jonas"
Først så han forvirret ud, men stille og roligt så det ud til at gå op for ham hvad der var sket.
"Hvad? Hvem var det så?"
"En der hed Nicolai, han-"
"Hey Emily! Du må være Harry?-" Jonas kom flyvende og gav mig en krammer "det er lang tid siden, var? Er i klar?"
Harry begyndte at forklare ham hvad der var sket, men jeg hørte overhovedet ikke efter. Pludselig bliver der lagt et par arme om mig, som trækker mig helt ind til sig. Jonas.
"Jonas, hvor er Harry?"
"Zayn og ham Nicolai har åbenbart gang i en slåskamp, så Liam hentede ham..."
Fuck! Hurtigt vrister jeg mig fri og løber tilbage mod baren. Liam og Harry står og holder Zayn, mens Louis og Niall holder ham der Nicolai.

Efter de begge var kølet lidt ned, tog vi tilbage til hotellet, hvor jeg her i København deler værelse med Niall. Jeg er stadig meget rystet efter den oplevelse. Der er måske nogle der ikke ville kunne forstå, hvorfor at jeg reagere som jeg gør. Nogle piger er jo van til sådan noget hver weekend, men sådan er jeg ikke.
Om et par timer skal vi videre til Stockholm i Sverige, hvor vi skal være i ét døgn, før vi skal videre til Oslo i Norge. Jeg har aldrig været nogle af stederne, men jeg har hørt at der skulle være vildt flot natur begge steder.
Tiden går hurtigt med at få pakket, så ikke lang tid efter sidder jeg i bussen. Drengenes bus. Jeg har selv valgt at køre med dem, for selvom jeg har problemer med nogle af dem, har jeg flere problemer med pigerne. Okay nu lyder jeg bare som det sygeste problem barn!
Hvilket jeg måske også er...?
Nå, hvor kom vi fra? Nårh ja!
Jeg sidder helt alene i en af sofaerne. Drengene larmer inde ved siden af. De sidder vist og spiller FIFA eller sådan noget. Faktisk er det et ret fedt spil. Altså den gang jeg var en 10-12 år gik jeg selv til fodbold og spillede selvfølgelig også FIFA. Jeg var faktisk lidt af en drengepige. Nu tænker du nok 'Øhh, der er da mange piger, der spiller fodbold?', men det var ikke kun det: jeg skatede også, spillede computer og gik mest i drengetøj. Der var faktisk engang jeg plagede mon mor om jeg ikke måtte få et par boxershorts, fordi jeg hadede trusser... ret komisk egentlig!
Stillingen i min test, ser iøvrigt således ud:

Louis 1-1 Zayn

•Hjælpsom✔️[Louis]
•Beskyttende✔️[Zayn]
•Omsorgsfuld
•Kærlig/Romantisk
•Loyal

Jeg ved ikk' helt hvordan jeg skal reagere, for inderst inde håber jeg vel et eller andet sted at Louis vinder. Det er ham jeg er forelsket i, og jeg har aftalt med mig selv, at jeg kun må have noget med vinderen af denne test. Det vil jo så også sige at jeg ikke får noget med nogen lige foreløbig, hvis Zayn vinder. Altså han er da meget sød, men jeg ser ham mere som en bedsteven eller bror.
Mine tanker bliver afbrudt af, at det banker på døren.
"Kom ind"
Det bliver ikke så højt, men det ser ud som om at... Zayn?... hører det. Hvad vil han.
Han kommer hurtigt hen og sætter sig i sofaen ved min side. Jeg kigger forsigtigt over i hans bekymrede øjne.
"Er du okay Em?"
Mit hoved gør et lille nik, inden han lægger armene om mig.
Nu hvor jeg tænker nærmere over det, tror jeg ikke at jeg behøver at finde på en prøve ved den omsorgsfulde. Den er allerede påbegyndt. Og Zayn har vundet.
Louis 1-2 Zayn

•Hjælpsom✔️[Louis]
•Beskyttende✔️[Zayn]
•Omsorgsfuld✔️[Zayn]
•Kærlig/Romantisk
•Loyal

"Det var forfærdeligt det Jonas gjorde ved dig"
Jeg skulle lige til at svare, da det slår mig: "Jonas?"
"Ja. Han kan da ikke bare behandle dig på den måde"
"Zayn, han hed Nicolai"

(Zayns P.O.V.)

Med det samme vidste jeg at jeg havde sagt noget dumt. Fuck!
"Øhh, jeg er nødt til at gå, for jeg skal Øhh... klippe mine negle! Ja, Øhh... de hænger i, du ved?"
Jeg rejser mig hurtigt og raskt mod døren.
"Zayn. Bliv her!"
Så tæt på...!
"Hvorfor troede du at han hed Jonas?"
"Æhh... det lød som om du sagde stop Jonas, men jeg er desværre nødt til at gå nu Em"
Jeg vender mig om og tager fat i dørhåndtaget, da jeg bliver afbrudt: "du har bare at blive her Zayn. Du kendte jo planen! Fortæl mig hvad du ved!"
Jeg går slukøret hen for, at sætte mig i sofaen igen.
"Altså jeg hørte dig og Harry snakke om det på flyet..."
Hun kigger opgivende og surt på mig. "Okay, så jeg går ud fra at du ved alt-" jeg nikker og finder ud af at mine fødder er ekstremt flotte, så dem kan jeg da godt lige kigge på lidt. Ahaha. Nej okay, det var ikk' sjovt.
"- til din information, så var det igår ikke planlagt, det skete bare. Jonas kom først bagefter. Hvad ved du om de andre prøver?"
Chokeret ser jeg på hende. "Var det ikke planlagt!?"
Emily himler med øjnene, inden hun svarer:"nej Zayn, det var det ikke. Det er jo det jeg sidder og fortæller dig! Hvad ved du om de andre prøver!?"
Hun lyder pænt irriteret nu, så jeg skynder mig at svarer ingenting.
Vi sidder lidt i stilhed, inden Em afbryder den.
"Jeg er nødt til at fjerne dit point fra igår. Det kan ikke tælle når du har snydt..."