Take The Chance - One Direction

"Jeg elsker dig"

2 timer efter
(Emilys P.O.V.)

Drengenes koncert er lige sluttet, så de er gået i omklædningen for at tage et bad. Imens de spillede fik jeg fundet noget varmt tøj, i vores garderobe. Både mig og Louis har fået lov at låne tøj, så vi ikke skal tilbage til hotellet først. Mit outfit består af et par flotte blå skinny jeans, en beige farvet trøje/sweater med print og så selvfølgelig en varm army grøn vinterjakke udover. 10 minutter senere, står Louis foran mig. Han har taget noget varmt tøj på ligesom mig, men det sagde han jo også jeg skulle. Hurtigt trækker han mig ind til sig.
"Jeg er så glad for, at du ville med"
Jeg kan mærke et smil spille om mine læber, inden jeg svarer ham. "Selvfølgelig vil jeg med Louis. Skal vi komme afsted?"
Han smiler stort og tager min hånd, før han trækker mig med imod bagudgangen, så vi slipper for de fleste af fansene. Vi går lidt i en behagelig stilhed, som jeg afbryder med et spørgsmål:"Hvad skal vi egentlig Louis?"
Han smiler hemlighedsfuldt til mig.
"Som sagt skal vi først have noget at spise på en lille café tæt her på, og mere får du ikke at vide."
Jeg når ikke at svarer ham inden vi når døren. Udenfor er der en snes fans, der har satset på at drengene kom denne vej ud. De viner højt, da de ser vores flettede finger. Utroligt at så få piger kan vine så højt, egentlig? De er nok i træning...
Et par stykket af dem er heldige at få et hurtigt kram, inden vi går videre. Få minutter efter når vi til en lille café. Louis går op mod indgangen, og skal til at gå ind, da jeg stopper ham.
"Du kan da ikke bare gå ind? Der er lukket..." siger jeg forvirret og hentyder til skiltet på døren, hvor der med snirklede bogstaver står 'Closed'. Wow, faktisk på engelsk, så vi kan forstå det. Point til Norge!
"Jo vi kan! Kom nu bare med." Endnu mere forvirret end jeg i forvejen var, følger jeg efter ham ind af den åbenbart åbne dør. Jeg bliver hurtigt helt mundlam, da jeg ser hvad der venter mig. Hele - og jeg mener virkelig hele - caféen er fuld af tændte stearinlys. De er over det hele! I vinduerne, på bordene, på gulvet, ja nogle hænger faktisk i snore fra loftet. Det eneste sted de ikke er at finde, er ved et smukt dækket bord til 2 personer, og så er der selvfølgelig lavet en sti, så man kan komme hen til det. "Har du virkelig lavet alt det Louis?" Han nikker stolt og svarer så hurtigt:"Med lidt hjælp fra Harry, Niall og så ejeren af caféen."
"Det er fantastisk!"
Når jeg kigger rundt, får jeg direkte associationer til storsalen på Hogwarts, i Harry Potter. Og jeg eeeeelsker Harry Potter, så det er jo fint!
"Det er godt du kan lide det" ingen jeg når at sige mere, har han ført mig hen til bordet og trukket stolen ud for mig.
"Er man rigtig en gentleman idag, eller hvad?" driller jeg og ser smilende på ham. "Alt for dig" Jeg kan mærke at jeg rødmer, så jeg kigger hurtigt ned i bordet, men Louis tag blidt ved min hage og tvinger mig til at kigge ham i øjnene. "Du er sød når du rødmer"
En tjener kommer ind og stiller en portion spagetti bolognese foran os hver. Jeg elsker virkelig, at det ikke er alt for fint. Det her er meget mere mig. Lou har sgu ramt rigtigt!
Vi får snakket og hygget os i noget der ligner halvanden time, før vi skal videre. En limousine holder udenfor caféen og venter på os, da vi kommer ud. Igen er Louis en gentleman og åbner døren for mig. Indvendig er lyset dæmpet og sæderne beklædt med mørkt læder, så det er rigtig hyggeligt. Ca. 10 minutter efter er vi kommet ind i byens julepyntede midte og fremme ved vores destination, jeg endnu ikke ved hvad er. Da vi kommer ud af bilen, kan jeg mærke den nordiske julestemning brede sig i mit indre.
"Skal vi skøjte?" Spørger jeg med et smil og får med det samme et nik som svar. Louis tager min hånd, og sammen går vi hen til den udendørs skøjtebane, der er placeret foran os. Alt livet og lyset omkring os, gør det hele meget hyggeligere. Ved en bod et par meter fra banen, lejer vi vores skøjter - en størrelse 44 og en størrelse 39. Hurtigt er snørebåndene bundet og Louis er hoppet ind på banen.
"Louis?-"
"Hva' så babe?" Han skøjter hen og tager fat i mine hænder.
"-jeg er altså ikke lige frem verdens bedste til at stå på skøjter..." jeg kigger flovt ned i jorden. Det der var seriøst en underdrivelse! Jeg er ligesom bambi på glatis, når jeg står på skøjter. Sidste gang jeg prøvede, røg jeg på skadestuen med et brækket ben. Det kan by The Way ikke anbefales...
"Kom nu! Jeg hjælper dig"
Jeg kigger ham i øjnene, og træder forsigtigt ind på isen. Med det samme er jeg ved at falde, men Louis griber mig. "Wupti!" Jeg kan mærke blodet stige op i kinderne, igen igen, men han griner bare og begynder at skøjte baglæns.
"Det går jo fi-woah, whoa, whoooa!"
Too fast, Louis, too fast!
Ligeså fint som det gik før, ligeså dårligt går det nu. Jeg kom til at spænde ben for mig selv, så Louis faldt, og nu ligger jeg oven på ham. Slet ikk' akavet, næ nej...
"Er du okay, Em?"
Måden han spørger på, får mig til at grine højt.
"Hvad er det der er så sjovt?" Et uforstående par øjne kigger dybt ind i mine.
"Det er dig der ligger nederst, hvis det skulle have gjort ondt på nogle, ville det have været dig, og alligevel spørger du om jeg er okay?"
Et lille uskyldigt nik, får også mig til at nikke, og til sidst ligger vi bare og nikker til hinanden. Jeg bliver hurtigt fanget af hans smukke øjne, jeg ikke helt kan bestemme farven på. De er blågrå, men har de et snært af grønt i sig? Hver gang jeg kigger ind i dem, synes de at have fået en ny farve. Stille læner jeg mig ned mod hans ansigt og lader min pande vile på hans. Louis skal til at smede vores læber sammen, da der pludselig høres klik fra kameraer og råb fra journalister omkring os.
"Louis? Louis, er i sammen igen?"
"Har du tilgivet ham Emily?"
"Hvad var det egentlig der skete?"
Og sådan forsætter det, mens de kommer tættere på.
"Sorry babe. Det var ikke meget vi fik skøjtet, men jeg har noget jeg gerne vil vise dig, hvis du altså vil med?"
Jeg nikker stille for mig selv. "Selvfølgelig Louis"
Vi smutter - så hurtigt som jeg nu kan - ud af skøjtebanen og afleverer vores lånte skøjter igen. Med paparazzierne i hælene prejer Louis en taxi og fortæller, en adresse jeg ikke kender. Faktisk ville det også være mærkeligt, hvis jeg tilfældigvis gjorde, for jeg har aldrig været her i Norge før...
En halv times tid efter, ankommer vi til et sted langt væk fra byen. Taxien læsset os af, og kører derefter hurtigt igen. Vi er endt ude ved havet. Faktisk højt over havet - på en klippe. Det tætte mørke omkring os gør det muligt at se det fantastisk smukke stjernetæppe over os. Jeg går ud mod kanten, for at mærke vinden i håret. Et par hænder ligger sig om mine hofter.
"Jeg fandt stedet her, første gang vi var i Norge. Jeg kom op at skændes med drengene, om et eller andet åndssvagt, så jeg begyndte bare at gå. Tilsidst endte jeg her, hvor jeg overnattede på bænken derover. Siden har det barevlret mit sted."
En kold vind får mig til at skælve, så Louis strammer sit greb om mig.
"Det er smukt"
"Ligesom dig"
Jeg vender mig så jeg ser ham lige ind i øjnene. Han tager mine hænder i sine varme.
"Emily du er den mest fantastiske person jeg nogensinde har mødt. Du er så smuk at det halve burde være nok. Jeg ved godt at jeg har lavet noget - rent ud sagt - lort. Men jeg er så ked af det, og jeg vil så gerne have en chance mere. Vil du ikke no-" jeg afbryder ham ved at ligge mine læber mod hans i et lidenskabeligt kys. Han kysser hurtigt med, men trækker sig dog stille igen.
"Jeg elsker dig Emily"
"Jeg elsker også dig Louis-"