Take The Chance - One Direction

Fair play

Dagen efter
(Emilys P.O.V.)

Jeg vågner op på hotelværelset i Sverige helt alene. Og nej, det er ikke fordi at folk har forladt mig, det er fordi at vi for en gangs skyld har fået enkelt værelser. Yay! Ikk' misforstå mig! Jeg elsker at være sammen med de andre, men det er dejlig med lidt ro og noget privatliv engang imellem. I aften er der koncert her i Stockholm. Vi spiller i Friends Arena med plads til 67.500 tilskuere. Der er udsolgt, så det skal nok blive fedt. Utroligt egentlig, at der er så mange der kommer for at høre 5 drenge. Men på den anden side har de jo også millioner af fans verden over. Det har altid været min drøm at blive en stor kunster og spille udsolgte koncerter ligesom den i aften. Altså godt nok er de ikke kommet for at høre mig, men man kan vil stadig sige at jeg på en måde udlever den. Det må også være vildt for drengene, at de er blevet så store. Altså for et par år siden, var de bare 5 helt normale drenge og nu er de verdens største boyband.
Vi skal ikke være ved arenaen før kl. 16:00, så jeg har god tid. Derfor tager jeg også min mobil frem, og tjekker de sociale medier. Det er noget tid siden at jeg har gjort det sidst, så mine mentions, notifikationer... whatever, you know. Nå, men de er totalt eksploderede. Med diverse fanbeskeder og avisartikler om mig og Louis i Danmark. De er sgu da også alle steder de paparazzier!
En del billeder hvor vi holder i hånd, dukker også frem. Selvfølgelig er directionere verden over gået amok fordi at vi åbenbart er 'sammen igen'. Altså for det første har vi aldrig sådan rigtigt været sammen og for det andet er vi slet ikke sammen nu. Basta! Med kødsovs... og ketchup! Man kan seriøst spise ketchup til alt! Ketchup er Gud! Ligesom kage, nutella, is, chokolade, Chips- okay jeg stopper nu!
Pointen i det var vi ikke har været og ikke er sammen. Når men de må tro hvad de vil, bare jeg selv ved at det ikke er rigtigt.
Iøvrigt har jeg ikke fået sovet særligt meget i nat, fordi jeg har brugt tiden på at tænke. Nok ikke så smart i aften, men Fuck det. Det tager vi til den tid. Jeg fik jo også sovet lidt i nat, da jeg var færdig med at tænke og jeg havde truffet min beslutning: jeg fortæller både Louis og Zayn om den næste af prøverne. Altså Zayn kender allerede til ideen i hele testen og det ville være unfair for Louis, hvis han ikke også fik det at vide. Derfor fortæller jeg dem at jeg vil have dem til at invitere mig på en romantisk date. Den sidste af prøverne får de dog ikke noget at vide om. Endnu. Det kan være ag de får noget at vide når testen er færdig. Hvem ved?

5 timer senere
(Harrys P.O.V.)

"Harry? Harry du skal hjælpe mig!" Det banker på min dør og jeg kan hører Louis råbe.
"Easy! Jeg kommer!" Hurtigt får jeg rejst mig fra sofaen og slæbt mig hen til døren. Idet samme jeg åbner den, farer han ind forbi mig.
"Jamen også Hej til dig, Mate!"
Jeg følger efter ind i stuen og ser Louis siddende i sofaen, hvor jeg selv sad for et øjeblik siden.
"Harry du skal hjælpe mig!"
"Hva' så?"
"Emily har fortalt mig at at hun er ved at teste mig og Zayn, og nu vil hun have ag jeg skal invitere hende på en romantisk date! Seriøst hjælp! Hvad skal jeg gøre!?"
Et lille grin slipper ud af min mund, inden jeg svarer: "invitere hende på en romantisk date selvfølgelig, hvad ellers?"
Han kogger opgivende på mig før han giver mig et ekstremt ironisk svar.
"Haha! Nårh ja, det er da også fordi at jeg helt ekstremt fantastisk til at planlægge romantiske dates ikk'. Jeg plejer faktisk slet ikke at lave andet. Hvorfor er det egentlig at jeg er blevet popstjerne, når nu at jeg kunne være blevet 'romantisk-date-til-Emily-planlægger? Seriøst Harry, hjælp!!!"
Imens han snakker går der mere og mere panik i hans stemme, og jeg kan til sidst ikke holde mit grin inde.
"Rolig! Vi finder ud af noget. Men først skal vi lige spille en koncert, ikk'? Vi skal være i arenaen om en halvtimes tid, så vi skal altså til at afsted, hvis vi ikke skal komme forsent."
Hurtigt kigger han på klokken, og nikker stille for sig selv.
"Vi ordner det bagefter"

En 20 minutter efter står vi ved den store arena, og venter på at sikkerhedsvagterne får banet en vej til os gennem pigerne. Utroligt nok, er der allerede dukket et par tusind op herude ved bagindgangen. Paul og nogle af de andre hjælper os igennem, uden for meget nærkontakt med fansene. Altså vores directioners er utroligt vigtige for os - faktisk ville vi ikke være her uden dem -, men de kan også være lidt voldsomme.

"Jeg smutter"
Louis skal have ordnet hår først, så han forsvinder hurtigt ind i omklædningen. Imens går jeg ud og tager et kig på scenen. Den er allerede stillet op, og nu mangler der kun nogle småting før at den er helt klar. De kæmpe arealer med sæder og ståpladser er endnu ikke fyldt op, men jeg ved at det bliver de snart.

Jeg ser Lou komme frem i den ene ende af scenen og vinker mig hen til sig. Min tur til at blive stylet. Imens jeg sidder i stolen, får jeg en ide.
"Lou? Ved du hvor Louis gik hen?"
Hun tænker sig lidt om inden hun svarer:"jeg tror han gik hen for at få noget at spise, måske?"
Jeg nikker stille og venter på at hun bliver færdig, så jeg kan gå. Heldigvis tager det ikke ret lang tid ved mig, for med mit hår laver jeg det berømte hairflip. Wooop! Og så sidder det. Smart, ikke?

Efter jeg er færdig, små løber jeg hen til rummet hvor madbordet står. Louis er der ganske rigtigt. Han sidder og spiser en sandwich i sofaen i det ene hjørne så der går jeg over.
"Louis, jeg har fået en ide til daten med Emily!"

Dagen efter til koncerten i Oslo
(Emilys P.O.V.)

"Na Nana na, Nana na Nana-" imens jeg synger går jeg i takt med musikken, hen til pladen der drejer rundt. Vi er i gang med vores skift, så alle synger lige nu med på 'What makes you beautiful'. Jeg stiller mig klar og venter på at Harry kommer ud og synger til mig. Det sker så bare ikke. Istedet hører man en meget lysere stemme, der ejes af ham det kommer hen imod mig nu. Han der remedier i et verdensberømt boyband. Ham jeg er dybt forelsket i. Ham der hedder Louis Tomlinson.
Han kan tydeligvis se overraskelsen i mine øjne, for han begynder at smile helt vildt til mig, inden han trækker mig helt ind til sig. Imens kan jeg mærke en lille glædestårer i mit øje.

"Baby you light up my world like nobody else,
The way that you flip your hair gets me overwhelmed,
But when you smile at the ground it ain't hard to tell,"

Jeg skal til at gå ud, men Louis slukker sin mikrofon og afbryder mig.
"Emily vent lige! Drengene synger sangen færdig, så jeg kan snakke imens. Grunden til det her er, at jeg meget gerne vil have den ære, at invitere dig på date senere efter koncerten. Vi skal have noget at spise, og derefter skal vi være ude, så det ville være klogt med noget varmt tøj. Er du med?"
Han ser ret nervøs ud, så jeg tvinger med det samme mit største smil frem på læberne som han hurtigt gengælder, inden jeg omfavner ham i et tæt kram.
"Det vil jeg rigtig gerne, Louis!"
Drengene er ved at have sunget færdig, så jeg smutter hurtigt ud fra scenen. På vejen ser jeg hurtigt, st Louis lige laver High five med Harry.
Så skal der findes tøj!