Take The Chance - One Direction

Hjem

2 dage senere
(Emilys P.O.V.)

Vi fik spillet vores sidste koncert igår. - eller ihvertfald den sidste inden jul. Nu står den bare på ferie og julehygge de næste tre uger. Altså for dem der ikke er blevet glemt af deres familier. Jeg er seriøst skuffet over at de kunne finde på det. Hvem glemmer lige, at de har en datter!? Mine forældre åbenbart!
Så må jeg vil bare holde jul alene i år. Fedt! - or Not!
Hele teamet - begge bands og crewet - kører til lufthavnen i aften. Vi skal godtnok med forskellige fly, men whatever. Så er der bare nogle der kommer til at vente længere end andre.
Jeg er lige ved at smide alt mit tøj ned i kufferten. Og ja, smide. Jeg orker sgu ikk' lige at lægge det sammen. Kald mig bare doven, I don't Care!
Selvom vi først skal flyve i aften, skal vi være ude af hotellet om 10 minutter. Efter at jeg har fået mast låget i på kufferten og lynet den, snupper jeg hurtigt mit nøglekort og smutter ud i stuen. Drengene står allerede og venter med deres kufferter. Da alle er klar, tager vi elevatoren ned til receptionen, hvor resten af Chestnut pigerne står og venter. Vi får tjekket ud, og smidt alt vores bagage ind i bussen, hvor det kan ligge indtil vi skal med flyveren.
"Hva' så Guys, hvad skal vi lave i eftermiddag?" Alison kigger rundt på os alle - undtagen mig, selvfølgelig. Klokken er også kun 14:00, så vi har lidt tid vi skal have til at gå.
"Hvad med at vi går ind og kigger lidt i byen? Vi kunne starte med at få noget at spise - jeg er faktisk ret sulten!" Selvfølgelig Niall, selvfølgelig er han sulten! Den dreng spiser seriøst hele tiden, altså! Utroligt, at han ikke sprækker egentlig...
"Kan vi godt, jeg er faktisk også lidt sulten..." bryder Zayn ind.
"Okay, så er det vedtaget! Vi tager ind til byen."
Da vi praktisk talt næsten allerede bor inde midt i byen, tager det kun 5 minutter på gåben, før vi er ved butikkerne - og restauranterne!
"Drenge, jeg er altså ikke særlig sulten..." de andre, der allerede er halvt inde af døren til en eller anden café, vender hovederne mod mig. Brooke vender tydligt øjne.
"Det er jeg faktisk heller ikke" Louis smiler og går tilbage til mig.
"-i kan bare gå ind og spise, så finder mig og Em på noget andet" jeg nikker mig hurtigt enig, og de fortsætter ind ad døren.
Nu er jeg så alene med Louis.
Hans mave rumler.
"Louis, du må altså gerne gå ind og få noget at spise."
Hans mave rumler igen.
"Njaa, jeg er ikke sulten..." løgn.
Jeg nikker, men tager så ved hans arm, og trækker ham med over til en pølsevogn.
"Hvad skal vi?"
"Du er sulten, så du skal have noget at spise!"
Uden flere indvendinger, stikker jeg en hotdog i hånden på Ham.
Vi hår lidt rundt og snakker ikke rigtig sammen - Louis har travlt med st spise.
Pludselig griber han fat i min arm, og trækker mig med.
"Hvor skal vi hen?"
Hotdoggen er faktisk lige blevet spist færdig, så det er jo god timing!
"Vent og se!"
Lidt efter er vi ved en skøjtebane, og Louis er igang med at leje skøjter.
"Her. En 39 ikke?"
Jeg nikker. "Men jeg kan altså stadig ikke skøjte..."
"Nu går jeg udfra at vi har lidt mere tid idag" jeg kigger rundt - der er næsten ingen mennesker. "-så det kan jeg jo lære dig!" Han virker begejstreret, så jeg griner bare lidt af ham.
"Okay så!"
Vi får skøjterne på, og træder forsigtigt ind på banen. Jeg er ved at falde med det samme som sædvanelig, men Louis griber mig.
"Rolig prinsesse!"
Kaldte han mig lige prinsesse? Jeg kan mærke at jeg begynder at rødme, så jeg kigger ned i jorden.
"Hey, det er ikke noget at være flov over!" Okay han tror tydeligvis, at det var fordi jeg faldt. Det er egentlig fint med mig...!
"Stille og roligt"
Louis trækker mig forsigtigt rundt, mens han selv skøjter baglens. Vi er de eneste på skøjtebanen, så vi behøver ikke at tage hensyn til andre.
Det begynder at gå bedre, og jeg bevæger faktisk selv mine ben. Wow, jeg er dygtig!
Lige så forsigtigt slipper Louis mine hænder, og jeg skøjter selv. Omg, jeg skøjter selv! Nøj, hvor er jeg dy-yyy-ygtig! Bang! Og så ligger vi der. Mig oven på Louis, der - desværre for ham - skøjtede foran mig. Jeg får et hurtigt flashback til sidste gang vi skøjtede. Der skete præcis det samme. Jeg får øjenkontakt med Louis, og vi begynder at grine.
"Skal vi tage en pause ude ved banden?" Louis nikker hurtigt og hjælper mig op. Vi skøjter hånd i hånd derhen. Eller Louis skøjter, og jeg bliver trukket:)
Vi sætter os og en lidt akavet stilhed lægger sig over os. Louis ligner en der gerne vil sige noget.
"Hvad vil du sige Lou?" Jeg lægger min hånd på hans.
"Jeg ville egentlig bare spørge dig om noget..." han kigger op og vi får øjenkontakt. "-nu hvor du ikke har nogle at holde jul med, tænkte jeg om du ville med mig hjem til Doncaster og holde jul med min familie?"
Jeg bliver lidt chokkeret over hans tilbud. Det havde jeg ikke lige forventet...
"Det vil jeg rigtig gerne, men tror du det er en god idé? Altså hvad ved din familie ikke sige, hvis du slæber mig med?"
Et smil breder sig på hans læber.
"Jeg har allerede snakket med dem. De vil elske hvis du kom! Vi skal også holde min fødselsdag, så resten af drengene kommer også på et tidspunkt. Vil du med?"
"Okay så!" Jeg bliver helt overgearet, og giver ham et kæmpe kram.