Kamille er 15 år gammel og bor i København. Hun er ikke fan af Marcus og Martinus men gør alt for at se dem, da hun føler sig lidt forelsket i Marcus. Følg med for at finde ud af hvad der sker i Kamilles hårde teenageliv med et forhold og to verdene...
"Det var den bedste dag i mit liv!! Jeg fik snakket så godt med Marcus til sidst. Det føltes som om, at vi havde kendt hinanden i flere år! Martinus var også vildt sød, men det virkede lidt som om at han var ked af det til sidst. Jeg ved ikke hvorfor, måske var der sket noget? Nå, men Marcus spurgte om jeg ville med i Tivoli imorgen! Martinus gad ikke. Han sagde at han havde det lidt dårligt." sagde Kamille begejstret til Katrine som sad og lyttede over Skype.
På Marcus og Martinus' hotelværelse: Marcus: "Hvad er der galt med dig Martinus?! Du har virket vildt fraværende idag? Du sagde ikke engang farvel til hende?" Martinus:"Hvad er der galt med dig Marcus?? Du sagde igår at du havde fundet en pige som kunne være noget for mig, også tager du hende nærmest bare foran mig? Jeg troede ikke du kunne lide hende, men hun kan tydeligvis lide dig.." Marcus:"Ja undskyld at jeg har indset hvor dejlig hun er! Du kan også bare selv finde en pige istedet for, at jeg skal gøre det for dig! Jeg er ligeglad.. Jeg synes hun er sød og sådan er det!" Martinus svarede ikke Marcus. Han kiggede bare ned i jorden og gik hen og lagde sig i hans seng.
Efter Marcus og Martinus havde lagt sig i deres store dobbeltseng, lå de og tjekkede deres mobiler. Marcus fik en snap fra Kamille hvori der stod "Synes virkelig også du er sød! Ses imorgen <3" Marcus synsvinkel:
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Yes! tænkte jeg. Endelig svarede Kamille på min snap! Hun er virkelig pæn. Ud af øjenkrogen så jeg at Martinus vendte øjne og vendte ryggen til mig. Jeg valgte at lade ham være og tænke mere på Kamille.
Lige efter jeg havde lagt min mobil fra mig og vendt mig om, så jeg at Martinus havde skrevet en besked til Julie hvor der stod "Marcus er seriøst verdens værste bror, han leger min wingman også fucker han det op og tager hende fra mig! Du er den eneste jeg kan stole på, savner dig" Denne gang kunne jeg ikke lade ham være, så jeg hviskede et råb, for ikke at vække vores far "Det kan godt være at du er pisse sur Martinus, men du kan sgu da ikke bagtale mig med Julie?! Hun er altså ikke kun din bedste veninde?" Martinus kiggede bare på mig mærkeligt og vendte sig rundt igen. Jeg vendte øjne af ham og lagde mig ellers til at sove.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Torsdag morgen: Kamilles synsvinkel: 11:04"Skal du ikke snart afsted?" vækkede min mor mig med at sige. Jeg kiggede på min telefon og det første jeg så var 3 snaps fra Marcus, det næste jeg så var klokken. Jeg skulle mødes med Marcus ude foran Tivoli klokken 11:30, det havde vi aftalt. Heldigvis var jeg mere ligeglad med hvordan jeg så ud idag. Jeg følte nemlig at Marcus kunne lide mig lige meget hvordan jeg så ud. Jeg endte med at tage en grå sweatshirt og nogle hvide løse shorts på.
Marcus' synsvinkel: 11:42: Jeg kiggede på klokken omkring 7 gange. Havde hun måske glemt det?.. Nej for vi snappede i morges. Havde hun måske snakket med Martinus, hvor han så havde bagtalt mig ligesom han gjorde med Julle? ALLE tanker kørte igennem mit hoved. Pludselig ser jeg Kamille. Hun kommer løbende imod mig og siger "Undskyld, virkelig undskyld!" hun mener det virkelig. Jeg giver hende et kram og ager hende stille på ryggen for at hentyde til at det ikke gør noget.
Kamilles synsvinkel: Wow.. Har aldrig mødt en der er så god til at kramme som ham. Jeg føler mig virkelig tryg i hans arme. Lige i det jeg krammer ham hører jeg et skrig bag mig. Selvfølgelig.. Jeg havde vel ikke regnet med, at jeg kunne tage i Tivoli med Marcus Gunnarsen uden at der ville komme fans hen. Jeg tog mine solbriller på, og bakkede mig ud af krammet så jeg ikke ville blive overfaldet af fans. Først da alle pigerne kiggede mærkeligt på mig, gik det op for mig, at de sikkert troede jeg var han kæreste eller sådan noget. Jeg stod jo trods alt lige og krammede ham meget intenst. Det var åbenlyst ikke et "fankram"
12:03: Marcus havde nu fået taget billeder med alle fansene, og vi var nu inde i Tivoli. Jeg fortalte Marcus at jeg ikke var glad for højder selvom jeg elskede højder. Det var bare for at have en undskyldning for at holde om ham.
Vi stod i kø til det gyldne tårn. Køen var ret lang. Marcus stod og kiggede på hans telefon. Han virkede ret ked af det. Jeg valgte at spørge ham om der var noget galt. Han forklarede mig alt det med Martinus. Jeg blev ret rystet. Jeg følte virkelig at jeg havde ødelagt deres bånd. Jeg har kun kendt dem, eller Marcus i 3 dage, og jeg har allerede formået at ødelægge båndet mellem ham og hans tvillingebror.. Marcus sagde at det ikke var min skyld og alt det der kliché noget som alle skal sige. Men det virkede ikke kliché når han sagde det. Han tog mig ind i et langt kram og sagde at det nok skulle gå. Vi krammede i ret lang tid, og det var ikke engang akavet. Vi skulle til at gøre os klar til at gå ind i forlystelsen, og i det han går ud af krammet, kører han hans læber stille op fra min hals til min kind og så væk. Jeg fik et sus i kroppen.
Vi sad i forlystelsen, og da den gik igang blev jeg faktisk ret bange, jeg ved ikke hvorfor, det gjorde jeg bare. Marcus lagde hans hånd oven på min og smilede beroligende til mig. Jeg glemte alt om det med Martinus. Jeg nød bare Marcus' selvsskab. Var det måske starten på et nyt forhold?
