ET FORHOLD, TO VERDENER

Kærester eller ej?

Marcus' synsvinkel: "Jeg kan ikke klare det mere far! Vi skal til Sverige om 4 dage og spille koncert, og jeg er altså ikke klar! Vores fans hader os, jeg er uvenner med Kamille, også er jeg ovenikøbet også uvenner med Martinus og mor!"

Min far beroligede mig med at sige, at det kun var 3 ud af 10000 fans som hatede, selvom han godt selv var klar over at det var mere.. Han vidste at Kamille ville komme tilbage igen, det var han sikker på, selvom jeg nu synes at det virkede håbløst.

Kamilles synsvinkel: Idag skulle Marcus og Martinus spille fodboldkamp. Jeg havde faktisk tænkt mig at tage hen og se det. Jeg hader faktisk fodbold, men ville bare gerne se Marcus igen, og han ville nok ikke lade mig komme ind i hans hus, så jeg måtte jo finde et alternativ..

12:07: Jeg gik ned mod fodboldbanen. Det regnede, så jeg havde en paraply med, men det stoppede mig ikke fra at se Marcus.
Da jeg endelig kom der op så jeg hvor mange mennesker der egentlig var. Der var ikke flere siddepladser, så jeg måtte stå op, men hvor? Jeg så Kjell-Erik og overvejede at gå derhen men lod vær. Jeg endte med at stå et sted hvor alle kunne se mig.

Marcus og Martinus var begge to i angrebet, så meget vidste jeg da. Marcus skulle til at skyde bolden i mål! Han missede.. Jeg kunne se at han var irriteret på sig selv. Martinus var også irriteret over det, for nu stod der nemlig 6-1 til de andre. Det var Martinus der havde scoret det eneste mål.
Marcus dribler med bolden, eller hvad det nu hedder, men man kan ihvertfald tydeligt se, at han bliver nødt til at spille til Martinus for at de andre ikke får den. Men nej.. Man kunne bare se, at Marcus ikke ville spille til Martinus. Det var så tydeligt. Martinus, Kjell-Erik, og deres træner råbte af ham.

Kampen var slut, og Marcus havde travlt med at komme hjem. Jeg tog mig sammen og gik hen foran ham og krammede ham. Alle gloede. Jeg var tæt på at græde, men jeg holdte det inde.
Kamille: "Jeg mente ikke noget af det jeg sagde igår! Jeg elsker dig, og du aner ikke hvad du betyder for mig!" Marcus: "Ved jeg godt.. Elsker også dig, det bare ret hårdt lige for tiden.. Bare lov mig at du aldrig forlader mig sådan igen"
Kamille: "Marcus det lover jeg! Jeg gør det aldrig igen"

Wow.. Det lød virkelig som om at vi var kærester? Men var vi også det?

3 dage efter: Mig og Marcus er helt okay igen, vi har aldrig haft det bedre! Jeg havde sovet hos ham i nat, og der var ingen der græd. Vi lå bare og puttede og så film. Det havde vi begge to vidst brug for. De skulle til Sverige imorgen, så det var også rart at have lidt alenetid med ham inden de tog afsted. Vi skulle også sove sammen i nat, men jeg skulle lige hjem først og spise, så det gjorde jeg.

1.5 time efter: Jeg skyndte mig faktisk ret meget med at spise så jeg kunne komme hjem til Marcus hurtigt.
Efter jeg havde spist min mad cyklede jeg ellers afsted, næsten alle mine ting var i forvejen hjemme ved ham.

Lige da jeg stillede min cykel ved deres lille skur og tog mine høretelefoner ud, så jeg en pige gå ind i deres hus. En ny pige. Det var ikke Jasmin eller Julie, det var jeg sikker på, for hende her havde brunt hår. Jeg var lidt nervøs.. Jeg tvivlede stadigvæk lidt på Marcus..
Jeg gik ind og tog mine sko af imens jeg smilede sødt og sagde hej til Kjell, Gerd og Emma. Jeg kiggede lige hurtigt på nogle sko som ikke plejede at være der. Det måtte være "pigens". Men havde jeg ikke set dem før?
Jeg gik ovenpå til Marcus, men skulle først lige forbi Martinus' værelse da det ligger lige ved trappen. Jeg kiggede ind for at se om pigen var der, hvilket hun var. Det kunne ikke passe!! Jeg gned mig i øjnene for at være sikker. DET VAR SOFIE! Omg jeg har savnet hende! Fuck.. Den snap der? Hun havde en kæreste? Er det Martinus??

Er min gamle bedste veninde og min flirts bror, aka Martinus Gunnarsen kærester? Og er jeg kærester med Marcus Gunnarsen??