Kamille er 15 år gammel og bor i København. Hun er ikke fan af Marcus og Martinus men gør alt for at se dem, da hun føler sig lidt forelsket i Marcus. Følg med for at finde ud af hvad der sker i Kamilles hårde teenageliv med et forhold og to verdene...
Kamilles synsvinkel: Marcus ville komme hjem i morgen formiddag.. Ville det blive akavet? Ville han bare sende mig hjem uden videre? Det var ihvertfald helt sikkert, at jeg ville blive hjemme ved ham indtil de kom hjem. Jeg ville ligge i hans seng indtil han kom op. Jeg ville have hans hoodie på indtil han tvang mig til at tage den af. Jeg ville bare have ham!
Næste morgen klokken 09:02: Jeg blev vækket af en lyd. En lyd fra en dør som smækkede. Det var dem.. De var godt nok tidligt hjemme. Jeg havde kun halvt åbne øjne. Jeg hører Marcus komme op, og jeg begynder med at svede. Han kommer ind med hans telefon i hånden. Han græder ikke, men man kan godt se, at han er ked af det og irriteret. Han kigger lige hurtigt op på mig, og kigger ellers med det samme ned i telefonen igen samtidig med, at han kaster hans taske op i sengen ved siden af mig.
Jeg havde virkelig bare lyst til at give ham et kæmpe kys, men det var nok ikke så passende lige nu. Jeg satte mig op. Det var helt stille, og faktisk lidt akavet. Jeg hostede svagt for at få hans opmærksomhed, også spurgte jeg om han var okay. Han nikkede bare nej.. "Du ved godt at vi ikke kan være sammen nu, ik?" sagde han.. Det vidste jeg godt, men hvorfor ikke, tænkte jeg. Jeg følte mig virkelig utilpas.. Det føltes forkert.. Det føltes som om, at jeg sad i en fremmedes seng, med en fremmedes hoodie på. Jeg følte, at han bare ville have at jeg skulle gå. "Sov videre!" sagde han på en mærkelig måde. Jeg kunne høre nogle komme op ad trappen imens jeg lå med lukkede øjne og lod som om jeg sov. Det var Kjell-Erik. "Kan du ikke bede hende om at tage hjem når hun vågner? Vi skal lige snakke sammen om alt det her" sagde han.. Så det var derfor han ville have mig til at sove videre? Ville han gerne have, at jeg blev her?
Jeg "vågnede" cirka 20 minutter efter, for jeg sov faktisk lidt. Jeg drømte om mig og Marcus. Jeg drømte at vi havde et goals relationship, hvilket vi jo ikke har.. Marcus sad op ad væggen lige ved siden af mig. Jeg rullede mig om på siden og lagde min arm på hans mave. "Du må nok hellere tage hjem" sagde han.. Jeg kiggede ham trist i øjnene, og pakkede derefter alle mine ting i stilhed. Jeg kunne mærke at han ikke kiggede. Han virkede nærmest ligeglad. Jeg ville ikke gøre det mere akavet, men jeg måtte bare kramme ham farvel. Det var jo nok vores sidste kram.. Jeg bukkede mig ned over ham og krammede ham. Det var ikke et af de der dejlige "Marcuskram" som han plejer at give. Det var et meget dårligt kram..
10:13: Jeg var nu kommet hjem, og valgte ikke at sige noget til mine forældre.. Lige nu havde jeg bare brug for at være alene.. Jeg sendte en snap til Marcus hvor jeg skrev "Er du okay?", men lige da jeg sendte den, stod der at den ikke var leveret? Han havde blokeret mig! Hvorfor var han sådan der? Hvorfor kunne vi ikke være venner? Jeg fik en meget ubehagelig klump i maven, og jeg begyndte med at svede lidt, men jeg kunne ikke mærke sveden. Jeg kiggede ned og så, at jeg stadig havde Marcus hoodie på.. Jeg rev den af og tyrrede den hen i hjørnet af mit værelse. Jeg var irriteret og ked af det! Jeg sendte en snap til Martinus, hvor jeg spurgte om han ikke ville mødes, for jeg måtte simpelthen finde ud af hvad der sker.
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
Martinus svarer hurtigt "Jo", han virkede heller ikke særlig glad, men han var da i bedre humør end Marcus..
Jeg gik hen imod skolen hvor vi skulle mødes. På vejen derhen tænkte jeg over en masse ting som jeg plejer at gøre. Er MIT liv ødelagt? Er der overhovedet nogle der kan lide mig?
På vej hen imod skolen så jeg en dreng.. En pæn dreng.. Han gik hen imod mig med et knap så stort smil, men mere et bekymret ansigt.. Hvem var det?
