ET FORHOLD, TO VERDENER

Jeg fucking elsker dig Marcus Gunnarsen

Efter 10 minutter var vi færdige med desserten. Marcus sad stadig og nussede mit lår. Martinus havde set det. Martinus, Emma og Karla spillede fodbold. Marcus tog mig med op på hans værelse. Jeg havde virkelig bare lyst til at kysse ham, men jeg var bare også så ked af det! Lige da vi kom ind på hans værelse smækkede han døren og skubbede mig op ad den. Det føltes lidt som om, at han skulle til at overfalde mig. Men på en god måde. Han kyssede mig. Meget voldsommere end vi plejede. Han holdte om mig. Hårdt. Det var næsten ikke rart.. Vi kyssede i lang tid.. Jeg kunne mærke en tåre løbe ned ad min kind, men det var ikke min tårer.. Det var Marcus'. Han virkede meget irriteret. Jeg skubbede mig væk fra kysset, og krammede ham. Det havde han brug for, for den ene tårer blev til flere. Jeg kunne mærke dem løbe stille ned ad min arm. Jeg førte ham hen til sengen imens han tørte hans tårer af. Vi satte os ned, og han forklarede. "Jeg har bare haft det hårdt for tiden, undskyld" bla bla. Det havde jeg hørt nu. Jeg spurgte ham direkte og lidt irriteret "Hvad er det jeg ikke ved Marcus? Jeg fucking elsker dig, jeg bliver ikke sur, så bare fortæl mig det istedet for at holde det skjult!" Jeg tror han var lidt overrasket over at jeg havde gennemskuet ham, men det var jo så tydeligt. Han så presset ud. Hvordan kunne han overhovedet overveje ikke at sige det til mig nu? Jeg var virkelig usikker på ham, og det var der også god grund til..

2 timer senere: Jeg var lige kommet ind ad døren. Jeg var grædefærdig. Jeg var knust.. Hvordan kunne han gøre det overfor mig! Han havde kysset med Jasmin.. Hende af alle piger! Jeg kunne aldrig se ham i øjnene igen.. Jeg var ikke i stand til noget.. Jeg havde lyst til at dø.

Jeg gik ud på toilettet for at fjerne den makeup jeg havde gjort så meget ud af. Den makeup som nu var ødelagt af både mine og Marcus' tårer.. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Er jeg ikke god nok til Marcus Gunnarsen? Er jeg ikke god nok til nogle? Jeg havde aldrig haft dårlige tanker om mig selv, men det havde Marcus nu sørget for at jeg havde.. Fuck ham.. Han har virkelig bare ødelagt mit liv..

Mine tårer fjernede næsten selv makeuppen. Jeg havde aldrig grædt så meget. Jeg havde ondt i øjnene. Jeg skubbede til en lille bøtte. Der var skrabere i.. Jeg overvejede så meget at skære i min arm.. Bare lidt.. Så ville Marcus måske indse hvor meget han betyder for mig? Jeg bed mig selv i læben. Barberbladet skar i min arm. Av.. Mine tårer skyllede blodet væk. Fuck.. Jeg havde lige cuttet.. Jeg blev endnu mere ked af det fordi jeg fortrød.. Jeg var så vred at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre.. Jeg var vred på mig selv, på Marcus, på Jasmin! Jeg valgte at gøre noget som jeg normalt ikke ville gøre.. Jeg skrev til Sofie.. Eller jeg sendte et billede i håb om at hun ville spørge om hvad der var galt.. Men jeg fik intet svar..

Marcus' synsvinkel: Fuck. Mit. Liv. Hvordan kan jeg overhovedet fucke mit liv så meget op? Jeg kunne ligeså godt begrave mig selv altså.. Den pige jeg elsker allermest hader mig.. De mennesker som plejer at støtte mig hader mig.. Jeg græd ikke.. Jeg var bare tom indeni. Jeg var vred på mig selv. Hvorfor havde jeg ikke fortalt hende det noget før..

Kamilles synsvinkel: Jeg ville ikke ligge og græde mig selv i søvn. Det havde jeg gjort næsten alle nætter nu. Jeg måtte komme over Marcus hurtigst muligt. Jeg gik en tur.. Det var lidt koldt udenfor fordi klokken var 22.40, men mine forældre var ikke kommet hjem endnu.. De vidste ikke engang at jeg var gået. De var måske også ligeglad med mig..

Længere fremme af gaden hørte jeg noget som jeg ikke havde regnet med at høre i den her lille lorte by. Fest? Der var højt musik, og mennesker som råbte. Jeg gik derhen for at se om det var nogle jeg kendte. Det var det sikkert ikke, for jeg kendte nærmest ingen her.. Men det var nogle jeg kendte! Det var Jasmin og Julie.. De var sammen med en masse drenge.. Jeg havde virkelig lyst til at slå Jasmin!! Jeg kaldte hende noget som jeg fortrød hurtigt.. "Din klamme luder, hold dig til en dreng!" hun grinede bare af mig.. Jeg gik hurtigt hjem igen.. Jeg løb næsten.. Jeg "løb" forbi fodboldbanen men stoppede. Var det Marcus? Han stod og tyrrede en bold ind på en mur. Jeg havde lyst til at snakke med ham.. Men nej.. Jeg ville aldrig snakke til ham igen.. Jeg løb videre hjem med tårer i øjnene..

Marcus' synsvinkel: Jeg var på vej ned til fodboldbanen selvom klokken var mange. Jeg gik altid ned og spillede fodbold når jeg var ked af det. På vej derned fik jeg en snap. Fra Jasmin.. Jeg var lidt irriteret på hende.. Jeg ved ikke hvorfor, for det var jo egentlig min skyld.. Hun græd? "Din "kæreste kaldte mig lige en luder" Kamille? Jeg troede virkelig ikke at hun kunne finde på sådan noget..

Finder Marcus og Kamille sammen igen? Sker der mere mellem Marcus og Jasmin, og begynder Kamille med at cutte? Og er det egentlig slut med "Marcus og Martinus"?