Kamille er 15 år gammel og bor i København. Hun er ikke fan af Marcus og Martinus men gør alt for at se dem, da hun føler sig lidt forelsket i Marcus. Følg med for at finde ud af hvad der sker i Kamilles hårde teenageliv med et forhold og to verdene...
07:03: Det var idag vi skulle flytte.. Jeg havde en tung klump i maven af nervøsitet.. Nyt sprog, nye venner. Det var kun Marcus jeg kendte.. Eller. Jeg havde faktisk boet derovre i 3 måneder engang pga. min fars arbejde. Jeg fik et tæt bånd til en pige som hed Sofie, men vi blev uvenner for 1 år siden pga Marcus og Martinus. Vi var begge vilde med Marcus. Vi havde ikke kendt hinanden i så lang tid, men vi var stadig bedste veninder og lavede alt sammen.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
08:38: Vi sad i bilen. På vej til Norge.. Det var mærkeligt. Jeg sad og hørte musik. Min lillesøster sov. Ligepludselig kommer sangen "without you" på, og jeg smiler. Jeg tænkte på Marcus. Vi havde ikke skrevet så meget for tiden. Men han lagde heletiden mystorys op. Julie og Jasmin var der næsten heletiden. De var sammen hver dag. Det irriterede mig faktisk ret meget. Men jeg kunne jo ikke gøre noget ved det.
15 timer senere:
Nu var der kun to timer tilbage.. Min tunge klump af nervøsitet voksede sig større efter hver kilometer vi havde kørt. Vi skulle bo 10 min væk fra Marcus.. Og Martinus..
Imens jeg sad og tænkte over alle de ting der kunne ske, og hvordan jeg skulle blive venner med Martinus, fik jeg en snap. Jeg håbede det var Marcus, men det var det ikke.. Det var Sofie. Vi havde ikke snakket sammen i et år, så hvorfor skriver hun ligepludselig? Måske ved hun jeg flytter til Norge igen.. Hun bor jo trods alt i den by jeg skal bo i. Jeg åbnede snappen hvor der stod "Han spurgte mig om kærester idag". Hvem tænkte jeg.. Men jeg kunne ikke få mig selv til at spørge. Jeg skrev "Dejligt" for at være venlig. Måske kunne jeg også blive venner med hende igen, så Marcus ikke var min eneste ven.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Mine forventinger var høje, lige indtil jeg fik endnu en snap hvor der stod "Ups ikke til dig!" Det gjorde mig faktisk ret ked af det.. Jeg havde lige håbet på at jeg ville få et perfekt liv i Norge. Men hvorfor skulle hun også ligepludselig ville være venner med mig..
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
2 timer senere:
Jeg vågnede af lyden af en bil der kørte ind på grus. Vi var fremme. Endelig. Jeg skyndte mig indenfor, for at pakke det meste ud. Det jeg havde mest travlt med at pakke ud var min cykel. Jeg ville nemlig cykle hen og overraske Marcus. Selvfølgelig skulle min mor først lige snakke i 100 år, men jeg lyttede egentlig ikke efter. Jeg lagde et billede op på min mystory hvor der stod "When you are going to see bae again" i håb om, at Marcus ville se den inden jeg overraskede ham.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
19:23: Jeg var nu på vej hen til Marcus' hus. Jeg havde søgt på google for, at finde ud af hvor de boede da man kunne finde alt derinde. Det var faktisk ret creepy. Det tog 8 min at cykle derhen. Jeg cyklede også ret hurtigt. Jeg stod i lidt tid udenfor deres hus, fordi jeg var meget nervøs. Jeg tænkte faktisk ikke rigtig på Marcus, men Martinus. Jeg ved ikke hvorfor det betød så meget for mig at han kunne lide mig. Men det gjorde det.
6 min senere: Jeg havde nu stået i lidt tid, og overvejet hvad jeg skulle gøre. Jeg havde også overvejet om jeg bare skulle køre hjem igen, men jeg tog mig sammen og gik op til døren. De havde ingen ringeklokke, så jeg bankede på fire gange. Der gik lidt tid før der kom nogle, men det var jo også et kæmpe stort hus. Der blev taget i håndtaget, og døren åbnede. Jeg ser Martinus. Han står og kigger på mig, ligesom jeg kigger på ham. Jeg tror ikke at Marcus og Martinus var blevet gode venner igen, for efter det stykke tid hvor mig og Martinus bare gloede på hinanden kaldte han på Marcus som var ovenpå, og ikke sammen med Martinus og resten af hans familie. Marcus kommer ned, og ser mig først da han kommer helt hen til døren. "Kamille!" råber han så hele huset kan høre det. Han løber ud og krammer mig. Jeg havde savnet hans kram.
Marcus' synsvinkel:
Jeg går nedenunder fordi Martinus råber at jeg har gæster. Jeg kunne ikke rigtig overskue det, jeg havde nemlig skændes en del med Martinus og min mor idag, så jeg ville egentlig bare være i fred. Jeg troede faktisk at det var Jasmin fordi hun skrev at hun ville komme forbi og opmuntrer mig, men da jeg går ned ser jeg Kamille. Jeg troede ikke på det i starten, men det var virkelig hende! Jeg tænkte ikke engang over hvorfor hun var her, jeg tænkte på at jeg skulle tage mig sammen for ikke at fælde en tårer. Det var så overvældende.
Vi stod udenfor og snakkede, og hun forklarede mig alt det med hendes far. Jeg blev så lykkelig.
Kamilles synsvinkel: Vi snakkede, og jeg var så glad for at se ham, men jeg tænkte stadig på Martinus, så jeg spurgte Marcus om Martinus var meget sur på mig, men han sagde at de havde skændtes en del idag, så det vidste han ikke.
Imens vi stod der og snakkede og nød hinandens selvsskab, hører jeg en norsk pigestemme bag mig. "Hej søde". Det var Jasmin. Hvad laver hun nu her så sent? Og hvorfor kalder hun Marcus for søde? Havde de noget bag min ryg..
