Flirt eller venner?

302 15 1
                                    

Jeg blev så irriteret da jeg så Jasmin. Man siger da ikke "hej søde" til ens drenge venner? Eller er det bare i min hjemby at det er unormalt?

Marcus' synsvinkel: Nu kom Jasmin. Jeg kunne se på Kamille at hun var usikker. Usikker på om jeg havde noget med Jasmin. Jeg havde ikke kendt Kamille i så lang tid, men jeg fandt hurtigt ud af, at hun var den jaluox type. Hver gang jeg sendte en snap af Jasmin eller Julie, blev hun helt kold. Måske skulle jeg tage en snak med hende inden vi startede i skole, for så ville hun da først blive jaloux, da jeg jo snakker med alle pigerne i klassen.

Jasmins synsvinkel: Orh, hvad lavede Kamille her? Marcus snakkede heletiden om hende, og det var faktisk ret irriterende, for jeg kunne jo godt lide ham. Jeg troede også det var idag jeg fik min chance for at kysse Marcus. Jeg gik op for at give Marcus et langt kram, bare for at irritere Kamille. Jeg kunne godt fornemme at hun var irriteret. Det viste sig at give pote da hun så sagde "Jeg må vidst hellere også til at hjem.." på en meget trist måde.

Kamilles synsvinkel: Okay. Der var noget helt galt. Jasmin kunne tydeligvis lide Marcus, men kunne han også lide hende?
Jeg overvejede alt på vejen hjem, det gør jeg jo altid. Måske burde jeg bare være ligeglad også bare nyde at jeg var flyttet til Norge.

20:12: Jeg var nu kommet hjem, og tjekkede derfor min telefon som altid. Jeg havde fået to snaps fra Marcus. Den ene var et billede af ham hvor han skrev "Der er altså ikke noget imellem mig og Jasmin, det dig jeg kan lide smukke" i den anden var der et billede af et pigeben, det kunne kun være Jasmins, men på det billede skrev han "Love u". Elskede han mig virkelig? Det kunne jeg ikke få mig selv til at tro på. Hvis han virkelig elskede mig ville han da gå efter mig og efterlade Jasmin.. Jeg sendte en snap hvor jeg skrev "det fint marcus" bare for at vise ham at han ikke bare kunne få mig tilbage som det passede ham, selvom han nok godt kunne..

 Jeg sendte en snap hvor jeg skrev "det fint marcus" bare for at vise ham at han ikke bare kunne få mig tilbage som det passede ham, selvom han nok godt kunne

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Næste dag: Jeg vågnede ved, at Marcus ringede over messenger. Jeg tog den uden at sige noget. Han sagde at jeg skulle komme hjem til ham. Jeg ville gerne spille kostbar og ignorerer ham, men jeg kunne ikke. Jeg skyndte mig at tage en hoodie og nogle jeans på, også kørte jeg over til Marcus.

Uden at tænke mig om, gik jeg ind uden at banke på døren. Jeg havde alt for travlt med at se Marcus. Jeg savnede at jeg bare kunne nyde hans selvsskab. Jeg gik ovenpå og prøvede at finde Marcus' værelse. Jeg kom til at gå ind til Emma.

Emma: "Hvem er du?"
Kamille: "Jeg er bare en af Marcus' venner"
Emma: "Hvorfor har han heletiden pigevenner på besøg?"

Jeg kiggede trist ned i jorden, og lukkede døren. Der var nu to døre. Det ville simpelthen være for pinligt hvis jeg gik ind på Martinus værelse, men heldigvis stod den ene dør på klem, og det var ind til Marcus' værelse.

Jeg gik stille ind og så at han.. Græd. Jeg stod bare og kiggede trist på ham. Jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke selv at græde.

Han tørrede hans tårer af i hans ærme og satte sig op. Jeg gik hen og satte mig ved siden af ham. Jeg tog ham ind i et langt kram og sagde undskyld.

Marcus: "Du skal ikke undskylde.. Der er ikke noget der er din skyld. Hele min familie er bare sur på mig, og ja.. Er self også ked af, at du er usikker på mig.."
Kamille: "Marcus, du betyder alt for mig! Jeg lover at jeg aldrig tvivler på dig igen! Vil aldrig miste dig! Marcus stol på mig!"

Nu kunne jeg ikke holde tårende tilbage længere. Jeg græd og var helt forpustet. Marcus krammede mig og sagde "Jeg elsker dig Kamille", jeg svarede ham ikke, jeg lukkede bare mine øjne og nød hans kram..

Resten af dagen gik egentlig bare ud på at vi puttede. Vi så nogle film. Vi græd også.. For selvom jeg havde tilgivet ham, var han jo stadig uvenner med hele hans familie, og det gjorde også mig ked af det.. Han forklarede mig også hvorfor han var så meget sammen med Jasmin. Han sagde at hun bare forstod ham 100%. Selvom han sagde alt det, vidste jeg bare, at Jasmin havde det på en anden måde, men det var ikke noget jeg ville sige til ham lige nu..

21:32: Marcus fik en snap. Den var fra Jasmin. Jeg lå på hans bryst og kunne se alt på hans skærm. Det var et billede af hende hvor der stod "Er du okay søde? Skriv hvis jeg skal komme over" jeg blev jaloux, men sagde ikke noget.. Hun var virkelig pæn..

22:54: Vi var ret trætte nu

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

22:54: Vi var ret trætte nu. Jeg valgte at sove hos Marcus. Jeg lånte en af hans t-shirts som duftede fantastisk af hans Zlatan parfume.

Lige efter jeg havde lagt mig ned kommer Martinus stille ind. Han vidste godt jeg var her. Han spurgte Marcus meget trist om de ikke kunne snakke. De gik ind på Martinus' værelse. Jeg kunne ikke høre hvad de sagde, men jeg kunne høre at de snakkede. Jeg kunne engang imellem høre Marcus råbe. Eller jeg tror da nok det var ham..

23:12: Jeg var næsten faldet i søvn. Jeg lod ihvertfald som om. Marcus listede ind under dynen. Jeg kunne høre at han snøftede. Snøftende blev større, og han græd ligepludselig meget. Rigtig meget. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg gik lidt i panik. Han blev ved lige indtil Martinus og deres mor kommer op sammen. Martinus græder også? Mit hjerte bankede hurtigt. Gerd pegede Marcus med udenfor. Jeg skyndte mig at skrive en besked til Katrine om alt det der skete lige nu. Jeg var ret bange.. Hvad mon de havde skændes om, siden de begge to græder så meget..?

ET FORHOLD, TO VERDENERWhere stories live. Discover now