ET FORHOLD, TO VERDENER

Første skænderi med Marcus Gunnarsen?

(Hør sangen imens for en bedre stemning)
07:02: Jeg vågnede af Marcus' mobillys. Det var skruet helt op. Han sad op i sengen kun iført nogle hvide fodboldshorts. Jeg tog min hånd på hans ryg og agede ham. Han fik et lille chok, og alle hans rygmuskler blev spændt. Da han vendte sit ansigt om imod mig, kunne jeg tydeligt se, at han havde grædt meget. Hans øjne var helt røde og hævet.

Jeg lå i lidt tid uden at sige noget, da jeg ikke vidste om jeg skulle spørge hvad der var sket eller om jeg skulle lade vær, og bare lade som om jeg ikke anede noget. "Hvad skete der i nat søde?", ordene fløj ud af min mund. Han kiggede håbløst på mig. Han viste mig hans telefon. Hans private instagram var fyldt med kommentarer og beskeder. Man skulle tro at det "bare" var fans som havde fundet deres private, men nej. Det var ikke søde kommentarer og beskeder, det var hate. Der stod alt fra "you should die" til "changeattitude" der var endda nogle hvor der stod "i would love to kill your family".

Det var nogle meget voldsomme beskeder. Men selvom de var så voldsomme forstod jeg ikke hvorfor han var SÅ ked af det, og hvorfor han havde skændtes med Martinus? Jeg tog min egen telefon og gik ind og kiggede på deres offentlige instagram. Der var også meget hate? Så meget hate plejede de da ikke at få? Jeg gik ind på deres seneste billede som var sort. Der stod at de havde en svær periode lige nu og derfor måtte holde en lille pause med at være aktiv på de sociale medier.

Det gav ingen mening.. Det var som om at Marcus ikke fortalte mig det hele? Nu tog jeg mig sammen. Jeg var irriteret. Jeg rejste mig hurtigt op og gik ind til Martinus. Han var ikke vågen, men jeg vækkede ham. Han kiggede mærkeligt på mig da han så mig, men han sagde i det mindste ikke "hvad fanden laver du her" som han plejer. Jeg satte mig ned i hans seng og forklarede ham alt det der lige var sket, og spurgte så "Hvad sker der? Hvad er det jeg ikke ved? Og hvorfor græder i så meget? Jeg troede jeres liv var goals?" Martinus stoppede mig ved at afbryde. "Rolig nu" hviskede han. Han sagde at deres fans havde fundet ud af, at jeg var i Marcus' liv. De vidste ikke hvordan, og det gjorde dem bange. De vidste ikke om de blev stalket, eller om der var nogle af deres venner som gik bag om deres ryg? Jeg tænkte ikke klart, og beskyldte med det samme Marcus for at have sagt det. Jeg gik ind på Marcus' værelse igen med Martinus i hælene. Jeg smækkede døren i hovedet på Martinus, og spurgte Marcus om hvorfor fanden han havde spredt det rundt at vi havde noget! Han rejste sig op og prøvede at kramme mig, men jeg afviste ham selvom det var svært.

Kamille: "Mit liv er ødelagt nu fordi folk tror at jeg har noget med dig!!"
Marcus: "Er det så slemt at have noget med mig..?"
Kamille: "Ja!" Fik jeg sagt lidt for hurtigt.
Marcus: "Hvorfor  fanden skrider du så ikke bare langt væk fra mig?!"  han havde hævet stemmen.
Kamille: "Kan jeg jo ikke vel. Det vil jo være ondt at skride når du græder hele tiden!"
Marcus: "Kamille, jeg synes virkelig du skal gå nu!"

Jeg begyndte at slå ham lidt. Ikke hårdt. Han holdte mine arme fast. Jeg prøvede på at vride mig fri.
Martinus kom ind ad døren og bar mig væk fra Marcus. "STOP!" råbte han lidt for højt. Jeg krammede Martinus??? Det var lidt ligesom at kramme Marcus..

Mine tårer trillede ned af Martinus' skulder. Marcus var ked af det, men han græd ikke. Jeg tror ikke at han havde flere tårer i kroppen efter i nat. Jeg tænkte på vores skænderi. Vores første skænderi. Ja, sagde jeg.. Sagde jeg virkelig ja til at det var slemt at have noget med ham?? Det var jo løgn.. Jeg elskede ham, og havde aldrig følt sådan med nogle før!
Da jeg vendte mig om for at undskylde, og sige at jeg ikke mente det var han allerede væk. Han havde låst sig ude på toilettet. Martinus sagde at jeg nok skulle lade ham være. Han havde et ret hårdt liv for tiden.. Martinus fortalte mig noget. Noget som Marcus heller ikke havde fortalt mig. Deres morfar havde fået kræft. Det var egentlig derfor de græd i nat. Alt haten var bare en medfølge. Jeg fik så dårlig samvittighed.

Jeg gik ud til toiletdøren og bankede på imens jeg trist sagde "Marcus.." Han svarede bare koldt "Gå!". Jeg kunne høre at han græd. Martinus sagde at det nok var bedst hvis jeg tog hjem. Jeg bad Martinus om at sige til Marcus at han skulle ringe til mig senere. Jeg krammede Martinus farvel og gik hjem.

Jeg sendte en snap til Katrine hvor jeg græd og skrev "Savner dig..". Men selvfølgelig. Selvfølgelig kom jeg til at sende den til Marcus.. Så pinligt.. Men det var langt fra mit største problem lige nu, så jeg lod det bare være.

Jeg græd mig selv i søvn til deres sang without you. "cause i dont wanna wake up in the morning knowing your not mine" sangen passede perfekt til mig og Marcus' forhold lige nu.. Alt for godt. Desværre..