ET FORHOLD, TO VERDENER

Together?

Martinus' synsvinkel: Jeg var tvunget til at gå ud på scenen igen.. Men jeg var helt sikker på, at jeg ikke kunne gennemføre resten af koncerten helt selv.. Det her var nok den sidste koncert for "Marcus og Martinus". Også var det kun "Martinus". Jeg sang Heartbeat i mit bedste humør.. Jeg kunne se fansene græde. Hvorfor betød det så meget for dem? Det gjorde mig endnu mere ked af det når jeg tænkte på Sofie.. Jeg kunne jo ikke afsløre det nu.. Jeg blev irriteret. En klump af arrighed var i min mave! Fansene stod og råbte "We hate Marcus!" nu må de slappe af! Jeg stoppede med at synge og sagde i mikrofonen på en rolig måde "Guys, have some respect! We are normal teenagers, and we should be able to have a girlfreind without you hating on us!" Jeg tror faktisk at det hjalp lidt.. Men der var stadig mange temperamentsfulde fans som skreg af mig. Det her gik jo ikke.. Det var vidst tydeligt, at der ikke var nogle som ville være herinde mere, så jeg bad folket fra Globen om, at afslutte koncerten. De satte "Together" på, så der ligesom var noget musik de kunne gå ud til, og det gjorde det ikke lige frem bedre.. Fansene betød virkelig meget for mig, for os..

Marcus' synsvinkel: Jeg var knust.. "FUCK mit liv!" sagde jeg højt og irriteret imens jeg slog grædende ned i en af de puder der var på mit "opholdsværelse" i Globen. Min far var gået ned til scenen igen til Martinus. Kamille havde sendt en snap "Omg er du okay? Ring lige!" Det havde jeg ikke lyst til.. Jeg ville ikke andet end at snakke med hende, men jeg vidste bare at jeg ville bryde sammen, også ville hun også begynde.. Det kunne jeg ikke lige overskue..

Jeg gik ind på insta for at se om nogle havde hatet på mig.. Mere end de plejer.. Og det var der.. "You ruined my life!" det var hårdt.. Men hvordan kunne jeg ødelægge nogles liv, ved at jeg var blevet lykkelig, og havde fundet en pige jeg var forelsket i..

Martinus' synsvinkel: Jeg skulle virkelig tage mig sammen hvis jeg ikke skulle græde! Tårene pressede sig virkelig på, og jeg havde bare brug for et kram af min far nu.. Jeg løb hen i hans arme, og der gik det op for mig.. Mit liv var ødelagt.. Og nu kunne tårene ikke holde sig tilbage længere.. De væltede allesammen ud.. Det undrede mig lidt at jeg ikke var sur på Marcus, for det var jo hans skyld.. Men det  kunne jo ligeså godt have været mig og Sofie, og jeg vidste jo godt hvor hårdt han har haft det på det sidste, så jeg valgte at gå ned til hans rum imens far snakkede med en masse mennesker.

Marcus' synsvinkel: Jeg sad bare og græd, og råbte af mig selv.. Det var jo min skyld.. Martinus var sikkert også sur på mig nu.. Det bankede på døren.. Det var Martinus. Det vidste jeg, for han bankede kun på to gange, og det var noget som vi altid havde gjort.

Han kom ind og kiggede på mig. Han havde også grædt.. Det var meget sjældent at han græd.. Det var kun der vi fik at vide, at vores morfar havde kræft, at han græd.. Når jo.. Vores morfar havde jo også kræft..

Vi krammede hinanden.. Det gjorde vi altid efter koncerter, og det her var jo også efter en koncert, men det var ikke det samme kram.. Det her var mere et "farvel" kram.. Selvom vi ikke skulle væk fra hinanden, så var det jo et farvel til "Marcus og Martinus", nu vi bare.. Marcus og Martinus, to normale teenagere fra Trofors. Vi græd lidt i hinandens skuldre, og det udviklede sig.. Vi kom nok bare i tanke om alt det hate vi nu ville få..

Martinus' synsvinkel: Efter jeg havde haft lidt tid med Marcus gik jeg ind til mig selv. Jeg sendte en snap til Sofie hvor hun kunne se at jeg havde grædt. Jeg vidste nemlig ikke hvordan jeg skulle fortælle hende det der var sket.. Hun svarede hurtigt, og kunne tydeligvis regne ud hvad der var sket..

Sofies synsvinkel: Nu var mit forhold til Martinus ødelagt.. Det er Kamilles skyld. Det er typisk hende at være skyld i sådan noget! Hun har ødelagt mit liv nu!

Kamilles synsvinkel: Jeg var faktisk faldet halvt i søvn med noget deprimerende musik til, men så blingede min telefon, og jeg havde fået en snap. Fra Sofie.. "Mit liv er ødelagt nu" stod der.. Jeg begyndte med at ryste, jeg ved ikke hvorfor..

Er mit forhold til Sofie nu ødelagt endnu mere? Og hvad med Marcus? Hvad skal der ske med os når han kommer hjem.. Er vi kærester eller er vi venner?