Farvel eller på gensyn?

392 16 5
                                    

Fredag:
Kamilles synsvinkel:
Det var idag Marcus og Martinus skulle hjem. Jeg havde faktisk sovet med Marcus hjemme ved mig, fordi han ikke ville se Martinus. Mine forældre var lidt skeptiske i starten, men gav ham lov til sidst. Sikkert fordi man ikke kan andet end at elske ham når han kigger på en med hans chokolade brune øjne.

11:12: Jeg vågnede sent idag fordi mig og Marcus puttede og snakkede hele natten. Da jeg vender mig om, og ser at Marcus ikke er der, bliver jeg bange. Jeg var bange for at han var taget afsted. Jeg skynder mig at skrive til ham, men lige da jeg sendte beskeden kommer han ind af døren. Han havde lavet morgenmad. "Godmorgen smukke, har du sovet godt?" sagde han. Jeg svarede ham ikke, jeg kiggede bare med åben mund på morgenmaden. Han havde endda været ude og plukke nogle smukke blomster. Jeg var mundlam, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Uden at tænke mig om, løb jeg op i hans arme, og kyssede ham blidt på kinden. Jeg kunne mærke at han smilede.

12:06: Vi havde spist morgenmad og fået noget tøj på. Marcus skulle snart hjem. Han skulle mødes med Martinus og hans far på hotellet klokken 13.30. Vi lå bare og puttede. Vi snakkede om hvordan vi skulle kunne se hinanden når han tog hjem. Det virkede håbløst. Jeg kunne mærke en tåre presse på, fordi jeg tænkte på hvis jeg nu aldrig så Marcus igen.

13:14: Marcus skulle hen til hotellet, og i det han går ud af døren, spørger han om jeg ikke vil tage med ham. Han vil gerne have, at jeg skal møde hans far.

Kamille: "Hvad med Martinus?"
Marcus: "Det ligemeget, hvis han siger noget så bare lad mig snakke. Han tør alligevel sikkert ikke at sige noget"

13:31: Vi var nu ude foran hotellet, og skulle til at gå op på deres værelse. Jeg var ret nervøs for at se Martinus.
  Da vi kommer ind, er det første jeg ser Martinus som står med ryggen til. Han står og snakker i telefon med en. Den var sat på højtaler fordi han var igang med at pakke. Det var en pige. Det kunne jeg tydeligt høre. Jeg synes at jeg kunne genkende stemmen, men kunne ikke lige sætte navn på. Han siger til sidst "Orh, Marcus kommer nu, farvel smukke" han vender hurtigt hovedet og kigger mig i øjnene. "Hvad fanden laver du her?" sagde han på en meget utilfreds måde. Jeg skulle lige til at sige undskyld, men så afbryder Marcus mig, og de begynder at skændes.

Marcus: "Hun har lov til at være her? Det er ikke noget du skal bestemme"
Martinus: "Slap dog af, det da bare mærkeligt når vi skal nå et fly om 30 min?"
Marcus: "Hun skal med ud i lufthavnen"
Kamille: "Skal jeg det??"

Jeg blev ret nervøs, for jeg vidste at der ville være en masse fans derude.

13:42: Da vi sad i bilen var der en ret akavet stemning. Det fik mig til at tænke på den side jeg havde set af Martinus idag. Eller generelt dem begge to. De fremstår altid som det der goals brothership, så det var ret mærkeligt at se dem skændes sådan. Martinus virkede virkelig sur. Marcus virkede mere ked af det.

13:57: Vi var nu i lufthavnen. Der var ingen fans, men vi gik også ind ad en bagindgang, så der kunne sagtens stå en masse ude foran.
  Da drengene og Kjell-Erik skulle ud til gaten sagde jeg farvel. Eller jeg sagde kun farvel til Marcus. Marcus tog mig ind i et langt kram og hviskede stille i mit øre "Vil gøre alt for at se dig igen! Ring hver dag" ordene satte sig fast i mit hoved. Marcus betød ligepludselig alt for mig.

4 dage senere:
Det var hårdere end jeg troede.. Jeg tænkte at det nok skulle gå. Men hver gang han skriver får jeg sommefugle i maven, og håber bare på at han skriver, at han kommer til Danmark. Mine forældre tog en snak med mig omkring forelskelse. De kunne godt se at jeg var meget forelsket, men de sagde at jeg skulle lægge det på hylden. Det var ikke noget jeg havde tænkt mig at gøre.

13:53: Marcus ville ringe klokken 14.00. Vi plejede altid at snakke der. Lige inden Marcus ville ringe sendte Katrine et screenshot til mig, hvor en pige havde skrevet "Omg!! Har Marcus fået en kæreste??!" også var der et billede hvor han krammede en pige. Det var ikke mig. Jeg blev ret nervøs. Men jeg kunne vel ikke tillade mig at blive sur..

14:06: Marcus ringede. Han kunne vidst godt mærke at jeg var lidt nedtrykt. Han spurgte hvad der var galt. Jeg havde tænkt mig at sige ingenting, men er der noget drenge hader, så er det når piger siger at der ikke er noget galt, når der er noget galt. Så jeg sagde det med billedet, og sendte det til ham. Han sagde beroligende til mig at det bare var en veninde. Det var Julies bedste veninde Jasmin. Hun var virkelig smuk, og jeg kunne ikke lade vær med at stalke hende.. Hun var ret god til det med spejlselfies. Det havde jeg aldrig kunne få til at fungere.

6 uger efter:Jeg var lige kommet hjem fra skole

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.


6 uger efter:
Jeg var lige kommet hjem fra skole. Det havde været en lang dag. Savnet til Marcus blev bare større efter hver dag der gik. Håbet om at se ham igen blev også mindre..

Da jeg kom ind blev jeg omfavnet af et kæmpe kram af min lillesøster. Hun virkede meget glad. Gladere end hvad andre små børn plejer at være. Hun trak mig ind i køkkenet til mine forældre. De bad hende om at gå ud fordi de skulle snakke med mig. Jeg blev lidt irriteret fordi jeg var sikker på, at det var endnu en ligegyldig snak om, at jeg skulle lade vær med at tænke på Marcus. Men det var det ikke..

Min mor virkede begejstret og sagde at vi skulle flytte til Norge. Min far har tit været derovre. Han arbejder tit derovre, og min mor sagde, at han kunne få rykket hans plads derover fast. Jeg troede ikke rigtig på dem, da det virkede ret urealistisk.

Jeg måtte fortælle Marcus det med det samme! Eller hvad. Måske skulle jeg overraske ham? Det kunne være så goals, men jeg er ikke sikker på at jeg kan holde det hemmeligt så længe.. Jo..

Jeg sendte en snap til ham hvor jeg så ked af det ud og hvor der stod, at jeg rejste til Kroatien i 4 uger. Vi havde nemlig aftalt at han skulle komme til Danmark om 2 uger, men så måtte jeg jo lige ofre mit savn til ham og spille skuespil.

 Vi havde nemlig aftalt at han skulle komme til Danmark om 2 uger, men så måtte jeg jo lige ofre mit savn til ham og spille skuespil

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Han virkede ikke tilfreds, men ret skuffet. "Det mener du vel ikke smukke" skrev han. Jeg grinte lidt af begejstring. Nu var der en større chance for, at jeg blev kærester med Marcus Gunnarsen.

ET FORHOLD, TO VERDENERWhere stories live. Discover now