ET FORHOLD, TO VERDENER

"Fuld" af sorg

Kamilles synsvinkel: 

Søndag morgen klokken 08:02: Jeg vågnede i en seng der lignede Marcus'.. Det var Martinus' seng jeg lå i? Jeg kiggede rundt, og en flot krop som lignede Marcus' lå på en madras på gulvet. Det var Martinus. Wow jeg havde det dårligt.. I det jeg gik ned fra sengen og var klar til at sprinte ud på toilettet for at brække mig, ser jeg at der allerede står en spand med bræk i foran sengen? Havde jeg været fuld? Jeg var svimmel da jeg stod op. Mine øjne ramte spejlet. Jeg kiggede på mig selv. FUCK! Jeg havde kun undertøj på! Det var ikke det med at jeg var sammen med Martinus i undertøj der chokerede mig, men at han nok havde set mit ar jeg havde skåret på min arm. Jeg fandt mit tøj ligge i en bunke, og skulle til at tage det på, men jeg opdager så, at det er helt klistret og fuld af bræk.. Mine forældre måtte virkelig ikke finde ud af, at jeg havde drukket! Jeg har aldrig gjort det før..

Jeg hører Martinus dreje sig på madrassen bag mig. Jeg får øjenkontakt med ham inde i spejlet. Han kan godt se, at jeg føler mig utilpas, så han finder noget af hans tøj frem, og siger at jeg skal tage det på. "Hvad har jeg lavet Martinus?" han kiggede på mig og gav mig sådan et blik "Vil du virkelig vide det."  Det virkede faktisk også lidt som om, at han ikke ville sige det. Jeg var træt af alle de hemmeligheder nu! "Du var til fest, Lukas ringede til mig, jeg hentede dig, og du kyssede mig.. Eller vi kyssede.." Min verden gik i stå. Eller mit hjerte gjorde ikke.. Det havde aldrig banket hurtigere.. Jeg var slet ikke med.. Hvem er Lukas? Hvilken fest? Havde jeg kysset med Martinus!! 

Natten før: Efter jeg havde set Marcus spille fodbold løb jeg videre hjem. Jeg løb forbi festen og stoppede. Jeg overvejede lidt at gå derind selvom Jasmin og Julie jo var der. Jeg havde virkelig bare brug for at tænke på noget andet end Marcus lige nu..

Jeg gik ind i huset. Jeg følte mig lille. Ikke fordi at menneskerne derinde var specielt høje, jeg følte mig bare overset. Jeg kigger lige ud, og ser ham drengen fra forleden dag. Han sidder med en øl i hånden. Han får øje på mig, og jeg kigger hurtigt væk da jeg ikke ville have øjenkontakt med ham. Han piftede, og jeg vidste jo godt at det var til mig, så jeg prøvede at reagere overrasket hvilket lykkedes meget godt. Han gav mig tegn til at komme hen til ham, og det gjorde jeg så. Jeg havde glemt alt om, at min øjne var opsvulmede fordi jeg havde grædt så meget. En af hans venner spurgte om jeg ikke ville have noget at drikke. Det ville jeg egentlig ikke, og jeg måtte heller ikke for mine forældre, men jeg ville jo gerne give et godt indtryk. De skulle ikke tro, at jeg var sådan en kikset en som ikke måtte noget. Den ene drink blev til flere, og før jeg vidste af det, var jeg fuld. Meget fuld. Jeg var nok svagdrikker for jeg drak ikke så meget. Det næste jeg husker er Martinus. Han kigger bekymret på mig, og bærer mig op. Vejen hjem var lang. Min krop føltes tung. Efter 6 minutter som føles som 60, var vi hjemme. Martinus var igang med at tage mit tøj af. Jeg kiggede på ham. Dybt i øjnene. Jeg forvekslede ham lidt med Marcus. Desværre.. Jeg lænede mig frem imod ham, også.. Kyssede vi. Han stoppede det ikke, han kyssede mig igen! Han havde måske stadig følelser for mig.. Efter kysset vidste jeg godt det ikke var Marcus. Det føltes ikke som Marcus.. Jeg begyndte med at græde. Ikke fordi at jeg havde kysset med Martinus, Marcus havde jo ligesom også kysset med Jasmin. Jeg savnede bare Marcus..

Tilbage til Søndag morgen: "Vi kan ikke sige det her til nogle!" sagde Martinus. Det var jeg godt klar over. Marcus måtte ikke vide det, for så virkede jeg jo bare dobbeltmoralsk selvom jeg ikke kunne gøre for at jeg kyssede med Martinus. Eller kunne jeg? Jeg kiggede på min telefon, og de eneste notifikationer der var, var en snap fra Sofie. Endelig havde hun svaret mig. "Er du okay søde?" stod der. Shit.. Sofie var sød overfor mig! Hun ville nok godt være venner igen, men nu havde jeg jo kysset med hendes flirt! Hvorfor skulle mit liv også være så kompliceret.. 

15 min senere: Jeg skulle virkelig tisse. Det skulle Marcus åbenbart også.. Vi stødte lige ind i hinanden.. Han kiggede meget mærkeligt på mig, og jeg kunne se tårer i hans øjne. Det var der også god grund til, for jeg kom trods alt ud fra Martinus' værelse med Martinus' tøj på, så det var åbenlyst at vi havde sovet sammen da klokken kun var 08:19: om morgen. Han stirrede på mig med tomme øjne. "MARTINUS!" råbte han stille, men vredt imens han kiggede mig i øjnene.. Jeg kunne mærke klumpen i min mave igen, og en spytklat glide langsomt ned i min hals.. Det her ville ende galt.. Helt galt..

- Hvordan bliver Kamille og Sofies forhold? Bliver Marcus og Martinus uvenner igen? Har Martinus stadig følelser for Kamille, og hvem er Lukas?

(Credits til Josephine Skov, Katrine Tybjerg, Nynne Andersen og Sarah Brylling for hjælp til ideen.)