Kamille er 15 år gammel og bor i København. Hun er ikke fan af Marcus og Martinus men gør alt for at se dem, da hun føler sig lidt forelsket i Marcus. Følg med for at finde ud af hvad der sker i Kamilles hårde teenageliv med et forhold og to verdene...
"Er du ikke Mac's kæreste?" spurgte drengen. Mac? "Mener du Marcus?" spurgte jeg forvirret. Det var det. Det var noget som alle hans venner kaldte ham, og nu hvor jeg tænkte mig om, kaldte alle hans "fans" også ham det. Og Jasmin. Efter en lang tids forvirring fik jeg svaret drengen. "Nej.. Vi har vidst nok slået op..". Han kiggede på mig som om han godt vidste det. "Mhh.." Var det eneste der kom ud af ham. Jeg kunne se at han skulle til at gå, men jeg skyndte mig at sige "Nå men vi ses vel nok!", for enten ville vi jo nok se hinanden i den her lille lorte by igen, eller så ville vi jo nok mødes i skolen.
15 min senere: Nu havde jeg ventet i lang tid synes jeg, men lige da jeg skulle til at ringe til Martinus, så jeg at han kom kørende på et løbehjul med fodboldtøj på. "Vi skal nok skynde os lidt, for jeg skal til træning om 30 min" sagde han. Jeg gik lige til sagen, og spurgte hvad der var galt med Marcus. Og han svarede selvfølgelig bare, at han havde haft en hård tid, og bare har brug for at være selv, men jeg vidste bare at der var mere i det.. Noget som hverken Marcus eller Martinus ville fortælle mig.. Jeg havde egentlig ikke lyst til at snakke med Martinus mere, for jeg kunne jo alligevel ikke bruge ham til noget..
10 min senere klokken 17:11: Jeg var nu kommet hjem, og jeg havde stadigvæk en klump i maven. Det føltes som om, at jeg ikke havde noget godt i mit liv. Det var den mest ubehagelige følelse jeg nogensinde har haft.
Min mor kommer ind på mit værelse imens jeg er igang med at se Paradise Hotel. Jeg var begyndt på at se de norske sæsoner, fordi jeg havde set alle de danske, også ville jeg jo også lære noget norsk. Min mor spurgte om jeg ville med over og spise aftensmad ved familien Gunnarsen. Min mor vidste godt at vi havde slået op, det havde Gerd-Anne sagt. Men hun vidste ikke, at han havde blokeret mig, og at vi ikke var venner.
Jeg ville gerne med over og spise aftensmad selvom jeg faktisk havde kvalme. Jeg håbede bare på, at jeg kunne få snakket med Marcus, og at vi måske fandt ud af noget der kunne gavne os begge..
Jeg gjorde mig fin. Jeg havde ikke haft makeup på i næsten to uger, så jeg tænkte at det var et passende tidspunkt idag. Jeg havde taget det samme tøj på, som jeg havde til Sofies fødselsdag for 1 år siden. Det var en af de bedste dage i mit liv. Jeg savner Sofie så meget..
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Vi var nu derhenne. Vi var gået derhen fordi mine forældre helt sikkert skulle drikke noget vin, også kunne de jo ikke køre. Min lillesøster havde ikke mødt nogle af dem før, så hun var meget nervøs, men jeg vidste at hende og Emma ville passe godt sammen, selvom Emma er 3 år ældre end Karla.
Vi gik op imod døren. Min mor havde taget blomster med til Gerd-Anne. Vi havde også en flaske rødvin med. Min far ledte efter ringeklokken, men jeg vidste jo godt at der ikke var nogen, så jeg bankede på fire gange. Martinus åbnede døren. Emma stod lige bag ved ham, og hun skyndte sig at sige hej til Karla, også løb de ellers op på Emmas værelse. De skulle nok blive gode venner. Martinus smilede. Det smil som jeg var vant til at se da jeg var "fan". Det var dejligt at se ham smile sådan igen. Vi tog ikke vores sko af, for vi skulle nemlig spise udenfor. De havde verdens smukkeste udsigt selvom det var på stueetagen.
15 minutter efter: Vi skulle spise nu. Kjell-Erik råbte "Marcus og Emma, der er mad!". Marcus havde ikke været nede ved os andre selvom Martinus var. Marcus vidste ikke jeg var her. Jeg kan høre en masse små trin komme ned ad trappen så jeg kiggede derhen. Det var selvfølgelig Emma og Karla. De blev efterfulgt af en slattende krop som var Marcus. Han så virkelig smadret ud. Han havde ikke gjort noget som helst ved hans hår, og han havde kun en stor sort hoodie og nogle hvide fodboldshorts på. Selvom han ikke havde gjort noget ved sig selv så han virkelig godt ud. Han kiggede mig lidt forskrækket i øjnene, men gik ellers videre forbi mig. Mine øjne fulgte hans krop. Han duftede også godt selvom han ikke havde gjort noget ud af sig selv.
Alle havde sat sig ved bordet, så mig og Marcus var de sidste der skulle sætte os ned. Vi skulle sidde ved siden af hinanden.. Martinus sad på hans anden side, og Karla sad på min anden side.. Jeg har aldrig prøvet noget så akavet. Vi sad og delte maden rundt, og han gav mig noget sovs. Jeg fokuserede på Marcus og ikke sovsen, så jeg endte med at spille udover min hvide t-shirt.. "Pis!" sagde jeg. Nu var Marcus da vågen. Han tog noget papir og gav mig det. Han gik ovenpå. 2 minutter efter kom han ned med en af hans trøjer. "Her, tag den på" sagde han. Jeg tog den bare udenover, for jeg ville jo ikke stå kun iført BH foran min familie og min ekskærestes familie.
Vi havde nu været her i 2 timer.. Vi skulle til at have dessert. Vores forældre var vidst blevet lidt beruset. Imens vi sad og spiste dessert kunne jeg mærke noget.. Det var en hånd på mit lår. Det var Marcus' hånd, og det var med vilje. Det var jeg sikker på, for jeg kiggede nemlig på ham, hvor han sendte et sødt smil til mig. Jeg var så forvirret? Kan han ikke bestemme sig. Jeg fik kuldegysninger på hele kroppen. Han tog fat en gang, og derefter nussede han bare mit lår. Ville han gerne have mig tilbage? Var han blevet ligeglad med fansene? ER VI SAMMEN IGEN?
