ET FORHOLD, TO VERDENER

First time

Vi blev egentlig bare ved med at kysse op ad døren. Det mindede mig om hvor meget jeg havde savnet Marcus og bare det her. Det var meget anderledes denne gang. Det havde aldrig været så voldsomt. Han tog hans hænder ned omkring mine ben og løftede mig op imens vi kyssede. Han løftede mig hen i sengen og lagde mig blødt ned med ham ovenpå. Hans ene arm holdte ham så han ikke faldt imens den anden hånd kørte rundt i mit hår. Jeg kunne godt mærke hvor det her ville føre hen, men jeg var egentlig ikke nervøs. Jeg følte mig så tryg ved Marcus. Vi vendte os rundt så jeg sad på Marcus. Han satte sig op uden at afbryde vores nu snav. Han lavede en knold i hans hår og tog hans trøje af. Stadigvæk uden at afbryde kysset. Han afbrød først kysset da han spurgte mig "Er du okay med det her smukke?" jeg tyssede på ham og tog min trøje af. Jeg kunne fornemme et smil på hans læber. En mærkelig følelse kom op i min krop da han kærtegnede mine bryster. En følelse jeg aldrig har følt før. Det var en god, men også lidt ubehagelig følelse. Han tog hans hænder om på min ryg, og begyndte med at åbne min bh. Det føltes som om, at han havde prøvet det her før, selvom jeg godt vidste at han ikke havde. Jeg havde altid været nervøs for min "første gang", men det er som om, at alle ens bekymringer er væk når man er i momentet. Jeg bekymrede mig hverken om Martinus eller om nogle kunne høre os.

Det ene førte til det andet, og inden jeg havde kigget rundt lå vi helt nøgne ovenpå hinanden. Ham inde i mig. Hans varme krop varmede min. Jeg lagde ikke rigtig mærke til de stønnende lyde vi begge to kom ud med. Det var det bedste jeg nogensinde havde oplevet, også endda med min drømmefyr, Marcus Gunnarsen.

Vi lå nu ved siden af hinanden imens vi holdte i hånden og kiggede hinanden i øjnene. Det perfekte moment.

Martinus' synsvinkel:
Jeg bliver nødt til at fortælle Marcus hvad der skete den aften. Han måtte bare vide at vi kyssede. Jeg kan jo ikke gå bag om ryggen på min bror, min bedste ven.. Jeg vidste godt hvor sur Kamille ville blive, men det var også det bedste for hende.
Det duede jo heller ikke hvis jeg spillede en koncert hvor jeg var deprimeret.
Jeg kunne ikke fortælle ham det lige nu, jeg måtte fange ham på et tidspunkt hvor han ikke var sammen med Kamille.

Marcus' synsvinkel:
Kamille er den perfekte pige. Jeg er så glad for, at kunne gøre det her med hende. Især efter hendes nederlag, eller vores nederlag. Jeg havde stadigvæk Martinus i baghovedet, men så længe der ikke var sket mere imellem dem, så skal det nok gå. Nu har jeg min drømmepige i hendes bedste humør, og det er det eneste der betyder noget lige nu.

Kamilles synsvinkel:
Nu når vi ligesom var færdige, og bare lå her, kunne jeg ligesom bekymre mig lidt mere om Martinus, men det var ikke noget jeg ville, for det ville bare ødelægge mit moment med Marcus. Skulle jeg måske fortælle ham det?

Kort afsnit, da det ellers ikke ville hænge sammen.