ANOREXIA

1️⃣5️⃣

"Øh Violet er du okay?" Jeg nikker bare og spiser min kage færdig, og tager endnu en slurk af min æblejuice. Sofia og Luke står bare der og glor, så jeg kigger hen på dem med et smil. "Vil I gerne have noget?" De ryster bare på hovedet. "Luke skatter kan du ikke lige give os et sekund?" Han nikker og går. "Violet hvad prøver du på?" Jeg kigger chokerende på hende, men inderst inde ved jeg hvad hun mener. "Mig? Jeg prøver da ikke på noget, bortset fra at jeg har tænkt mig at prøve den der lasagne derovre." Hun ruller sig ved siden af mig, og kigger seriøst. "Hvad?!" Hun kigger på mig som om jeg er sindsyg. "Prøver du at lade som om du er rask, så du kan komme hjem, og væk fra Alexander?" Fanden den pige er klog, og overraskende præcis.
Jeg sukker, "er det så tydeligt?" Hun nikker, og kigger trist på mig. "Du kan ikke lade som om du er rask? Så sender de dig hjem, også bliver det kun værre." Jeg kigger ned på maden, også op på hende igen. "Det er chancen værd, plus hvis jeg dør er det bare en bonus!" Hun kigger chokeret på mig, men jeg bebrejder hende ikke. Stille indser jeg at hun ikke kigger chokeret på mig, men på en bag mig. Jeg vender mig om og der står Alexander med Julia under armen grinene. "Det fint, de er søde sammen." Siger jeg, og kan mærke en klump i halsen. Jeg løber tilbage til mit værelse, og kommer indgang imellem til at skubbe nogen. Jeg når ind på værelset, og løber videre hentil mit toilet. Tager min tandbørste, og stikker den ned i halsen på mig selv, jeg begynder med at kaste op, alt hvad jeg lige har spist er røget ned i toilettet. Det er jo egenlig også meningen, men det skal jo også virke overbevisende. Jeg går ud af toilettet, og der sidder Felix overrasket. "Hvor længe har du siddet der?" Spørger jeg. "Længe nok," svare han. "Så du så det?" Han nikker stille, men kigger så forvirret på mig. "Hvorfor?" Jeg sætter mig ved siden af ham. "Fordi jeg gerne vil hjem." Siger jeg uskyldigt. "Så?" Der er noget i mig som skal eksplodere. "Hvorfor? hvis jeg lader som om jeg har det helt fint, så er alle glade, for så tror de at de har kureret mig, også kommer jeg ud herfra, så er du glad, så er Alexander glad, så er Stacie og hendes veninder glade!" Jeg trækker vejret dybt. "Hvad med dig selv? Hvordan vil du have det?" Jeg trækker på skuldrene. "Du ender med at slå dig selv ihjel."
"Det vil da ikke være så dårligt?"
Han sidder lidt uden at sige noget, nok fordi han er chokeret, men den reaktion har jeg fået før. "Alexander vil blive knust hvis du døde," jeg griner tørt. "Han har en rask kæreste! Hvad vil han så med mig?" Han kigger fortvivlet på mig. "Du er godt nok hurtig at narre! Julia er en okay sød pige, men hun har sine dårlige sider, som Stacie altid for ud af hende, men det vigtige er at Alexander ikke kan holde hende ud." Det kan jeg umuligt tro på! Ikke efter hvad jeg så i cafeteriet. "Han havde armen omkring hende i cafeteriet?" "Det er typisk Julias tricks, hiver drenge i det, og lader som om hun er uskyldig." Han sætter armen omkring mig, og krammer mig blidt, jeg er ligeglad med hvad han har gjort, jeg trænger til det her kram, så jeg krammer tilbage.
Bank bank
"Øh afbryder jeg noget?" Spørger han, og kigger akavet ned. "Faktisk Alexander så ja, det gjorde du." Svarer jeg surt. "Der er vist en der er i dårligt humør?" Fnyser Alexander, og står ved dørkammen. "Hvorfor bekymre du dig? Har du ikke en anden at bekymre dig om?" Svare jeg flabet tilbage. "Og hvem skulle det lige være?" Felix følger bare med, som om det er en eller anden film. "Øh det ved jeg ikke, hvad med pigen du havde under armen, din kæreste!" "Ohhh!" Hviner Felix grinene.
"Hun er ikke min kæreste?! Og du har sikkert fortalt hende at Julia var min kæreste, ikke? Du vil altid ødelægge alt for mig!" Råber han og peger på Felix, som bare sidder der som et spørgsmålstegn. "Han har ikke sagt noget! Og desuden er jeg heller ikke så dum ikke at kunne regne det ud!" Råber jeg tilbage. "Hey hey! Hvad fanden sker der herinde?" Mie kommer ind, og Sofia, Luke, og Stacie og hendes håndlangere kommer ind. "Ingenting! Kan I ikke bare fucking skride?!" Råber jeg og skubber dem alle ud, men der forbliver en herinde. "Felix jeg er ikke i humør til det, så kan du ikke bare gå?" Spørge jeg, og kigger trist ned. "Vil du virkelig gerne være alene?" Han rejser sig op, og kigger mig i øjnene. Jeg kan ikke holde det ud længere, alle tårne vrimler ud, alle på en gang. Så Felix trækker mig ind i et kram. Et dejligt varmt kram.

Alexanders synsvinkel
Jeg står og kigger ind på Violets værelse, der er et vindue ved siden af hendes dør, jeg kan se at hun græder, og Felix som trækker hende ind i et kram. Det der skulle være mig, jeg skulle give hende en skulder at græde ved, men nej, nu er det vist Felix' job. Hvor fanden gik det galt? Når ja! Det var da Julia (btw min eks-kæreste) dukkede op igen! Jeg skulle have fortalt Violet sandheden, om hvordan jeg havde det, så ville det måske ikke havde gået på denne måde. "Alex skat, hvad kigger du på?" Hører jeg Julia sige bag mig. "Julia gå! Jeg gider ikke det her længere, vi havde en aftale, vi lod som om vi var kærester, også ville du ikke fortælle Violet at jeg er ungdomskriminel!" Julia griner og kigger ind hvor jeg kigger. "Jamen, du havde en anden aftale med Felix, han skulle få Violet, og han vil ikke gøre hende fortræd, kan du ikke huske det?" Jeg bider tænderne hårdt sammen, og skubber hende væk fra mig, og går tilbage til mit værelse.