Alexanders synsvinkel
Vi står ude foran Violets hus, det er jo kæmpe stort! Det er et stort hvidt hus, med mange vinduer, men ingen af vinduerne leder til Violets værelse. "Hvad venter du på?" Spørger Sofia utålmodigt. "Hvad hvis hun ikke vil se mig? Eller hvis hendes forældre smider mig ud?" De griner begge af mig, mens jeg står og kigger surt på dem. "Lad os nu bare gå!" Sukker Luke, mens han køre Sofia hen til hovededøren.
De banker på før jeg kan få et ord ud. En meget køn dame kommer ud, hun er sikkert Violets mor, de har de samme øjne, og de samme smilehuller. "Hej?" Hun kigger forvirret på os. "Hej, vi er Violets venner." Siger jeg nervøst. "Oh, hun er oppe på sit værelse. I kan bare gå op til hende." Hun flytter sig, så vi kan komme forbi. "Kan du komme op af trapperne søde?" Spørger Violets mor, mens Sofia bare ryster på hovedet. "Kan vi så ikke vente her? Så kan du måske hente Violet ned efter du har sagt hvad du nu vil sige." Spørger Sofia, så jeg nikker bare. Men stopper allerede ved første trappetrin af usikkerhed.
"Gå nu bare op og forklar det hele." Siger Luke. Men det kan han sagtens sige, Sofia var den der først fortalte om sine følelser, han skulle bare sige at han føler det samme, og bom! Så er de sammen. Sofia er nem at få, sød og sjov, men nem at narre. Luke er bare kold, men kan godt være sød, men kun for Sofia. De er bare heldige. "Nemt for dig at sige." Også er jeg ellers på vej op. "Første dør til ventre!" Råber hendes mor.
Jeg står allerede ved hendes dør, det her er gået alt for hurtigt, hun er lige sluppet væk fra det hospital, også kommer jeg bare og siger jeg allerede savner hende. Jeg er desperat. Jeg savner hende skam, men det behøver hun vel ikke at vide. Jeg trækker vejret dybt, og sætter mit øre på døren, så jeg måske kan høre, hvad hun nu laver. Der er ingen lyd. Så jeg banker bare på døren, men hun reagere ikke på det. Så jeg går bare derind, men der er hun heller ikke? Hvor kan hun dog være henne? Toilettet!
Jeg går hen til en dør, der er i værelset, måske er hun derinde? "Violet?" Kalder jeg, mens jeg åbner døren. Men det skulle jeg aldrig have gjort, jeg skulle aldrig have kommet. Hun sidder i badekarret,
druknet.
-------
Et kort kapitel, og det undskylder jeg for!
KAMU SEDANG MEMBACA
ANOREXIA
Fiksi RemajaViolet Starr, hun plejede at være en normal teenager, med normale problemer. Hun får det svært da hun lider af anoreksi, mister alle sine venner, og ovenikøbet mister hun sin familie. Ingen besøgende, ikke engang forældrene vil se på hende, efter h...
