// Jeg... kan lide Martinus... - 1.20 //

960 39 2
                                    

Lige nu sidder jeg i min mormor's stue.

"Hvad er der sket, siden du tager over til mig?" spørger min mormor og stiller småkagerne på bordet og sætter sig ved siden af mig.

"Mor og jeg havde et kæmpe skænderi om at Martinus kan lide mig.. og at jeg sårer han følelser..

"Altså søde Astrid.." siger hun og krammer mig. Jeg fælder nogle tårer, men det udvikler sig til mere.

Min mobil brummer i min lommen... Marcus ringer..

"to sek.. jeg kommer om lidt" siger jeg og rejser mig op og tørrer mine øjne..

Jeg går hen imod toilettet og låser døren.

"Hvad så Marcus?" spørger jeg og filmer toilet gulvet.. Ja vi facetimer..

Marcus' synsvinkel.
"Altsåå.. Martinus og jeg holder koncert i Oslo Spektrum! Vil du ikke please komme!" spørger jeg hende bedende..

"Neeej!" siger hun og filmer stadig et toiletgulv...

"Er du ked af det?" spørger jeg forvirret. Hun vender kameraet om.. Hun har grædt..

"Marcus... Jeg..." når hun kun at sige, før Martinus kommer ind på mit værelse.

"hvem snakker du med?" spørger Han og kigger spørgende på mig.

"Astrid.." siger jeg og viser min mobil til ham.

"Sæt den lige på lydløs" hvisker han. Jeg sætter den hurtigt på lydløs.

"har hun grædt?" spørger han forvirret. Jeg nikker bare..

"Hvorfor?" spørger han såå..

"I don't know? Kan spørger hende" siger jeg og slår lydløs fra igen.

"hvorfor har du grædt?" spørger jeg, hende.

"er Martinus der?.." spørger hun og fælder et par tårer..

"Nej, hvad er der?" spørger jeg.

"Jeg.. kan lide Martinus.." siger hun lige ud..

// Sorry for et kort kapitel! vote og kommentarer for mere (: //

First kiss - M.G (Sæson 1+2+3) (AFSLUTTET)Dove le storie prendono vita. Scoprilo ora