Dirty Maci - Marcus and Martinus

der er forskel på en Bumeranc og en pind

"Og så må i godt rejse jer, god mandag" halv råber Jeff op i klasselokalet og tager den sidste tår af sin kaffe, seriøst den man kan bare ikke leve uden hans kaffe, altså han er jo en Kristine Sloth i mand, ej okay måske ikke helt. Bare lige får at få et lille overblik, så er der cirka gået en måned siden mig og Marcuse's forhold gik i vasken, lol, det kan man ikke rigtig sige for det var jo ikke rigtigt et forhold, men det tager jeg det i hvert fald som om det var. Jeg hved ikke rigtig hvad jeg skal i dag, vi har fri nu og tænker egentlig bare at jeg tager hje...

"vil du med hjem" kommer Martinus susende forbi mig med en kost

"jada" jeg griner lidt for mig selv da jeg ser ham falde med kosten

"nice" smiler han runtosset og rejser sig op igen, taber

Jeg ligger min taske på gulvet og det samme gør han med sin egen. Vi går op ad trappen, ååhr hader virkelig de her lorte trapper, de skal dø, ej voldsomt, haha. Jeg skal til og kigge op da jeg støder ind i en, Marcus. Nu er der gået en måned siden vi sån' har sagt bare 1 ord til hindanden, og han virker ikke helt til at være tilfreds, altså ikke fordi at han er sur men fordi at han er trist, jeg kan godt få lidt ondt af ham, selvom at han ikke fortjener det. 

"ooh undskyld, Malou" smiler han et lille varmt smil det er godt og grundigt gemt væk af hans tristhed, wow dybt. 

"kom" snærer Martinus og rækker hans hånd frem, jeg tager imod den, men sender alligevel et lille varmt smil tilbage til Marcus. Vi sætter os i sengen og begynder og snakke, man kan virkelig snakke med Martinus om alt, han er bare så forstående og lyttende, tænk at han magter og sidde og hører om mig og mit liv 24/7 

"har du egentlig tilgivet Marcus for det han gjorde" spørger jeg og lægger mig ned, han giver min mund et hurtigt kys og ligger sig så ved siden af mig.

"næh, det kan jeg ikke se nogle grund til at gøre" smiler han og laver et lidt uskyldigt blik "hvorfor, spørg du?" spørg han glad

"ikke for noget ville bare gerne vide om han også var kommet videre som mig eller om han bare græder hver dag, haha" jeg smiler lidt falsk og ser spørgende ud, vil egentlig gerne have et svar på om han er kommet videre eller ej

"Du hved godt at jeg elsker dig meget højt" bare ordet elsker gør mig helt glad men også trist på samme måde, hvorfor? ja det hved jeg faktisk ikke helt, men det finder jeg jo nok ud af  "og derfor ved at fortælle dig det her, håber jeg at du elsker mig ligeså meget, til ikke at gå tilbage til Marcus, han behandlede dig som lort, og det vil jeg ikke have nogle gør"  han smiler et stort smil, jeg tror at han er meget stolt over det han lige sagde, eller sån' noget. 

"jeg ville aldrig gå tilbage til Marcus, jeg har nu fundet ud af at man ikke kan stole på ham og derfor heller ikke være i et forhold med ham, så det skal du virkelig ikke være bange for" gengælder jeg hans smil og vender mig om så vores næser vender ind mod hindanden.

"godt, for altså Marcus er virkelig ikke sig selv mere, han smiler aldrig og er aldrig sammen med sine venner og veninder, han går rundt for sig selv, og ved mad boret spiser han næsten ikke noget, ikke engang TACOS!! og så er der altså virkelig noget galt, han spiller aldrig FIFA mere, og det var altså næsten det eneste han lavede vis han ikke var hjemme hos nogle udover at spise hvilket han heller ikke gør, den sidste måned her, har jeg faktisk spottet ham flere gange fælde en tårer eller to, jeg hved virkelig ikke hvad jeg skal gøre" han tager en dyb indånding og puster ud igen, wow, jeg vidste slet ikke at han havde det sådan, måske er det på grund af mig? eller på grund af Martinus? ej gud, det er jo åbenlyst. Martinus og Mig!!

Marcus synsvinkel

Ahhrg fuck det gjorde ondt det der, jeg kigger op og ser... ser.. Malou, hun står lige der, kigger på mig med de fucking flotte smukke brune øjne hun har, selvom at hun bare står på en trappe en Mandag, kan hun stadig være lækker, how? nå øøhm hvad skal jeg sige øhm

"ooh undskyld, Malou" ej var det dumt sagt, skulle jeg havde sagt noget andet? Ej nu må det stoppe, jeg skal stoppe med at tænke på hende hun er væk, jeg får hende aldrig tilbage, aldrig. Jeg lister stille op ad trappen da jeg kan høre at de er lidt stille derinde, ja, de plejer altid sidde derinde og grine og larme som sindssyge men i dag er der helt stille

"har du egentlig tilgivet Marcus for det han gjorde"

en tårer presser på jeg græder virkelig aldrig men her fortiden har jeg virkelig grædt meget, altså vi snakker rigtig, rigtig meget. "nææh det kan jeg da ikke se nogle grund til at gøre"

fuck nej, jeg vidste det selvfølgelig vil han ikke tilgive mig for det jeg gjorde, det var dumt af mig, jeg skulle bare aldrig have taget med til den fest, jeg skulle aldrig havet inviteret Malou med ned til søen og jeg skulle aldrig havet hidset mig op på hende og sagt at det var hendes skyld, hvor er jeg dum, hvor er jeg fucking dum. 

"hvorfor spørger du" ja, jeg venter spændt, men jeg har faktisk heller ikke særlig meget lyst til at høre det. Alt det her med Martinus og Malou har, ærligt ødelagt mig fuldkommen, og jeg vil bare gerne have Malou tilbage.

"ikke for noget ville bare gerne hører om han er kommet videre som mig eller om han græder værd dag, haha"

hvorfor griner hun, jeg græder fucking hver dag på grund af hende, det hved hun selvfølgelig ikke, men... jeg har det bare hårdt. Jeg glemmer og lytte efter, men da jeg kan hører Malous stemme lytter jeg igen

"jeg ville aldrig gå tilbage til Marcus, jeg har nu fundet ud af at man ikke kan stole på ham, og derfor ikke ville være i et forhold med ham, så det skal du ikke være bange for"

Min verden bryder sammen, det er forbi jeg vidste det, jeg løber hen til min seng lukker døren hårdt i og skriger ned i puden, jeg kan ikke klare det mere. Jeg har nu fundet forskellen på en bumeranc og en pind, en bumeranc kan man kaste så meget man nu vil, for den vil altid komme tilbage til en. Hvorimod en pind har et skud man kaster den, og den kommer aldrig tilbage.

__________________

Ikke rettet 

Tak for alla jeres gode ideer, men det endte altså ud med det her

håber at i kunne lide kapitlet, yes yes,

vis i kan mærke det er jeg en virkelig akavet person bare her over wattpad, lol, så skulle du bare se mig i virkeligheden, der er jeg akavet kan jeg love jer. Vis du har læst det her er du rigtig sød, tak for det, vis du har det, jaer okay jeg o bare at vi stopper den her 

Hej Hej

<3<3<3