Dirty Maci - Marcus and Martinus

Smukke?

Marcus bider sig sødt i læben og kigger på mig med et intents blik, wow han er flot. Jeg knapper forsigtigt hans bukser op, men jeg bliver afbrudt ad en der hiver i håndtaget, ej lort. 

"hey luk mig lige ind, jeg skal lige fortælle dig noget rimelig sygt" Marcus ruller øjne og mumler noget jeg ikke lige kan høre, men det er sikkert ikke noget særlig fedt, aha.

"nej ikke lige nu jeg er i gang med noget" halvråber han tilbage med den lidt hæse stemme som han har fået.

"ej come on, det er seriøst vildt fedt og hvorfor har du låst døren" Marcus kigger på mig med et, hvad-skal-jeg-sige-blik, jeg svarer ham med et lavt 

"det hved jeg ikke" der bliver helt stille i nogle sekunder, rimelig noiaren egentlig, lol.

"Halloo" kommer det ude fra den anden side ad døren, jeg tror at han begynder at undre sig over hvorfor Marcus er så sygt underlig, jeg ville i hvert fald synes at det var lidt underligt vis jeg kom hjem til en låst dør og min bror ville være på den måde, just my opinion. 

"jaer okay, så vent lige to sekunder vis det er så fucking vigtigt" Jeg tror ikke lige frem at han er glad. Marcus kysser mig blidt på øret og hvisker...

"i'm sorry, men min bror har åbenbart noget han ikke kan vente med at fortælle" han ruller øjne igen og tager sit tøj på. Men altså hvad skal jeg så, skal jeg bare ligge herinde eller hvad? for det ville være rimelig pænt underligt. 

"skal jeg bare vente her, elleer" spørger jeg spørgende, for det gider jeg egentlig ikke helt, ha

"nej bare kom med ned, Martinus er nok lidt ligeglad" Godt main, så skal jeg ikke ligge heroppe og glo oppe i et loft

___________

Vi går ned ad trappen, jeg kan bare mærke at det her bliver ekstremt akavet, især for mig og Marcus, aha. Han tror sikkert at vi har haft sex, det ville vi jo måske også havde gjort vis han ikke var kommet, og på en eller mærkelig måde er jeg faktisk ret glad for at han nåede og stoppe det vi lavede, selvom at jeg kunne lide det, jeg kan jo godt lide Marcus. 

"seriøst bro du ska.." han stopper sin egen sætning og presser brynene sammen, han ser ikke nysgerrig, sur eller glad ud, men mere trist, han kigger ned i gulvet også op på mig igen, hvorfor dog så trist? Han laver et lidt surt blik til Marcus, men jeg tror ikke at Marcus når at se det, han tager sin telefon og går hurtigt op ad trappen. What is going on? Jeg forstår seriøst ingenting hvad er der med ham? 

"jeg tror at det er bedst vis jeg tager hjem nu" smiler jeg lidt falsk 

"nej bliv lige, smukke" Smukke, det lyder bare forkert? Det hele føles forkert? jeg har aldrig følt den her følelse før og jeg vil gerne have at den stopper, nogle gange gør den mig glad, men den kan også gøre alt super irriterende for en, aha, lyder som sådan en psykolog eller sådan noget, men det er altså bare sådan det er.

"nej jeg skal også lige have ordnet nogle ting" Jeg skal faktisk slet ikke noget men som jeg har sagt føles det hele bare meget forkert, er det mig der er forkert, er det Marcus, eller Martinus, Martinus, Martinus...

___________________________________________

Ikke rettet

<3 <3