C.H.A.N.G.E

Kapitel 5 - First day back

Første dag jeg skulle i skole, og første dag jeg kunne ende med gå grassat på alle i skolen. Jeg gad ikke høre på folk spørge om jeg var okay. JEG ER TYDELIGVIS IKKE OKAY!! JEG HAR LIGE MISTET MIN KÆRESTE...
Jeg opdigtede alle de ting jeg kunne sige, men jeg vidste godt når det kom til stykket at jeg ikke ville kunne sige det. 

"Tyler....Er du klar?" Min storesøster kom ind, med et kærligt smil på læben.

"Ved jeg sku ik...Men hvornår skulle jeg være klar?" Sagde jeg, og vendte hendes spørgsmål om. 

"Det rigtig nok...
Men jeg ved du kan håndtere det. Du er så skide stærk du er!" Sagde hun, og klappede mig anerkendende på skulderen.

"Tak!" Jeg fik klemt et smil frem for engangskyld. 

Jeg kiggede en sidste gang i spejlet. Min sorte jeans, hvid t-shirt samt en army jakke, med en sølv halskæde og mine grønne vans. Ja det var vidst fint. 

____________

Jeg satte mig ud i bilen, og det første jeg så var Ciara's ene ørering. Det løgn! Jeg tog det op, og studerede det nøje før jeg lagde det ind i handskerummet. Jeg kiggede alligevel aldrig derind, så jeg ville ikke blive mindet om det. 

Jeg kørte ud ad indkørslen, og satte ruten mod skolen. Jeg satte noget musik på, og havde kun fokus på vejen. 

Da jeg ankom til skolen, steg jeg ud af bilen og allerede der begyndte det. Folk stirrede, mens jeg gemte mig bag min sorte Ray Bean solbriller. Jeg smed min taske på ryggen, og gik med en hård attitude ind mod skolen. Jeg var klar til at smadre alle på min vej, kunne de da ikke bare optage det de havde gang i? Jeg var jo ikke speciel vel! Eller vent jo, det var jo mig der mistede sin kæreste....

Jeg gik ind, og blev mødt af en lidt bekymret Cody, som gik imod min retning og gav mig et fast håndtryk. 

"Hva' så makker? Hvordan går det?" Spurgte han, mens jeg mod min vilje tog mine solbriller af. 

"Du ved....Ad helveds til!" Sagde jeg, og prøvede at forholde mig hård, uden at vise den bløde side af mig. Folk skulle ikke tro noget om mig. 

"Du siger bare til" Sagde Cody seriøst, og jeg nikkede bare til ham som svar. 

På vej ind til time blev jeg stoppet af noget på min vej. Ciara's skab.

Det var pyntet med diverse blomster, klistermærker og billeder af hende. Et stort smil af hende sad lige i midten af skabet, med teksten ovenpå "Kæmpe savn" og "Rest In Peace"

Jeg fik en klump i maven, og jeg kunne mærke en tårer ned ad min kind mens jeg bare stod foran skabet og studerede den. Det gik op for mig at folk stod og kiggede på mig, så jeg gik straks den modsatte vej, og placerede min solbriller i fjæset igen. Ikke fordi skabet var flot, men jeg havde faktisk håbet på at det ikke var der....

Jeg blev hele tiden mindet om hende, og det var den hårdeste del... For jeg vidste godt hun ikke var her. 
Timerne fløj afsted, og inden frokost blev jeg trukket til side af en af en af Ciara's gamle veninder. 

"Tyler" Sagde hun og kom langsomt hen mod mig, mens hun svingede hendes hofter fra side til side, for at virke sej...Det fungerede bare ikke. 

"Hvordan har du det?" Spurgte hun, og jeg kunne se hun var så falsk som en plastikoperation.

"Fint" En smule kold måske, men jeg havde ikke tid til hendes bekymring. 

"Hvis du får brug for noget ville jeg altid være her...." Hun trådte tættere på mig, så jeg næsten stod helt klemt op ad væggen.

"Du ved lidt opmuntring" Hun hviskede mig lusket i øret, og det var dråben. Jeg skubbede hende bagud, og hun blev tydeligvis chokeret. 

"Hvad fuck har du gang i?!!" Jeg hævede stemmen, og kiggede med de sygeste dræberøjne på hende. 

"Hvad bilder du dig ind? Du var Ciara's veninde, og lige efter hendes død går du an mod mig? HENDES KÆRESTE!" Råbte jeg, jeg var stik tosset.

"Var hendes kæreste" Sagde hun stille, og kiggede ned i gulvet kort. 

"Thh.....Kæft hvor er du lav" Sagde jeg med en sænket stemme, og gik tosset ud mod udgangen. Jeg skulle hjem, og det kunne ikke gå stærkt nok.

"Hey Ty, hvad sker der?" Kom Cody råbende ud på parkeringspladsen, men jeg var så vred at jeg gik videre.

"Hvad fuck sker der?" Han kom løbende hen mod mig, og rev fat i min skulder. 

"Spørg hende Shray, eller hvad fuck hun hedder?!..

Hun lagde kraftedme an på mig,  den liderlige luder" Jeg smadrede min hånd i bilen, af ren raseri.

"Hun hvad?" Han udbrød, og prøvede at gemme sit dårlig timede smil væk.

"Hvad er så sjovt?" Jeg kunne snart ikke håndtere mere.

"Ik noget, hun er bare en ivrig billig tøs...Du burde vide bedre Tyler" Sagde han roligt, og klappede mig beroligende på skulderen.

"Arghh!!" Jeg kæmpede endnu engang for, at holde tårerne inde men Cody spottede dem.

"Ty for helvede" Hans udtryk ændrede sig drastisk, og inden kort tid havde han sat mig ind i bilen med ham ved siden af. 

"Hvad fuck skal jeg gøre Cody...." Jeg lod mine tårer få frit løb.

"Tyler du skal kæmpe! Du skal kæmpe så hårdt at den ildebrændende smerte du har forsvinder....Og tro mig den skal nok komme, du skal bare være stærk" Hans peptalk var nogle af de bedste, og selvom det var svært at koncentrere mig, virkede det. 

"Jeg ved du kan! Du er Tyler Wayne for fanden, du kan klare alt der står i din vej....Også den her svære forhindring. Du må ikke spilde dit liv, på noget du ikke kan ændre på Ty...Det for du ingenting ud af i sidste ende, men hvis du starter din kamp skal tingene nok falde langsomt på plads. Det ville jeg garantere" Sagde han med en seriøst blik. 

"Okay Ty?"

"Okay Co" Jeg gav ham et bromance kram, og et par venlige slag på ryggen. 

"Tak fordi du tror på mig" Jeg tørrede lidt for feminint en tårer væk fra kinden, og fik Cody til at grine. 

"En ting er at du græder makker, men tør dem ordentlig væk" Sagde han ironisk, og skubbede mig slapt bagud.