Efter natten hvor jeg ikke kunne sove, fordi det eneste min hjerne havde at tænke på, var at jeg var blevet forelsket og at det var gået op for mig. Men på en eller anden måde var jeg chokeret. Chokeret over at jeg havde ladet mig selv blive det. Var jeg virkelig klar?
______________
"Ty, skal du med ned til morgenmad?" Spurgte Cody og vendte sig imod mig.
"Jeg kommer, skal bare lige have ordnet noget først" Sagde jeg distanceret, og foretrak at være alene i øjeblikket.
Da de lukkede døren i, fandt jeg min lille lommepung frem som jeg havde på mig hver gang jeg var væk hjemmefra i en længere periode, ellers lagde den altid i mit natbord under den skuffe som oprindelig var der, så jeg nemt og hurtig kunne finde den frem.
Det var en lille, gammel læderpung som for længst ville være blevet smidt ud af ejeren, men jeg havde et andet formål med den. I den, var alle mine minder af det dyrebareste jeg enten havde, eller havde haft i mit liv. Den havde 5 billeder. Et af hele min familie samlet et sted, hvilket ikke skete særlig tit mere. Det var nok for omkring 5-6 år siden, da vi var taget til europa på ferie, på en lille spansk ø som far havde arrangeret. På den ferie glemte vi alt der hed skænderier og drama som min familie desværre er god til at stå for. Det var nok den bedste ferie jeg nogensinde har haft. Jeg stod i midten, og lignede en dreng uden de fjerneste problemer. Min bror og søster stod henholdsvis ved min højre og venstre side, og smilede stort med tandpastasmilet. Egentlig lignede vi jo bare den perfekte smukke familie...Og jeg var sikker på at vi stadig var det, når jeg så billedet her. Det næste billede var af min egen ejet hund, Youkie. Han blev kun 6 år gammel, da han blev ramt af en slem hundeepidemi...Ligesiden har jeg ikke turde eje en hund selv, fordi jeg altid har troet det var min skyld Youkie blev syg og døde. Tredje billede var af min kæreste bedstemor og bedstefar, som sad med et stort smil smurt ud over læberne i Texas på deres store landejendom fyldt med heste. Det var ikke så tit vi så dem fordi de boede så langt væk, men når vi gjorde føltes det som om, vi kun havde været væk et par dage. De var altid så positive, og jeg elskede altid at besøge dem. Fjerde billede var af Cody og jeg, fra da vi var 5 år begge to. Vi fik taget billedet ligeefter vores første football kamp, og det var den kamp vi besluttede os for at være venner for livet, bedste venner. Ligemeget hvad vores liv skulle byde på. Og ja vi er jo stadig bedste venner nu. Det femte billede, var det sværeste at mindes. Det var et billede af Ciara. Kæreste Ciara. Jeg husker tydelig dagen hvorpå det billede blev taget. Jeg havde inviteret Ciara over til barbecue hos min familie, og det første min mor sagde var at vi skulle smile til kameraet. Det blev alt for opstillet, og jeg hadede det så inderligt at jeg fik min mor til omgående at slette det. I løbet af aften fangede min mors fotografiske øjne et par øjeblikke, og billedet var et af dem. Hverken Ciara eller jeg opfangede at billedet blev taget, og jeg havde lige sagt noget sjovt åbenbart som havde fået os begge to til at grine. Det bedste ved billedet er nok, at det er så ligetil. Der er ikke noget som er opstillet, og det var bare sådan Ciara's og mit forhold var. Jeg savnede fandme hendes selvskab.
Jeg tog billedet med Ciara og jeg op, og lagde de andre ned igen. Jeg sad lang tid bare og stirrede på det. Før i tiden fik jeg helt ondt i hjertet bare af, at kigge på det. Men nu var det bare ligesom....Fortid, som jeg havde lykkedes at lægge bag mig. Det var underligt, og på en måde føltes det helt forkert på alle måder. Egoistisk og ondt af mig, at jeg var kommet over Ciara...Men egentlig var det jo en sejr for mig, en sejr at jeg var klar til et nyt kapitel i mit forhåbentlige stadig lange liv. Og uden nogen som helst tvivl, var jeg også 100% sikker på at Ciara vil have at det skulle være sådan her. At jeg kunne komme videre. Måske kunne hun også blive fri nu?
Ej okay, nu bliver det for poetisk. Lige i den tanke blev jeg afbrudt, af en bank på døren inden den blev åbnet. Jeg skyndte mig at tage billedet, lægge det i min pung og kaste den hen i min kuffert. Derefter faldt mit blik på Crystal.
"Crystal?" Sagde jeg spørgende. Hvad lavede hun her?
"Drengene sagde du stadig var på værelset. Jeg vil bare se om alting var okay?" Sagde hun som en virkelig bekymret kære...
"Ja selvfølgelig, skulle jeg da ikke være det?" Sagde jeg ligeud, og det kunne måske godt tolkes forkert.
"Jo jo...Det bare du plejer ikke sådan just, at være typen der bare er på værelset" Hun blev lidt skuffet, og var på vej til at gå igen med et overrasket blik.
"Vent undskyld Crystal" Sagde jeg og fik hende til at skifte mening.
"Det bare....Jeg havde bare lige brug for at være alene" Sagde jeg, og undgik at fortælle hende sandheden i detaljer ihvertfald.
"Ohh..." Hendes øjne blev helt store, som hvis hun havde misforstået noget, eller blev en anelse pinlig berørt.
"Skal jeg gå igen?" Hun blev ramt af en panisk rynke midt i panden, og var allerede på vej ud af døren igen.
"Nej, behøver du ikke...." Jeg overvejede om jeg skulle sige noget, men tvivlede kort inden jeg spontant bare sagde det ligeud, som om det var normalt at sige.
"Du er nok den eneste jeg har lyst til, at være sammen med lige nu" Sagde jeg, og smilede inden mit blik faldt ned på mine tørre hænder.
Hun gav et kort grin fra sig, det var tydelig hun ikke vidste hvad hun skulle sige eller gøre. Hun derimod rødmede en smule på hendes kinder.
"Du kommer bare ind" Sagde jeg, og gjorde plads til en ekstra på sengens kant. Hun smilede lettet op, og tog fat i dørhåndtaget inden hun langsomt lukkede den i, og kom hen imod mig med et skeptisk blik. Det lignede hun havde noget på hjertet, men at hun var itvivl om hun skulle sige det.
"Du er faktisk også den eneste jeg har lyst til, at være sammen med lige nu" Et skævt smil bredte sig på hendes læber, inden hun satte sig ned ved siden af mig.
Mit hjerte blev helt varm indeni, og et lille smil blev også hurtig smurt ud over mine læber.
Måske kunne det godt blive os?
Crystal Shayne & Tyler Wayne?
CITEȘTI
C.H.A.N.G.E
Ficțiune adolescenți~ Ind kom en mørkhåret pige, jeg frøs fuldstændig i kroppen, og fik de vildeste kuldegysninger ~ Tyler åbner ikke sit STENHÅRDE hjerte op for nogen, og hans grund er forfærdelig tragisk. Tyler var kun 16 år, da hans liv tog en særdeles UVENTET drejn...
