C.H.A.N.G.E

Kapitel 15 - I didn't mean to fall in love with you..Okay

Selv om jeg ikke havde lavet specielt meget, følte jeg mig helt ør i hovedet efter mit besøg hos kirkegården den anden dag. 4 dage siden. 
Jeg brugte meget af min tid på at spille på min guitar, og lave nogle selvskrevne sange. Ikke fordi de var vældig gode, men jeg nød friheden i at sidde og spille på de strenge guitaren bestod af. Det var som om hver streng, havde noget at sige for sig, og når man så satte dem allesammen sammen blev melodien et sprog for sig. Jeg spillede meget på den førhen, men efter Ciara blev jeg bare forhindret i det. Det var som om hver gang jeg fandt den frem, at minderne langsomt blev bragt tilbage. Jeg kunne ikke komme videre, for noget der blev ved med at vende tilbage, men efter mit møde med Crystal, og mit besøg på kirkegården havde det hele ændret sig. Jeg følte jeg havde ændret mig. Det var en følelse jeg ikke havde følt før, men på en eller anden måde virkede det godt. Det virkede som om noget tungt blev løftet op fra mit bryst...Spørgsmålet var så bare om det blev løftet, eller om det var blevet fjernet helt.

Jeg følte min hjerne var nået et punkt hvor den havde slået fra, og nåede ind til den stille og rolige fyr når jeg var hjemme som jeg plejede at være. Min trang til at drikke mig hammer lam, og finde en masse piger og hygge sig med, var faldet de sidste par dage. Jeg tror jeg var ved at blive syg. Min guitar var mit holdepunkt, hvor jeg slappede af og det kunne jeg mærke jeg havde brug for. Min mor var begyndt at blive bekymret for mig. Jeg vidste ikke engang selv, hvad der skete for mig selv? 

"I'm sorry for - Loooviiing you. We had so much, but it just couldn't laast..." Jeg skrev teksten ned i et hæfte, og prøvede at spille mere bagefter, hvor jeg lod mine fingre glide langs strengene og mærke efter hvor det lød godt. 

___________

Jeg lagde mig til at sove, men lagde uroligt meget af tiden og kunne ikke finde ro. Jeg endte med at lægge i flere 100 stillinger, inden jeg rent faktisk faldt til ro, og sov så tungt som en sten på bunden af havet. 4 timer i alt, og så ringede mit vækkeur på fulde gardiner. BIP, BIP, BIP, BIP.
Lige til at blive døv af fra morgenstunden. Jeg klaskede hårdt på toppen af den, og strakte min arme langt over min krop så det rørte sengens gelænder. Jeg var slet ikke klar til at stå op, hvis det ikke var for skolen og den vigtige kamp idag var jeg blevet i sengen, uden tvivl!

Da jeg rejste mig summede hele min krop, og jeg havde det ligesom puberteten om igen. Jeg anede ikke hvad der skete med mig lige nu. Jeg tænkte over alt for mange ting på en gang, ting som allesammen var noget min underbevidsthed sagde betød noget for mig? men hvad var det...

Mit tøj lagde i én stor klump i hjørnet, og i det fandt jeg en trøje og et par jeans jeg hurtig tog på, fik spist min morgenmad og satte den indre GPS til skolen.  

Skolen var det kedeligste syn længe, jeg gik direkte ind i klasselokalet og placerede mig allerbagerst, for derefter at strække mine ben helt ud så de endte med at skubbe en taske på gulvet. Crystal sad lige foran mig, og kiggede med et drillende blik på mig. 

"Okay Tyler" Sagde hun sarkastisk, med et smil på læben. Jeg sad i min egen verden, og beundrede hendes hår...VENT! Drop det Tyler. Eller måske? Jeg blev ramt af en tåbelig tanke, som jeg havde lyst til at opfylde. Jeg skulle have Crystal på min liste. Hun var køn, virkede sød, og kunne godt trænge til lidt af hende, men skulle jeg risikere vores meget nye venskab for, at gå i en seng med hende? Det blev jeg nødt til, at tænke over. Jeg skulle som sagt ikke have nogen kæreste mere så det ville ikke være et problem, jeg har alle mine drenge venner! Hun ville være et stort kryds på min liste, alle drenge synes jo hun er fucking lækker.

"Hov sry, nu skal jeg" Jeg rejste mig op, og satte hendes taske op rigtig gentleman's agtigt. Hendes ansigt var ret så forvirret, men jeg måtte smigre mig ind på hende på en eller anden måde. 

"Tak Tyler, men kunne nu godt selv have sat den op" Sagde hun, og da jeg hørte hendes stemme gik min plan i vasken, og blev skyllet godt og grundigt ud af mit hovede. Jeg kunne da under ingen omstændigheder sætte vores venskab på spil bare for sex, hun var en skide sød pige som jeg ville elske at være VENNER med som sagt, og det ville være rart med et lidt mere anderledes selvskab. 

"Sårn er jeg bare" Tilføjede jeg, og kiggede stift op på tavlen hvor vores lærer stod med et stramt blik mod os. 

"Ja jeg er ikke glad for, at indrømme det men....Jeg har ikke haft tid til, at planlægge timen ud idag, så i får en fritime idag og så ville jeres lektier tikke ind senere idag, som jeg stærkt regner med at i får lavet til timen på tirsdag!" Sagde hun og trak sin taske med i slæbet på vej ud af døren. 
Sååå fritime? FEDT! Jeg ledte straks efter Cody i klassen, men kom i tanke om at det her var en af de eneste timer vi ikke havde sammen. Fuck! Jeg gad ikke hænge på Octavia hele timen... Jeg skyndte mig ud af klassen, og blev stoppet af en af drengene.

"Ty skal du med ud?" Spurgte han, inden jeg fik øje på Octavia. 

"Øhhm skal lige ordne noget, men kommer nok" Sagde jeg og rakte tommelfingeren i vejret og kiggede stramt på ham som tegn på, at jeg faktisk ikke gad Octavia. Heldigvis forstod han mig, og sendte et medlidenhedsmil tilbage mod mig. Jeg løb praktisktalt ned mod det nærmeste rum, som viste sig at være biblioteket. Jeg overvejede det et kort sekund, og blev enig med mig selv om, at hvis Octavia ville lede efter mig, ville det sidste sted være her! Jeg gik tilfredst ind og fandt en plads mellem reolerne på 2. etage og placerede mig på gulvet med smasken i min telefon. 
Jeg startede på snapchat, og sendte en streak ud af mig som stenede på biblioteket, derefter lidt facebook, instagram og til sidst fandt jeg en random Youtube video. En bog faldt ligepludselig ned i hovedet på mig, så jeg fik jordens største chok. Den landede mellem min ben, og af ren nysgerrighed kiggede jeg på bogen cover. 

"I didn't mean to fall in love with you, okay.." Okay dybt! Jeg kunne sagtens leve uden kærlighed! Det kan være det var det der var problemet?