C.H.A.N.G.E

Og jeg dig!

Det var 2 måneder siden, og Crystal var langsomt begyndt at se glæden i hverdagen igen og ikke frygten for at en mand med pistol stod og ventede på hende. Hun fandt ud af hvad angrebet virkelig var, og hun var egentlig meget indforstået med det, ikke at hun forstod det, men hun prøvede inderligt at begrave netop det. Og det var hun overraskende god til.
Hun havde mødt min familie ordentlig, og de elskede hende. Det var så rart! Jeg kunne bare ønske Phoebe havde mødt hende også, lille søde Phoebe.

For hver dag der gik, blev jeg mere og mere forelsket og jeg kunne slet ikke forklare følelsen.
Jeg tænkte slet ikke over Ciara som jeg ellers tidligere havde gjort, og det gjorde mig helt fri på en ny måde. Jeg elskede det.

Idag var ikke en hvilken som helst dag, hun skulle interviewes af en journalist på live tv omkring angrebet på hotellet. Og hun var så nervøs, at hun flere gange havde overvejet at melde helt fra.
Hun var skide fucking sej, og alt hun havde gjort siden angrebet var vildt livs inspirerede.
Så det at hun ville gennemfører det, gjorde mig pave stolt.

"Hej Crystal, hvordan har du det?" Crystal brød øjenkontakten med mig, og kiggede på Louisa. Journalisten.

"Efter omstændighederne. Fint" Hun smilede, og faldt hurtigt i hendes medierolle som fremstrålede at hun havde styr på det hele.

"Jeg har haft en skøn opbakning fra hjemmefronten, og fået en masse nye skønne bekendtskaber som jeg virkelig holder af og værdsætter! De har gjort min tilbagevending til hverdagen en del nemmere, og det kan jeg kun takke og prise mig lykkelig over"

"Crystal, du er jo på mange måder en vaskeægte powerwoman!"

Om hun var!

"Men kan du alligevel prøve at sætte ord på den oplevelse du havde på Waldorf Astoria Beverly Hills Hotellet?"
Crystal tog en dyb indånding, og samlede hendes hænder på hendes skød. Hun var nervøs.

"Jamen det startede ud med en opringning angående et job i Beverly Hills. Et drømmejob af slagsen" hun tog en dyb indånding, og mit hjertebanken steg gradvist.

"Jeg var på mit værelse med en af mine kollegaer Zack, da vi senere på aftenen skulle ud og spise"

"Og Zack, er det din kæreste vi har hørt lidt rygter om?" Et strejf af jalousi ramte mig. Hendes kæreste sidder lige her!
Heldigvis grinede hun bare, og kiggede på mig.

"Nej det er det ikke, han er blot en kollega jeg har haft fornøjelsen af at arbejde en del med"

"Han var kommet ind for at hente mig på mit værelse, da min hoteldør gik i baglås" Jeg kunne se det var svært for Crystal at gå videre med den sætning. Hun stoppede op, og smilede til værten som blidt tog fat om hendes let rystende hænder.

"Tag din tid min pige" sagde hun, mens hun agede Crystals hænder blidt. Crystal tog en dyb indånding, og gik videre.

"Det var derefter vi hørte det første skud forlade en pistol, og jeg tror aldrig jeg ville slippe af med den følelse af magtesløshed og angst jeg oplevede det øjeblik.
Vi gemte os hurtigt inde i et af klædeskabene, og jeg er så ovenud taknemmelig for Zacks hurtige tankegang i den situation, fordi vi var fanget"

"Derefter stod vi vel i skabet i omkring 5 minutter, og hørte samtlige skud blive affyret ude på gangen. Og for hvert skud vi hørte, kom de tættere og tættere på.
Til sidst bankede gerningsmanden på vores dør. Hårdt. Og flere gange"
Mit hjerte rungede på Crystals vegne. Det måtte have været forfærdeligt.

"Og jeg...
Jeg er så lykkelig over at døren valgte at gå i baglås, ellers tror jeg ikke hverken Zack eller jeg havde været her i dag. Der må virkelig have været nogen som holdte hænderne over os.
Alt gik så forbandet stærkt, at jeg nærmest ikke opfangede noget før det hele var ovre.
Men jeg husker tydeligt følelsen af at jeg skulle dø, fordi gerningsmands fik snerten af os. Men inden jeg nåede videre i min tankegang, skød Walland ham ude foran vores dør.