C.H.A.N.G.E

Far

"Hvad hedder din far egentlig?" Spurgte jeg ud af det blå, og fik først bagefter løst til at slå mig. 
Crystals øjen blev helt store, og chokeret. 

"Sikke en måde at ødelægge stemningen på" Jeg kunne ikke se om hun virkede fornærmet, eller om hun bare ikke gad at snakke om det. 

"Undskyld, det var ikke sådan ment" Jeg trak hende ind til mig, og kyssede blødt hendes hovedbund. 

"Jeg tror måske bare jeg har mødt ham" Jeg trak hende ud, så jeg kunne se hende i øjnene. 

"Hvad? Hvor?" 

"På det college jeg muligvis skal gå på" Sagde jeg skeptisk, på hvad hun ville sige derefter. 

"Han er rektoren" Jeg slog hul på såret, og en tårer trillede ned ad hendes kind. 

"Michael Shayne" Sagde hun, for at jeg skulle bekræfte det. Jeg nikkede kort med hovedet, mens hun tørrede en vildfaren tårer væk.

"Jeg er ligeglad.."

"Du vil ikke tale med ham? Du kan tage med næste uge, der skal jeg derhen igen og skrive på en kontrakt" 

"Så du skal gå der?" Hun virkede forbavset, men skjulte hendes skuffelse. 

"Crystal det er ikke mod dig, men det er nok hvis ikke en af de bedste skoler inden for football" Jeg kiggede hende dybt i øjnene, og blev helt revet bort af dem. 

"Jaer...Undskyld, men jeg ville gerne lige tænke over det" Sagde hun mutter. 

"Tyler Wayne" Min lærer kom ind, mens jeg omfavnede Crystal. 

"Fuck" Hviskede jeg, og tog på et splint sekund mine ting og løb hen mod døren. Det var ikke dagen hvor jeg skulle komme for sent til eksamen. 

"Held og lykke" Sagde Crystal lige inden jeg smuttede. 

_______________________________________________

Okay jeg bestod, jeg fik 10. En god karakter, ift. hvor lort jeg har været til at følge med. Men det var matematik, så det var ikke det største problem for mig. 
Da jeg kom ud derfra fik jeg en overraskelse. Hele min familie var kommet, i og med at det var min sidste eksamen. 

"Tyler" Min mor var for første gang i lang tid i godt humør, og krammede mig blødt da jeg kom ud. 

Emerald, min storesøster og Dylan, min storebror stod og ventede på et kram bagefter. Min far stod bare, og så stolt ud. Det havde han gjort siden vi kom hjem fra New York. Måske fordi jeg var den eneste af mine søskende som havde formået at få et stipendium, uden de skulle betale for det. Og min søster gik på en virkelig dyr medicin skole.

"Tillykke brormand" Dylan havde ændret sig psykopat meget siden Heater(hans kæreste) var kommet ind i hans liv. Han beskriver hende som en ener, og det er faktisk lidt cute at min storebror langt om længe har fundet én. De havde mødt hinanden på college, og efter Heather var kommet ind i billedet, var min storebror blevet en rigtig gentleman. Min søster derimod var "single", forstået på den måde at hun har haft en kæreste i 6 år, men de har besluttet at slå op pga. afstand, selvom de ikke kan alligevel. Nu skjuler de bare, at de ikke kan undvære hinanden mere. Han hedder Jace og jeg tror ærligt talt bare det er et spørgsmål om tid før de bliver forlovet, gift og for en masse babies. Nevøer og niecer. 

De havde taget jordbær, champagne og en masse lækre sager med som vi sad og nød udenfor. 
Jeg kunne ikke forstå at imorgen skulle jeg have mit "afslutningstøj" på, og egentlig var helt færdig her. Helt færdig på den her skole. Det gav ingen mening, og virkede bare så surrealistisk. 
Vi sad et stykke tid udenfor, og ville super meget gerne afsted så jeg ikke skulle til at præsenterer dem for Crystal. Min mor startede så småt med at pakke sammen, og heldigvis for det. Min bror og jeg skulle kører sammen med min søster, og vi nåede også kun lige at komme afsted inden Crystal var færdig.  

_______________________________

"Hvordan gik det?" Jeg sendte en besked til Crystal for at høre hvordan det gik

"Jeg fik et 10-tal, så meget godt" Jeg blev nervøs? Nervøs når jeg skrev med Crystal. Hvorfor fanden gjorde jeg det. 

"Tillykke! Velfortjent" 

"Thx, hvad med dig?"

"Jeg fik et 10 tal også, så meget godt vel" Jeg kunne lige forstille mig, at Crystal bare sad og smågrinede mens hun læste det. Så meget godt vel.

Hun svarede mig ikke tilbage, gad hun ikke skrive eller havde jeg gjort noget forkert? Igen....
Åhh nej, hun plejede altid at skrive tilbage ved sådan noget her. 

"Hva' så, alt vel?"

"Du gad ikke have mig til at møde din familie?" Okay shit, det havde jeg slet ikke skænket en tanke. Jeg var så smadret, at jeg bare gerne ville hjem. Selvfølgelig skulle jeg have præsenteret hende for min familie, ik? Hvad nu hvis de bare så hende som en Ciara nr. 2? Hun var meget mere end Crystal, og jeg tror slet ikke jeg vidste hvad det ville sige at være så fucking forelsket før jeg mødte Crystal. Ciara var noget andet, hun var min første kæreste, min første gang. Hun var min første forelske, og hun ville altid have en helt særlig plads i mit hjerte. Tiden ændrede sig, jeg er blevet ældre og jeg tror...Nej jeg ved, at jeg ved hvad ægte kærlighed faktisk er. 

"Crystal....Selvfølgelig ville jeg gerne have du skal møde min familie, jeg var virkelig bare smadret og var klar på at komme hjem" Jeg vidste godt jeg ikke redede den ved at skrive sådan noget her. 

"Selvfølgelig" Vores første skænderi. På en eller anden måde kunne jeg godt lide det. Jeg elskede det allerede. Hun var pissed, men jeg skulle nok finde en måde at gøre det hele godt igen. 

"Kan vi please snakke om det imorgen, du kommer vel også der?" Vi skulle have afleveret vores bøger imorgen, og så var der fest om aftenen, og jeg ville så gerne have hende med. Virkelig gerne. 

"Ja, hvis du ikke er en douchebag der også!" Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Hun var virkelig dominerende og bossy, og jeg kunne lide det. Hvad?! Jeg kunne lide at en pige var den dominerende? Hvad har Crystal lige gjort ved mig?