Jeg sad i lufthavnen med svedige håndflader og ventede utålmodigt på Crystal. Jeg havde været her den sidste time, og i alt den tid havde jeg sættet ned i 5 min. Max. Det var så tydeligt på mig, at en fremmede dame var kommet hen og spurgt om jeg var okay?
10 min. Alt jeg skulle gøre var at vente 10 min mere. Crystals mor var til speciallæge med hendes lillebror, og derfor var det mit job at hente og bringe hende sikkert hjem. Et job som jeg åbenbart tog meget højtideligt.
5 min....3 min....
2....
2,5....
1 min.....
10 sek.....
2 sek....
Hvor blev hun af?!Jeg ville ikke sige jeg panikkede, men tanken om at der skulle ske Crystal noget igen knuste mit hjerte.
Endelig så jeg hendes gyldenbrune hår, med et udmattet ansigt komme igennem gaten. Straks løsnede jeg op af ren lettelse. Da hun fik øje på mig glimtede hendes øjne helt, og det smil jeg forelskede mig i kom nu til udtryk."Heej" Hun sprang direkte i favnen på mig, og lagde hendes ansigt mod mit bryst.
"Er du okay?" Hun kiggede op på mig, og langsomt så jeg hvordan tårerne i hendes øjne gav sig til kende. Jeg gav hende et blidt, hurtigt kys inden jeg blev ramt af en åbenbaring om at vi skulle ud herfra inden hun ville bryde sammen. Jeg tog hendes kuffert, og hånd i min og trak hende ellers bare med ud til parkeringspladsen. Hurtigt smed jeg kufferten ind i min sorte audi, og gjorde Crystal selvskab. Hun sad og kiggede med et tomt blik ud af forruden, og straks tog jeg fat i hendes hånd så jeg fik hendes opmærksomhed. Hendes hånd var helt kold, og jeg tør slet ikke tænke på hvilken traumatiserende oplevelse hun for få timer havde oplevet."Har du lyst til at fortælle mig hvad der skete?" Tårerne i hendes øjne kom nu frem, og hun prøvede at skjule dem fra mig.
"Du må gerne græde Crystal" Jeg tog blidt fat i hendes kæbe og vendte hendes udkørte ansigt mod mig. Hun lænede hendes pande ind mod min, og efter kort tid så jeg en tårer trille ned af hendes kind. Jeg tog min tommelfinger og tørrede den blødt væk.
"Det var så skræmmende Tyler....Jeg troede virkelig inderligt at jeg skulle dø"
"Kom her" Selvom der var klemt inde i bilen, omfavnede jeg hende stadigvæk. Mit hjerte rungede efter at give hende kærlighed, og tanken om at hun kunne være blevet skudt gjorde mig helt utilpas.
"Du er okay" Jeg kyssede blidt hendes pande, og trak hende ind til mig igen. Beskyttertrangen kom langsomt til syne hos mig, og jeg vidste Crystal var kommet så langt i hendes karrierer at hun ikke længere kunne nøjes med en lås til hendes værelse, og en assistent. Angrebet var nemlig rettet mod hende og Zack, og generelt de kendte på hotellet....
På vej hjemad vidste jeg ikke hvordan jeg skulle få det sagt. Jeg turde ikke tænde radioen, så tavsheden bredte sig hurtigt da Crystal ikke havde så meget at sige. Tænk hvis de i radion snakkede om det? Herhjemme var det overalt i nyhederne, medierne og endda rundt i krogende hos folk, som ikke kunne lade vær med at snakke om det. Det gik første gang op for mig da jeg så nyheden "Waldorf Astoria Beverly Hills Hotel udsat for hårdt angreb, flere dræbt" Jeg klikkede straks ind på artiklen, da jeg så den. Gerningsmanden havde udtalt sig således efter han var blevet anholdt. "Vi er alle lige, derfor skal der ikke være nogle højrøvede svin der tror de er mere end os!".
Det var nærmest blevet farlig at være kendt nu....."Det bare..."Hendes mund åbnede sig endelig, og jeg var måske en anelse bange for udfaldet.
"Jeg hader virkelig at jeg ikke aner hvad der er sket!" Jeg prøvede inderligt at holde det inde, men det var virkelig svært. Hun var nødt til at vide det før eller siden.
"Ehm, du skrev forresten til mig? Hvad handlede det om?" Jeg prøvede at skifte emne.
"Nårhhh ja..." Hendes stemme lysnede næsten op, og jeg tror det var følelsen af at få skyderiet på lidt afstand. Ihvertfald bare i 2 minutter.
"Min manager havde tvunget mig til at tage på en date med Zack, og jeg ville have fortalt dig det inden" Mit hjerte stoppede kort op. En date. Med en anden fyr. Zack! Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagerer, mit hjerte hoppede et slag over. Skulle jeg sige hvrodan jeg havde det, eller var det bedst at tie stille? Hun havde jo nok at tænke på lige nu.
"Såhh, hvordan havde du det med det?" Spurgte jeg uden at lyde som den jaloux kæreste der sad lige ved siden af.
"Ad helvedes til, hader det virkelig! Ved Zack kan lide mig, men jeg har dig...Føler virkelig min manager prøver at fucke det op for mig" Jeg blev helt lettet over hendes svar. Det var det eneste jeg ønskede at høre. Jeg kunne ikke klare at miste hende en gang til.
"Kom her" jeg kørte ind til siden, og trak hende ind i et kram hvor hendes smerte lige pludselig blev tydelig for mig. Mine læber strejfede hendes pande blødt, og det eneste jeg kunne tænke på lige nu var hende, og kun hende.
"Det skal nok gå det hele"
Jeg var helt knust over hvor knust hun var. Mit hjerte rungede efter at tage hendes smerte, men det kunne jeg ikke. Det eneste jeg kunne var at holde hende så tæt ind til mig som overhovedet.Resten af turen var forholdsvis tavs, Crystal havde ikke behovet for at snakke synderlig meget. Og det var hende, og hendes behov jeg var nødt til at sætte i første priotet lige nu.
Alt for hende, så længe hun bare lige her ved min side. Så skulle jeg også nok være hos hende.
Det hele gav mig et underligt flash back til alt det med Ciara. Men følelsen af at Crystal rent faktisk var her, og var i live, gav mig så meget styrke til at kunne tage mig af Crystal. Jeg var så ked af det, men så lykkelig på samme tidspunkt.
_____________________-Hej alle zusammen!
Laaaang tid siden, og det beklager jeg så meget! Men der er simpelthen sket så meget det sidste år for mig i mit privatliv, og samtidig med en ulidelig skriveblokade så er det svært....
MEEEN!
Nu får i altså de sidste to kapitler i C.H.A.N.G.E, og så må Tyler og Crystal.s historie fortsætte derfra. OG, så har jeg været igang med 3 spritnye bøger i mellem tiden, er det nogle I ville være friske på? Skriv gerne en kommentar?
Jeg ville være ærlig og sige, jeg har brugt oceaner af tid på dem, så håber I kan lide dem!Men enjoy det allersidste kapitel med Crystal og Tyler!
Knuzzz
YOU ARE READING
C.H.A.N.G.E
Teen Fiction~ Ind kom en mørkhåret pige, jeg frøs fuldstændig i kroppen, og fik de vildeste kuldegysninger ~ Tyler åbner ikke sit STENHÅRDE hjerte op for nogen, og hans grund er forfærdelig tragisk. Tyler var kun 16 år, da hans liv tog en særdeles UVENTET drejn...