The one and only girl (BTS Jimin ff danish)

Kapitel 10

Jeg åbnede øjnene. Sort, sort var alt hvad jeg kunne se. Kulde, det var koldt, men jeg kunne ingen smerte mærke, var jeg død?? Jeg var helt afslappet, jeg kunne ikke engang bevæge min lillefinger, jeg kiggede op indtil st jeg blev træt igen og lukkede mine øjne blidt hvor jeg faldt i søvn igen.
BTS's synsvinkel
Vi havde det alle dårligt over at havde sagt det til y/n, men vi skal være sådan for alle, vi er playboys og mange tvivlede på os og troede at vi var blevet bløde for, som vi var, vi skulle jo bevise det. "I det mindste kan vi snakke ud om det til festen i aften ik? Vi kan sige til hende at vi bliver nød til at være sådan for hende i offentligheden" sagde Taehyung, Jin sagde noget som fik alle vores øjne til at være store "jeg elsker hende, jeg vil være sammen med hende til jeg dør, hun SKAL VÆRE MIN!!" Det sidste han sagde råbte han, der var stilhed til at han fortsatte "Er der flere som kan lide hende, for jeg føler at det ikke kun er mig?!" Han kiggede seriøst på os alle, jeg kiggede rundt og så at vi alle havde hånden oppe, kunne vi alle lide hende? "Vi må bare kæmpe for hende, den bedste vinder" sagde Jungkook. Efter nogle timer havde vi fri og vi var på vej hjem, på vejen hjem snakkede vi om hvad vi skulle sige, da vi kom hjem så vi at døren stod åben, mærkeligt, det var nok bare y/n sol havde glemt, da vi kom ind så vi at alt var slået ned, lamper, borde, vaser, blomster, pynt, alt.
Jimin's synsvinkel
"Hvor er y/n!?" Spurgte jeg nervøs "hun er sikkert ikke kommet hjem endnu" sagde Namjoon, "øhm hendes taske er lige her" sagde jeg skrækslagne for hvad der mon kan være sket, de andre kiggede på mig med frygt i deres øjne, jeg løb op til hendes værelse, jeg bankede på døren men ingen svar, "det er mig y/n, du skal ikke være bange, det er bare mig Jimin og jeg gør dig ikke noget, undskyld at vi opførte os sådan som vi gjorde, hvis du kommer ud skal vi nok forklare ALT hvad der er sket" sagde jeg i frygt for at hun ikke kom ud. I frygt for at hun slet ikke har der, jeg ventede lidt til jeg tog fat i håndtaget, rev døren åben og mine øjne stod vidt åbne, hendes værelse så være ud end hele huset, jeg løb ind og begyndte at lede mens at jeg sagde hendes navn. Hun er her ikke tænkte jeg, tårnene begyndte at trille ned, jeg satte mig på gulvet, det sidste hun så var os som var MEGA dumme mod hende, hun er blevet kidnappet, jeg kunne høre de andre på vej op mod træpperne og ind på hendes værelse hvor de så mig på gulvet helt færdig "d-de tog hende" sagde jeg, jeg kunne se at tårerne trillede ned ved dem også, vi skal skaffe hende tilbage, det må vi bare.
3 timer senere (stadig Jimin's synsvinkel)
Vi ventede på at mor og far var kommet tilbage, da de kom tilbage fortalte vi dem hvad der var sket, de ringede til politiet og de begyndte at efterforske efter y/n, vi sad derhjemme og sagde intet. Jeg tænkte på at snakke med drengen om situationen men gjorde ikke alligevel, jeg ville slev finde hende, hun skulle løbe i mine arme og sige at hun elskede mig og hun savnede mig, men det er nok bare et ønske.