(Det er min første ff så håber at i vil tage godt imod den, skriv endelig hvis i vil vide noget, eller tænker på noget som skal ændres)
Kærlighed.
Kærlighed har altid været en svær ting for y/n, hun havde selvfølgelig været forelskede før men en rig...
Jeg var nået hjem og skulle til at vælge noget at tage på, min mor skrev til mig Y/noghendesmor'ssamtale
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg sank ned på gulvet og begyndte at kramme mine knæ, jeg er helt alene i denne verden, drengene gør grin med mig og jeg bliver smidt ud på gaden hvor jeg kommer til at dø af kulde, mad eller blive kidnappet. Da jeg skulle til at pakke mine ting for jeg skulle jo ud af set er hus hurtigst muligt, bankede det på døren. Jeg sagde ikke noget og pakkede bare videre, jeg kunne høre døren gik op og en skikkelse gik hen mod mig, det lignede Taehyung så jeg ignoreret ham bare, til at alt bare blev sort. Hvad sker der? Hvor er jeg? Hvad har han gjort ved mig? Er jeg død? Er jeg i helvede? Alle disse spørgsmål kørte i mit hoved, til jeg kunne høre nogle stemmer. "Tror du ikke BTS vil betale meget for at få hende tilbage Boss?" Sagde en fremmede stemme, jeg åbnede øjnene og sagde med en kold stemme, "BTS kan ikke lide mig, jeg var igang med at pakke til en af jer kidnappet mig" de kiggede på mig forbavset over at jeg var vågen og at jeg ikke var bange. "HVEM HAR SAGT AT DU SKULLE SNAKKE UNGE DAME!!" Sagde den ene mand, jeg blev bange og kiggede ned på mit skød, "ingen" sagde jeg lige så stille, de kiggede på mig og den mand som råbte af mig før, som jeg gætter er Bossen sagde "nå men nu har vi dig så vi kan lige så godt lave noget sjovt ved dig" da han sagde det kom der 5 mænd, de gik hen mod mig og jeg troede, er det nu jeg skal dø? De begyndte st slå og sparke mig, jeg gjorde ingen modstand, jeg lukkede bare øjnene og håbede at det snart ville slutte Undskyldatdenvarsåkort Ha'engoddag
